Medarbejderes følelser og sanser skal i fokus på kontoret

Arkitekt og tidligere chef for en række kulturinstitutioner Uwe Bødewadt argumenterer i ny bog for sanselige arbejdspladser, der stimulerer medarbejdernes sanser, følelser, potentiale og talent - til gavn for glæden, sundheden og kreativiteten - og bundlinjen

Hvis naturen ikke vil med på kontoret, kan man jo bare flytte kontoret ud i den.
Hvis naturen ikke vil med på kontoret, kan man jo bare flytte kontoret ud i den. . Foto: Fra bogen.

Da Uwe Bødewadt blev chef for Kulturhuset i Stockholm, befandt han sig i begyndelsen bedst nede i kælderen hos snedkerne i deres organiserede rod. Men efter et år blev skillevæggene på kontorgangen oppe i huset revet ned, og selv hans store hjørnekontor røg. Et halvt gartneri af grønne planter rykkede ind, og selv anbragte han sig som chef midt i det hele.

Læs boguddraget fra "Den sanselige arbejdsplads" her.

”Planterne passede jeg selv. Vi sad og arbejdede godt sammen. Det var en lykkelig tid i mit arbejdsliv. Og et af resultaterne var, at der efter tre års tæt samarbejde kom en halv million flere gæster i huset,” siger Uwe Bødewadt.

Den 68-årige uddannede arkitekt og pædagog har i 30 år arbejdet som chef i kulturbranchen som leder af blandt andet kulturhuset Toldkammeret i Helsingør og Kulturhuset i Stockholm, hvor han var fra 2000 til 2008, og sidst som kulturchef på Det Kongelige Bibliotek i København frem til 2013.

Han har tidligere skrevet bogen ”At lede kunstnere”, der er udgivet af Børsens Forlag. Nu har han i bogen ”Den sanselige arbejdsplads”, der netop er udkommet på Gyldendal Business, undersøgt, hvad der gør en arbejdsplads til et godt sted at være.

”Jeg har gennem et langt arbejdsliv undret mig over, hvorfor nogle arbejdspladser fungerede godt, og hvorfor nogle ikke fungerede godt. Hvad var det, der gjorde det? Som leder har jeg læst om og gået på kurser i ledelse, og jo mere viden jeg fik ad den vej, jo mindre passede det til, hvorfor et sted var godt, og et andet ikke var det.”

”Der manglede noget. Og det, jeg fandt ud af, var, at når folk tog deres sanselighed med på arbejde i stedet for at hænge den hjemme på knagen i entreen, fungerede det meget bedre,” siger Uwe Bødewadt, der tager imod i sit ombyggede hvide sommerhus i flere etager, der ligger højt i Helsingør med udsigt til Øresund og svenskekysten.

Hans tese er, at duft, farver, smag, lys, lyd, stilhed, æstetik, natur, kaos og atmosfære har indflydelse på vores arbejde. Og at medarbejdernes sanser, følelser, potentiale og talent bliver stimuleret på en sanselig arbejdsplads. Det giver gladere, sundere og mere kreative og produktive medarbejdere - og en bedre bundlinje i budgettet. Men spørgsmålet er, hvordan der kan skabes sanselige arbejdspladser til gavn for den enkelte medarbejder, så han og hun kan udfolde sig og får lyst til at løse sine opgaver og bidrage til arbejdspladsen.

Det har han undersøgt i bogen, der i sig selv er en sanselig oplevelse med mange billeder af sjove, kedelige, smukke, grimme og anderledes arbejdspladser, tekster, citater og forskellige former for typografi.

Undervejs kommer forfatteren med arkitektoniske, filosofiske og psykologiske refleksioner over sanselighedens betydning for det gode arbejdsliv samt bud på, hvordan det kan forbedres. Han har talt med arkitekter og psykologer samt medarbejdere og chefer på mange forskellige typer arbejdspladser i Danmark og i udlandet - fra Middelfart Sparekasse og kontorhotellet Soho i Kødbyen i København over det alternative postvæsen Ryska Posten i Stockholm til Google i Zürich.

Desuden bidrager ledelsesfilosof Ole Fogh Kirkeby med kapitlerne ”Sansernes verdenshistorie” og ”Kroppen og sanseligheden” og organisationspsykolog Anders Risling med ”Teaming - en måde at arbejde sammen på” og ”Vitalitet er en forudsætning for den sansede arbejdsplads”.

”Det er ikke nogen alvorstung, korrekt bog. Det er blevet, synes jeg, en løssluppen, ærlig bog. Så står der et hverdagscitat her og der - det er ikke Einstein, men det er heller ikke meningen. Undervejs har jeg fået ømhed for kontorfolk, almindelige mennesker, der sidder dagen lang og kigger på deres skærm,” siger Uwe Bødewadt, der i bogen overvejende har fokuseret på moderne vidensarbejdspladser, finansvirksomheder og offentlige institutioner.

Han har selv flere gange erfaret, hvordan et sted har påvirket og talt til hans sanser.

”Min sidste arbejdsplads skulle jeg have forladt langt tidligere, end jeg gjorde. Men jeg blev der, fordi jeg havde det godt med indretningens æstetik, lyset, farverne, proportionerne og beliggenheden ved vandet. Min hjerne syntes, at jeg skulle væk, min krop syntes, at jeg skulle blive.”

Et andet eksempel var, da han for nogle år siden ville imponere sin svenske kæreste med at cykle fra Helsingør til Gotland.

”Det var langt. Da jeg kom til Øland, hvor jeg skulle med færgen til Gotland, fik jeg øje på en lille kirke, der lå oppe til højre lige før færgelejet. Dér cyklede jeg hen. Ved indgangen til kirken sad en lille mand og solgte postkort og tog entré. Jeg satte mig ind i kirken og faldt pludselig til ro. Det påvirkede mig så dybt at sidde i det rum i kirken, der er bygget som en del af et fæstningsværk. Jeg sad der i en halv time, og solen skinnede ned i stråler.”

