Håbets dronning leverede en høflig opsang i nytårstalen

Dronnning Margrethe roses for sit klarsyn og modet til at gå i rette med modløsheden i sin nytårstale, mens fremtidsforsker efterlyser visioner fra regenten, der kan vække den enkeltes lyst til selv at træde i karakter

Nytårstalen 2015 var en af de mest vedkommende taler fra dronning Margrethe, mener historiker. Her ses dronningen ved nytårstaflet fredag.
Nytårstalen 2015 var en af de mest vedkommende taler fra dronning Margrethe, mener historiker. Her ses dronningen ved nytårstaflet fredag. Foto: Scanpix.

Umiddelbart var det prinsgemalen, som løb med opmærksomheden efter Dronningens nytårstale fra Fredensborg Slot. Nyheden om prins Henriks ønske om at trække sig tilbage, som er omtalt andet sted i denne avis, kom i nogen grad til at skygge for, at nytårstalen 2015 var en af de mest vedkommende taler fra dronning Margrethe.

Det siger historiker, forfatter og lektor emeritus ved Roskilde Universitet Henrik Jensen om dronning Margrethes nytårstale. Når Henrik Jensen ser tilbage på 2015, ser han et år, hvor mange var præget af bekymringer og rådvildhed, og han roser regenten for at tage fat i den modløshed, mange givet har mærket i det forgangne år.

”I stedet for at vi skal stirre bekymrede og angste ned i gulvtæppet, så går hun i rette med ængsteligheden og bekymringerne og forsøger at styrke det at være fremsynet, robust og fortrøstningsfuld. Og det har en effekt, når hun gør det, for hun er et menneske med en særlig status i tiden, og hun formår at gøre det på en måde, som sprogligt er tilgængelig,” siger Henrik Jensen.

Han fremhæver dronning Margrethes evne til at italesætte danskernes uvaner. Et af sine royale svirp til tidsånden leverede regenten med sætningen:

”Alligevel kan det se ud, som om flere bekymrer sig mere om mindre”.

”Vi er tilbøjelige til at se os selv som ofre og glemme, at vi lever i et af de mest trygge og rige samfund. 2015 var et ganske frygtindgydende år, hvilket hun ikke fornægter, ligesom hun anerkender, at det er svært at leve i en globaliseret verden. Men vi må ikke stirre os blinde på problemerne, som er relativt begrænsede, når man ser dem i det store billede,” siger Henrik Jensen

Han fremhæver, hvordan dronning Margrethe i talen formår at drage en sammenhæng mellem den kollektive ængstelse over terror og flygtningekrise til livet i den moderne børnefamilie, hvor forældre blev opfordret til at give deres børn frirum, mens unge blev udfordret til at vise robusthed.

Henrik Jensen mener, at disse ord kan læses ind i diskussionen om risikosamfund, som har været fremherskende de seneste to årtier. Skal man klare sig i risikosamfundet, skal man kunne forudse problemer og håndtere dem, men faren ved risikosamfundet er, at man overvældes af en række unødige bekymringer og kommer til at overbeskytte den opvoksende generation.

”På årets sidste aften fik hun gjort klart, at vi lever i et mulighedssamfund snarere end et risikosamfund,” siger Henrik Jensen.

Biskop i Viborg Stift, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær fremhæver dronning Margrethes evne til at tage fat om problemerne. Han beskriver talen som en af hendes stærkeste taler. Inden danskerne fejrede årets sidste aften, mindede hun om 2015's terror i Frankrig og Danmark og om flygtningekrisen.

”Hun rammer de hovedtemaer, som vi har brug for ikke at negligere. Hun undlader ikke at minde om, at terroren har ramt os, men siger samtidig, at vi ikke må isolere os. Hun gør det klart, at vi har et ansvar over for flygtningene. Hun understreger, at vi har en pligt til at hjælpe, og det ikke bare er de andres problem. Men hun viser, at hun har blik for de myndigheder, institutioner og enkeltpersoner, som gør en indsats. At hun ser det store arbejde, som gøres lokalt for at tage imod flygtningene, giver tro og mod til de mange i blandt andet folkekirken, som er i en dialog med myndighederne om at løfte en svær opgave,” siger han.

Henrik Stubkjær ser nytårstalen som en direkte forlængelse af julens kristne budskab om håbet, som kom til verden med Jesus.

”Grundtonen i talen er, at der er et lys, mørket ikke kan få bugt med. Hun kryber ikke uden om det svære, men hun vælger håbets fortegn for livet, vel vidende at det er et håb på trods. Og sådan er kristendommen,” siger Henrik Stubkjær.

Han fremhæver Dronningens mod til at se på fortiden i et ikke-nostalgisk skær.

”Der er en tendens til at ville idyllisere fortiden, som dronning Margrethe meget rigtigt har fanget, og som hun med elegance gør op med, ligesom hun flere gange får sagt, at vi er utrolig privilegerede og skal turde være mindre bekymrede om småting,” siger han.

Ifølge Henrik Stubkjær demonstrerede dronning Margrethe i talen, at hun er en monark med overblik, som tør vise en vej.

”Hun taler med globalt overblik og overskud om den nød, som præger verden og anerkender den indsats, der gøres af danske udsendte også specialister, som har hjulpet efter jordskælvet i Nepal og læger og sygeplejersker, som har hjulpet i kampen mod ebola i Vestafrika. Hun får samtidig understreget, hvor utrolig privilegerede vi er i Danmark og endnu en gang understreget, at vi skal droppe de unødvendige bekymringer og ikke lade os lamme af frygt,” siger han.

I følge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der biolog og cand.scient.pol., er der flere eksempler på, at dronning Margrethe har slået en retning an i en situation præget af rådvildhed. Hun havde set frem til nytårstalen, men da Anne Skare Nielsen slukkede for transmissionen sad hun tilbage med uindfriede forventninger.

”Dronningen bevæger sig i sin tale mellem de gamle og nye spilleregler. Hun taler om terroren, som stiller os over for dilemmaer, og om at vi ikke skal være sortseere, men give plads til, at man kan falde og slå sig, og sædvanen tro opfordrer hun til, at vi passer mere på hinanden. Men symptomatisk for tiden er der ingen visioner og ingen anvisninger af nye, overraskende veje eller opfordringer til at sprænge rammerne. Hun har ellers til tider været en, som gav os nogle los og gik tæt på. Jeg tror, at vi længes efter mennesker, som har format og kan vise en vej. Dronningen er et af de få voksne mennesker i Danmark, og der er en stor respekt om hende, så hun kunne have vist en vej,” siger Anne Skare Nielsen.

Men blev der ikke anvist en retning i talen? Biskop Henrik Stubkjær fremhæver dronning Margrethes opfordring til at leve med fortrøstning og godt mod. Anne Skare Nielsen siger:

”Folk oplever, at selvom de taler pænt til hinanden og møder på jobbet med masser af mod, så bliver de afskediget, og de må stadig leve med frygten for terror og en uløst flygtningekrise. Jeg efterlyser et lederskab, som tør stå ved magtesløsheden og på den måde kan vække den enkeltes lyst til selv at træde i karakter,” siger hun og fortsætter:

”Som nation er vi som den, der i mange år har siddet ved selskabets børnebord og ikke rigtigt er ansvarlige for vores eget liv, men bare skal forbruge og underholdes. Vi kan kun løse de problemer, vi har, ved at lave systemet om, og det kræver, at vi tør give slip på det gamle. Vi har behov for, at de gamle bastioner i samfundet tør give slip, tør lade falde, hvad ikke kan stå, så vi kan genopfinde os selv efter devisen 'ikke mere, men bedre'.”