I Indien er der tradition for at fange aber. Man konstruerer en kurv med et smalt hul, så aben lige netop kan få sin hånd ind i kurven. Inde i kurven er der fastgjort en skrællet banan. Aben vil stikke hånden ind for at gribe bananen, og den bliver fanget, fordi den ikke vil give slip på bananen igen. Hvis den giver slip på bananen, kan den trække hånden ud og være fri, men det gør den ikke.
Ovenstående fortælling er fra Jørgen, 47 år og kordegn. Han skrev i september til mig, at han var desperat over sin vedholdende ”korpulence”, overvægt, på trods af at han syntes, han spiste sundt og ikke alt for meget alt for tit.
”Guderne skal vide, at jeg har forsøgt vægttab mange gange. Alle mine forsøg er løbet ud i sandet, idet resultaterne udebliver, og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke sker noget. På grund af svær slidgigt i rygsøjlen kan jeg kun dyrke meget moderat motion. Jeg er ikke berettiget til at få en henvisning til diætist jævnfør min læge.”
Jørgen bar sine 120 kilo flot, men fysikken gjorde det nødvendigt at tage affære. Jørgens motivation var stor, og hans rygrad viste sig at være af stål. Han har således støt og roligt tabt sig cirka et kilo om ugen i gennemsnit, i skrivende stund 15 kilo på cirka tre måneder.
I går sendte han mig en af sine smukke sange på You Tube som nytårsgave og skrev også, at hvis jeg havde lyst at fortælle andre trængte, hvorfor det endelig var lykkedes for ham at give slip på korpulencen, så måtte jeg gerne afsløre hans opskrift.
”Dine spørgsmål til min kost gjorde det hurtigt klart for mig, at det ikke var kosten, der var problemet, men de mængder, jeg indtog. Du gav mig en enkel madplan, som beskrev hvad og hvor meget, eller rettere hvor lidt, jeg skulle spise til de enkelte måltider.
Du gjorde mange vigtige ting klart for mig, blandt andet: Det at gå ind i et slankeprojekt som dit er som at løbe et maratonløb. Det vil komme til at gøre ondt, og de første uger vil du føle sult, for maven skal vænne sig til de mindre mængder.
Da indså jeg, at jeg for alt i verden havde forsøgt at undgå følelsen af sult, ene og alene fordi jeg ikke brød mig om sultfølelsen. Du sagde også, at når jeg syntes, det var hårdt, skulle jeg tænke på, hvordan det ville blive for mig, når jeg kom på den anden side. Det var en åbenbaring for mig at opdage, at jeg simpelthen spiste for meget. Jeg havde bildt mig ind, at når bare jeg spiste sundt, kunne jeg tillade mig en hel del og samtidig tabe mig. Det slog mig, at jeg forbandt sultfølelsen med noget ubehageligt.
Jeg besluttede mig derfor for at forbinde sultfølelsen med noget positivt. Den var mit tegn til mig om, at jeg var på rette vej. Jeg drikker danskvand med en sjat hyldeblomst light i, hvis jeg synes, jeg trænger til noget sødt.
Du sagde, jeg skulle sørge for, at maden smager af noget. Jeg er enig i, at det giver en meget mere fyldig mæthed.
Jeg undlader alkohol, og det er hårdt for en vinentusiast, men strengt nødvendigt.
Når jeg føler mig fristet til at tage mere, en ekstra portion eller et glas vin, minder jeg mig selv om, at det, der virkelig kan gøre mig glad, er, at jeg taber mig, og ikke det at tage en ekstra bid. Den uhyre korte glædesfølelse, man får ved den ekstra portion, bliver oftest efterfulgt af dårlig samvittighed.
Jeg har opdaget, at jeg for eksempel til en fest er blevet mere nærværende, i og med jeg ikke har fokus på at skovle ind. Jeg er også nærværende over for den mad, jeg spiser, for når man nu ikke må få så meget, hjælper det at give den mad, man så spiser, sin fulde opmærksomhed. Mad er jo fantastisk og fortjener det.
En af de positive følgevirkninger ved at overholde mine aftaler med mig selv og at rose mig selv er, at det gør tilværelsen enklere og giver selvtillid og selvværd. At tabe sig er hårdt. Indimellem får jeg også frygteligt ondt af mig selv. Så minder jeg mig selv om, hvad jeg har i vente ude på den anden side. Selvmedlidenheden er ubrugelig og skal ikke længere stå i vejen for mig selv, mine mål og mine aftaler med mig selv. Det er frihed.”
Jørgen sluttede sin nytårsmail af med historien om at fange aber og tilføjede: ”Jeg har opdaget, hvad det er, jeg har holdt fast i, og som forhindrede mig i at sætte mig fri til at gøre det, jeg inderst inde ønskede, nemlig at tabe mig. Vi føler ofte, at livet er kompliceret. Det er det også, men ofte er det, fordi vi selv gør det indviklet og kompliceret.”
Tak og tillykke, Jørgen. Jeg glæder mig til at følge dig, når du holder fast i frihedsfølelsen omkring vægttabet og slipper korpulencen i dette nye år.