Camilla har skizofreni: Jeg har lært at leve et godt liv på trods af min sygdom

34-årige Camilla Krogh fik for syv år siden diagnosen skizofreni. Hun vil gerne fortælle andre, at det ...

34-årige Camilla Krogh fik for syv år siden diagnosen skizofreni. Hun vil gerne fortælle andre, at det trods en alvorlig psykiatrisk diagnose er muligt at få et godt liv.- Foto: Lars Horn/Baghuset

Selvom mange kommer sig efter en psykisk sygdom, må endnu flere leve med den i et eller andet omfang resten af livet. Flere står nu frem og taler åbent om, hvordan det er at stå midt i en psykisk sygdom - for at nuancere billedet og give håb til andre. En af dem er 34-årige Camilla Krogh

Da Camilla Krogh i 2008 fik diagnosen skizofreni, var det, som om alt lys i hendes sind blev slukket. For alt, hun havde hørt om sygdommen, var præget af mørke, alle disse skrækhistorier om tossede mennesker, der for altid var fortabte.

Og i årene, der fulgte, var det netop disse historier, der igen og igen blev prædiket: Du er skizofren. Det er kronisk. Du bliver aldrig rask. Der er intet håb.

Men Camilla Krogh nægtede at opgive håbet. Selvom selvmord flere gange virkede som den eneste vej ud, selvom hun kæmpede for at komme fra den ene dag til den næste, og selvom hun var opgivet af en psykiatri, der i to år tvangstilbageholdt hende, er hun kommet ud på den anden side af mørket.

På overfladen kunne Camilla Kroghs historie ligne én af de opbyggelige udviklingshistorier om psykisk syge, der starter med diagnose og endeløst mørke og ender med helbredelse og et interview i ”Go' aften Danmark” på TV 2. En af den slags historier, som journalist Sofie Skamris Pedersen i en kronik i Kristeligt Dagblad i sidste måned gav udtryk for, har fået en al for fremtrædende rolle i pressen og på sociale medier.

Historier, hvor de helbredte dyrkes som helte, men som ifølge Sofie Skamris Pedersen har den uheldige bivirkning, at de mange tusinde psykisk syge, der ikke har udsigt til at blive helbredt, marginaliseres yderligere.

Men Camilla Krogh er ikke en af dem, der fortæller om sin psykiske sygdom på sikker afstand af den, og hun fnyser, når man siger ”helt”. Selvom hun i dag arbejder som konsulent for psykiatriledelsen i Region Nordjylland, bor i lejlighed med sin kæreste og er glad for livet, har hun stadig skizofreni. Hun tager fortsat medicin, hun har stadig støtteperson og psykiater tilknyttet, og hun kæmper stadig hver dag.

”Jeg er ikke fuldstændig rask, men jeg har fået magt over sygdommen, og jeg har lært at leve et godt liv på trods af den,” siger Camilla Krogh, der i dag er 34 år.

Gennem foredrag og sin blog på Psykiatrifondens hjemmeside ønsker Camilla Krogh at skabe større åbenhed om psykisk sygdom. Og så vil hun give nogle af dem, der er i samme båd, som hun engang var, viden og håb.

For håb er vigtigt, og hun er helt uenig med Sofie Skamris Pedersen i, at helbredelseshistorierne skaber afstand til dem, der stadig er syge.

”Da jeg blev syg, var der ingenting. Der var ikke nogen, der fortalte, at man faktisk kan få det bedre eller blive helbredt, selv for skizofreni, og der var ingen, der fortalte om, hvordan det er at være psykisk syg. I dag er der både historierne om dem, der er blevet raske, hvilket er helt vildt vigtigt, fordi det giver håb til sådan nogle som mig. Samtidig er der også kommet rigtigt meget åbenhed omkring, hvordan det er at stå midt i det,” siger Camilla Krogh.

Camilla Krogh er således langt fra den eneste, der lider af en psykisk sygdom, som åbent taler om det. Nogle gør det på blogs eller i grupper på Facebook, nogle gør det via netværk som ”Se mit sind” og andre er ambassadører i ”En af os”.

