En skoleelev med opstoppernæse og et fiffigt udtryk i ansigtet er med hvidt kridt i gang med at skrive ”Ikke en ski...” på en sort tavle. Foroven krones tavlen af et kors. Og ved elevens fødder står skoletasken, en rød rygsæk med fine detaljer i form af lommer i farverne grøn, gul og lilla.
Tegningen illustrerede klummen ”Kirkeligt set”, der lørdag den 7. november var skrevet af tidligere biskop Kjeld Holm om den nye skolelov og debatten om, hvorvidt blandt andet konfirmandundervisning skal have status af såkaldt ”understøttende undervisning”. Ordene på tavlen var direkte citat af Kjeld Holms barnebarns kommentar til, hvad de lavede i den understøttende undervisning.
Det blev tegneren Peter M. Jensens sidste illustration til Kristeligt Dagblad. Han døde forleden uventet i sit hjem i Viken nord for Helsingborg i Sverige, 59 år.
Peter M. Jensen var en meget afholdt illustrator, som bidrog fast til Kristeligt Dagblad igennem 20 år. Og det var med stor sorg, at medarbejderne på avisen modtog meddelelsen om hans død.
Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, betegner Peter M. Jensen som en fremragende og underfundig tegner og illustrator.
”Han var som menneske søgende og dybt optaget af kristendommen, og hvad den har at sige os. Han stod på en måde lidt på sidelinjen til kirken, men var samtidig uden forståelse for al kirkelig tant og fjas. Han havde heller ikke meget til overs for de store teologiske skoleridt, hvis de prøver at bortforklare kernen i kristendommen,” siger Erik Bjerager.
Han husker stadig, da Peter M. Jensen i forbindelse med sagen om sognepræst Thorkild Grosbølls afvisning af troen på en skabende Gud tegnede en kirkebygning, der havde fået trukket en narrehat ned over kirketårnet.
”Det var en original måde at se situationen på. Og engang, da vi skrev om nyreligiøsitetens udbredelse til snart sagt hvert et sogn i landet, tegnede han en spåkone, der svingede pendulet hen over et danmarkskort. Så enkelt kan det siges,” siger Erik Bjerager og tilføjer:
”Jeg anså Peter for at være en kunstner inden for sit felt, og som mange kunstnere var han et følsomt menneske. Han vil blive savnet stærkt her på avisen, hvor vi har arbejdet sammen med ham i så mange år. Rent personligt vil han også være savnet. Selvom Peter boede i Sverige og arbejdede på langdistance, var vi i jævnlig kontakt. Han var et fint menneske, som jeg satte stor pris på.”
Avisens læsere vil kende Peter M. Jensens humørfyldte, finurlige og poetiske streg fra både indlandssiderne, kirke og tro, kulturen og Liv&Sjæl-sektionen. Men det er især på debatsiderne, at han har udfoldet sig som fast leverandør af illustrationer til fredagsvisens klumme Refleksion og lørdagsavisens Kirkeligt Set.
På debat- og kronikredaktionen vil man ikke kun savne Peter M. Jensens tegninger, der gav siderne karakter og identitet og ramte avisens sjæl med sit fokus på tro, etik og eksistens, men også kontakten med det søde og varme menneske, han var. Altid interesseret og engageret i de tekster, han skulle illustrere - og i kollegers ve og vel. Han havde blik for andres situation og var god for en trøstende eller humoristisk bemærkning, hvis det var det, der var brug for.
Også læserne var begejstrede for Peter M. Jensen, der ”gang efter gang har opløftet sindet hos Kristeligt Dagblads læsere og givet os anledning til smil og eftertanke. Tonstunge emner får han med sine talentfulde illustrationer løst op for, så sindet løfter sig mod himlen i taknemmelighed”, som en af dem skrev i et debatindlæg i avisen i 2006.
Peter Malherbes Jensen blev født i 1956 i Hellerup nord for København, hvor han voksede op sammen med sine forældre og tre søskende. Senere flyttede familien til Grenå. Faderen, der var noget ældre end moderen, døde i 1965. Nogle år senere blev moderen gift med en svensk mand, og som 14-15-årig flyttede Peter M. Jensen med hende til Höganäs i Sverige, hvor stedfaderen havde arbejde. De tre større søskende blev i Danmark.
