Hjernekirurg: Vi må tage efterlivet alvorligt

En nærdødsoplevelse forvandlede den dengang 54-årige hjernespecialist Eben Alexander fra en rationel naturvidenskabsmand og agnostiker til en overbevist fortaler for idéen om, at den menneskelige bevidsthed - eller sjæl - lever videre, når kroppen dør. Foto: Deborah Feingold Photography

Der er millioner af beretninger, der ligner min, og tilsammen udgør de en stærk bevisbyrde for en verden hinsides
Eben Alexander

Det er på tide at erkende, at den menneskelige bevidsthed eksisterer uafhængigt af den fysiske hjerne, siger den bogaktuelle tidligere hjernekirurg Eben Alexander, der selv har haft en livsforandrende nærdødsoplevelse

Menneskeheden har i årtusinder vidst, at vores fysiske legemer består af materier, der går i opløsning og bliver ét med jorden, når vi dør.

Men mennesket har aldrig været helt tilfredse med denne enkle, videnskabelige forklaring på døden. Det påpeger den amerikanske forfatter og tidligere hjernekirurg Eben Alexander, der i sin nye bog ”Gaverne fra himlen”, der netop er udkommet i Danmark, gransker ”beviserne” for eksistensen af efterlivet.

Læs et uddrag fra bogen her.  
 

”I det kristne begravelsesritual siger vi: 'Af jord er du kommet, og til jord skal du blive'. Men vi mennesker har - på tværs af kulturer og religioner - altid haft en fornemmelse af, at der er langt mere at sige om den sag,” siger Eben Alexander i et interview med Kristeligt Dagblad.

”Gaverne fra himlen” er en opfølger til Eben Alexanders bestseller fra 2012 ”Til himlen og tilbage”. Bogen skildrer, hvordan hans egen nærdødsoplevelse under et ugelangt koma ændrede ved alt, hvad han troede, at han vidste om hjernen, selvet og livet efter døden. Oplevelsen forvandlede den dengang 54-årige hjernespecialist fra en rationel naturvidenskabsmand og agnostiker til en overbevist fortaler for idéen om, at den menneskelige bevidsthed - eller sjæl - lever videre, når kroppen dør.

”Jeg oplevede, at min bevidsthed rejste til en ny dimension, mens min hjerne var lukket fuldstændigt ned af bakteriel meningitis. Som videnskabsmand ved jeg, hvor skørt det kan lyde, og jeg har forståelse for tvivlerne. Men det videnskabelige dogme om, at den fysiske hjerne alene producerer bevidsthed, er en vrangforestilling. Den simplistiske model, der hævder, at vi har livet og døden og intet mere, slår fejl,” siger Eben Alexander.

”Til himlen og tilbage” har solgt i millioner af eksemplarer, men den har også gjort Eben Alexander til genstand for skarp kritik fra videnskabsfolk og andre skeptikere, der afskriver hans nærdødsoplevelse som en hallucination. Nogle betegner ham endda som en svindler. Alexander håber imidlertid, at han i kraft af sin faglige baggrund kan være med til at udvide videnskabens grænser til - som han selv udtrykker det - ”at rumme en accept af sjælens uforklarlighed”.

I den nye bog forsøger han at bringe diskussionen om eksistensen af efterliv et skridt videre ved at sammenholde andre menneskers nærdødsoplevelser med det, som filosoffer, videnskabsfolk og åndelige tænkere har sagt om emnet igennem tiderne.

”Der er millioner af beretninger, der ligner min, og tilsammen udgør de en stærk bevisbyrde for en verden hinsides. De ældste fortællinger om nærdødsoplevelser er tusinder af år gamle, og antallet har været kraftigt voksende de seneste år takket være lægevidenskabens evne til at genoplive klinisk døde mennesker. Det forbløffende er, hvor mange fællestræk der går på tværs af tid, af kultur og af religiøs tradition,” siger Eben Alexander.

Mennesker, der får et glimt af efterlivet i form af en nærdødsoplevelse eller en åndelig åbenbaring, er ofte overmandet af en følelse af højnet bevidsthed, siger han.

”Hjernens almindelige filter sættes ude af kraft. Du ser ikke længere med dine øjne, du hører ikke med dine ører. Ofte er der et møde med et åndeligt væsen eller med dine kæres henfarne sjæle, og disse oplevelser viser sig gerne at have en betydning, når du vender tilbage til livet på Jorden,” siger Eben Alexander, der under sin egen nærdødsoplevelse mødte en fremmed pige, som han flere måneder efter på et fotografi genkendte som sin hidtil ukendte afdøde biologiske søster.

De, der har haft disse oplevelser, vender ofte tilbage til livet med et nyt forhold til døden, tilføjer han.

”Det er meget almindeligt, at den naturlige frygt for døden forsvinder, når du indser, at sjælen overgår til en højere sfære ved det fysiske legemes bortgang. Det er et glædeligt budskab, der kan dulme den sorg, som vi føler, når vores kære går bort,” siger Eben Alexander.

Hans målsætning er at nedbryde muren mellem religion og videnskab, og han henviser til den serbisk-amerikanske fysiker Nikola Tesla (1856-1943), der sagde, at ”den dag, videnskaben begynder at studere ikke-fysiske fænomener, vil den gøre større fremskridt i ét årti end i alle de foregående århundreder af sin eksistens”.

”Vi er nødt til at få et nyt syn på verden, som bevæger sig ud over den falske mur, som vi har opstillet mellem religion og videnskab. Vi bør huske på, at meget af det, som vi ved om verden, er viden, som er kommet til os uden om naturvidenskabens strenge krav om evidens,” siger Eben Alexander.

Kampen mellem de, der tror på eksistensen af himlen, og de med det modsatte synspunkt, handler ikke om religion kontra videnskab, fremfører han:

”Det er i stedet en årtusinde gammel idékamp om de største, vigtigste og mest dybsindige spørgsmål, som vi kan forestille os. Hvad er materie? Hvad er sjælen? Hvad er virkelighed? Hvad er døden?”

Eben Alexander erkender, at han er på en vanskelig mission.

”Det bliver aldrig muligt at videnskabeligt bevise, at himlen eksisterer, ligesom det heller aldrig bliver muligt at bevise, at den ikke eksisterer. Men hvis videnskaben begynder at tage nærdødsoplevelser alvorligt og gransker dem med den åbensindethed, som er en forudsætning for al god videnskab, så kan vi nå frem til revolutionerende nye erkendelser,” siger han.

Bevidsthedsverdenen uden for den fysiske krop er et nyt grænseland for videnskaben og for menneskeheden, mener han.

”På samme måde, som europæere i det 15. og 16. århundrede måtte lægge deres vantro til side, når datidens opdagelsesrejsende kunne fortælle om besynderlige fjerne egne og mennesker, så må vi nu være åbne over for dette nye grænseland. Jeg forudser, at vi står over for et kvantespring i vores forståelse af, hvor uendeligt og hvor sælsomt et sted, universet er,” siger Eben Alexander.