Det er en kampagne, som blandt andre Psykiatrifonden, Sundhedsstyrelsen og regionerne står bag, og som har til formål at gøre op med ”tavshed, tvivl og tabu” i forhold til psykisk sygdom. Aktuelt er der mere end 100 ambassadører tilknyttet, som tager ud og holder foredrag, taler med andre sindslidende og så videre.

Også Mo Sieck, der lider af stress og bipolar sindslidelse - det, der tidligere gik under betegnelsen maniodepressiv lidelse - taler åbent om sin sygdom, og i foråret var hun med i dokumentarudsendelsen ”De pressede danskere” på TV 2.

”Det er jo ikke, fordi jeg på nogen måde er stolt af, at jeg er psykisk syg, men det er heller ikke noget, jeg skammer mig over. Og jeg har faktisk aldrig oplevet, at nogen har reageret negativt, når jeg har fortalt om det. De fleste giver udtryk for, at de synes, det er dejligt, jeg er åben om det. Jeg synes, det er vigtigt, man taler om det og tager ansvar for den sygdom, man har.

Vi er nødt til at gøre psykisk sygdom lige så legal som hjertesygdomme eller kræft, som er meget mere sexet og får masser af opmærksomhed i offentligheden. Men psykisk syge er ikke dummere eller dårligere mennesker, og vi har faktisk masser at byde på,” siger Mo Sieck.

Hun er imidlertid enig med Sofie Skamris Pedersen i, at der er al for lidt fokus på, at langt fra alle, der lider af en psykisk sygdom, rejser sig og bliver helbredt. For hvis mediernes dyrkelse af overlevelseshistorierne skaber en kollektiv forventning i samfundet om, at alle - hvis ellers deres indstilling er den rette - kan komme sig over angst, depression eller bipolar sindslidelse, så marginaliserer det de syge yderligere.

”Fordommene om psykisk sygdom er lige så hårde at kæmpe med som sygdommen selv,” siger Mo Sieck.

At de positive historier dominerer i de brede medier, og at folk hellere deler deres helbredelse end deres sygdomsforløb på Facebook, er måske nok rigtigt, mener Camilla Krogh. Men hun mener også, præmissen om, at vi dyrker de helbredte som helte, er falsk.

”Det handler overhovedet ikke om succeshistorier eller om, at de er helte, dem, der bliver raske. Det handler om at vise, at der er håb for, at man kan få det bedre, også selvom det ikke nødvendigvis betyder, at man bliver rask, for der er selvfølgelig nogen, der ikke bliver raske. Men selv skizofreni, som nok er den tungeste af de psykiske sygdomme, er det en tredjedel, der kommer sig fuldstændigt over. Havde jeg ikke haft håbet om, at jeg ville få det bedre, havde jeg ikke været her i dag,” siger Camilla Krogh.

Psykolog Johanne Bratbo er projektleder for kampagnen ”En af os”, og hun mener, det er vanvittigt vigtigt, at der er fokus på helbredelseshistorierne, fordi de er med til vise menneskerne bag diagnoserne. Hun mener dog samtidig, at man skal passe på med at love alle ”evig salighed på den anden side af sygdommen”, som Sofie Skamris Pedersen skrev i sin kronik.

”Det er en balancegang ikke at give psykisk syge falske forhåbninger, for der er mange, der ikke bliver helbredt, og der er nogen, der ikke får det bedre. Men håb er vigtigt. Håb er en del af helbredelsen, og selvom man måske ikke bliver helbredt, så er der håb for, at man godt kan få et godt liv,” siger hun.

Hun kan dog langtfra genkende billedet af, at helbredelseshistorierne er de eneste, der bliver fortalt i medierne.

”Historier om psykisk syge har i mange år typisk været sensationshistorier om for eksempel den skizofrene, der har slået en eller anden ned med en økse. De historier er med til at fastholde billedet af psykisk syge som farlige og utilregnelige. Samtidig har man indtil for få år siden troet, at er man én gang psykisk syg, så er man det altid. Derfor er det strengt nødvendigt, at vi fortæller om dem, der bliver helbredt,” siger Johanne Bratbo.