Efter studentereksamen fra Helsingør Gymnasium blev Peter M. Jensen optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Men det var ikke noget for ham, så han droppede ud og arbejdede i en periode blandt andet på det daværende Helsingør Skibsværft og på færgerne på Helsingør-Helsingborg-overfarten.
Han mødte tidligt sin hustru, nu afdøde Karin Hultmann Jensen, der var sygeplejerske og fysioterapeut. Sammen skabte de et blomstrende familieliv i først en lejlighed, siden i huset i Viken, med børn og et fælles kreativt projekt i form af en lang række børnebøger som ”Mormor og Svend”, ”Elviras dukke” og ”Nikolaj på eventyr”, der blandt andet er udkommet på forlagene Gyldendal og Carlsen. Karin Hultmann Jensen skrev, og Peter M. Jensen illustrerede.
Det kunstneriske gen syntes at være medfødt. Siden barndommen var han optaget af tegne og lave kreative og sjove ting - og var absolut autodidakt. På et tidspunkt fik nogen øje på hans talent, og han begyndte at få opgaver med at udarbejde foldere og andet informationsmateriale for offentlige myndigheder og fagforbund. Og efterhånden var der grobund for at skabe en selvstændig virksomhed som tegner og illustrator for aviser, magasiner og bøger - deriblandt Uffe Torms ”Kristendom og udvikling - kan tro flytte bjerge”, der netop er blevet udgivet af Dansk Missionsråd.
Peter M. Jensen har også i en årrække været leverandør til satirehæfterne Svikmøllen og det nu hedengangne Blæksprutten.
Et kendetegn for hans kunstneriske virke var det særlige talent for at kunne rumme både det kæmpestore og den lillebitte detalje, som når han tegnede en absurd stor cykel med en spinkel fint detaljeret cykelkæde. Han havde også en evne for at gøre ting smukke - en form, en klump ler eller et halvtag. Han kunne blive så optaget af sit virke, at han glemte alt omkring sig.
Peter M. Jensen var optaget af kunsthistorie og havde læst en masse kunstlitteratur, der gav ham en stor viden om genrer, teknikker med mere. I de senere år var han begyndt at male med olie på lærred og udstillede i 2013 sine værker i Jægersborg Sognegård i Gentofte.
For familien var Peter M. Jensen en inspiration. Når han var i sit es, kunne han blive og agere som sine tegninger med sort humor, lidt prikkende, men uden det blev ondt, og fuld af sjov og ballade. Humoren havde en klangbund, der indimellem kunne være mørk. Og han var ikke god til at række ud til andre, når livet gjorde ondt, men holdt det for sig selv. Først når noget var klaret eller overstået, kunne han fortælle om det.
De sidste seks-syv år var svære og præget af Karin Hultmann Jensens sygdom. Det var et hårdt slag for Peter M. Jensen, da hun døde i august i år, 58 år. I sorgen var det ham en trøst, at hans elskede Karin ikke led mere, sagde han. Og efter en tid genoptog han arbejdet med at tegne til Kristeligt Dagblad.
Peter M. Jensen fortalte i et interview på Kristeligt Dagblads netside religion.dk fra 2006 om sit syn på karikaturtegningens funktion i offentligheden. Den var, sagde han, ”ligesom den lille dreng i 'Kejserens nye klæder' at pege og sige: 'Han har jo ikke noget på!'.”
Til spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde som tegner var gået over grænsen, lød svaret: ”Du mener over stregen? Ja, helt afgjort. Men det er ikke sket mere end en håndfuld gange ud af flere tusinde tegninger. Kunsten er at gå til stregen eller endnu farligere at gå på stregen.”
Peter M. Jensen efterlader sig tre voksne børn, sine søskende og mor.
Der bliver holdt en mindehøjtidelighed for Peter M. Jensen i Vikens Kapell, Niagaravägen, Viken, torsdag den 26. november klokken 13. Efterfølgende vil der være kaffe i Sognegården i Viken. Familien har besluttet at holde begravelsen i stilhed.