”Da jeg gik ud og passerede manden, der sad med postkortene, skulle jeg lige til at sige noget, men så sagde han: 'Jeg ved det godt'. Så gik jeg uden at sige noget. Han vidste, at det rum gav folk ro. Det er en sanselig oplevelse, jeg har taget med mig, og som ligger uden for den rationelle fornuft. Om det er en hytte i Afrika, et gammelt sommerhus i Vendsyssel eller Pantheon-templet i Rom - det er ligegyldigt. Der er rum, der giver folk ro,” siger Uwe Bødewadt.

Han mener, at det er på høje tid, at sanseligheden får plads i arbejdslivet som et modsvar til den accelererende teknologiske udvikling.

”Internettet kan vi ikke undvære, men det er så overvældende fyldt med informationer, at det er som at stille et vandglas ind under Niagara-vandfaldet. Antallet af computere i verden er blevet fordoblet hvert andet år siden 1965. Og om få år får vi en robot som arbejdskammerat i servicefag, banker, receptioner og så videre. Vores hjerner er stadig bygget som i stenalderen, og det er ikke til at overskue, hvordan udviklingen vil påvirke dem. Men flere og flere får stress på grund af hastigheden, arbejdsmængden, 37 mails om dagen, der skal besvares, og den måde, vi er sammen på.”

”I forbindelse med arbejdet med bogen har jeg set ulykkelige arbejdspladser og gode arbejdspladser. Der har også været steder, hvor man forsøgte at sprogliggøre sanseligheden: Nu gør vi noget ud af maden, installerer en pejs og accepterer, at pausen er vigtig. Jeg har desuden studeret nye arbejdspladser som kontorhotellet Republik på Vesterbrogade i København. Her handler det meget om at skabe hjemlig hygge. Og hvorfor ikke føle sig hjemme på arbejdspladsen? De arbejdspladser, der gør det, fungerer godt.”

”Man kan også spørge om, når nu mennesker er så forskellige, hvorfor er kontorer så så ens? Jeg vil gerne have, at folk skal gå ind og sætte deres personlige præg på deres skrivebord, kontor og arbejdsplads. Det er også vigtigt, hvordan arbejdspladsen tager imod og siger farvel - dufter der for eksempel af nybagt brød om morgenen?”.

Uwe Bødewadt har stillet sig selv spørgsmålet: Jeg stod op klokken 8 om morgenen, og 49 år efter gik jeg hjem klokken 17. Hvad var det lige, der skete i de år?

”Vores identitet hænger sammen med arbejdet. Derfor bliver folk syge af ikke at have et arbejde eller at have for meget arbejde. Men vi skal ikke lade os styre så meget af arbejdet, vi skal hellere lade os styre af vores sanselighed, intuition og af det menneske, vi er. Dér, hvor de har turdet det, fungerer arbejdspladsen bedre. Det er, som den danske filosof Ludvig Feilberg kaldte det, 'dér, hvor man finder sin egentlighed'.”

”Man kan også kalde det for den sensitive eller følsomme arbejdsplads, hvor der tales hjertesprog, som Grundtvig har døbt det. Det skal vi kunne, det skal vi øve os på. Det giver også en bedre bundlinje, som de siger hos Google. Ellers som direktøren i Middelfart Sparekasse siger: 'Vores formål har aldrig været at tjene flest mulige penge, men at passe på folks penge og sørge for en god løn til medarbejderne'.”

Forholdet til ledelse og kolleger har ud over de fysiske omgivelser også en betydning for trivslen på arbejdet, påpeger Bødewadt.

”En arbejdsplads fungerer ikke godt, hvis den er fyldt med sociale analfabeter. Det handler om at have empati og føle ansvar for hinanden. Man har det med i sin bagage, at man ved sin tilstedeværelse gør noget ved andre mennesker, og er det godt eller dårligt? Det er den sociale dimension.”

Et sted har medarbejderne et indrammet billede af deres kæledyr ved indgangen til firmaet. Et andet står man op og spiser i frokostpausen. Et tredje hænger en levende skovbund på væggen - alle eksempler fra bogen på anderledes indretninger af arbejdspladser.

”Jeg vil gerne have, at man kaster tanker efter spørgsmål som: Er det her smukt? Trives jeg her? Jeg anerkender, at der er virksomheder, hvor det er lige meget, hvor man sidder. Men de fleste har det bedst med at have deres eget revir. Det er gammeldags med ryddede skriveborde. Der kan godt være organiseret rod, hvis det enkelte menneske har det bedst med det.”

”Arkitekturen er også vigtig, for den påvirker os mere, end vi aner. Forskellige plateauer, niveauer og altaner fungerer godt. Det samme gør, når man får lyset, vejret og naturen tæt på arbejdspladsen. Det er meget komplekst, men det hele hænger sammen: omgivelserne, arkitekturen, indretningen, æstetikken og det sociale.”

”Men du laver ikke om på noget i god ro og orden. Sådan er det. Folk søger hele tiden tilbage til vanen, og 'nej, vi vil bevare de her skriveborde'. Skal du skabe noget nyt, tager det tid. Og så er det vigtigt at lade hver enkelt medarbejder tage stilling til, hvad han eller hun godt kunne tænke sig. Alternativt kan man ansætte en, der har ansvar for farver, æstetik, mad, fester og så videre. Det kunne være, at det blev en sjov arbejdsplads.”

”Det er de processer, en ledelse skal sætte igennem og ikke kun tænke på bundlinjen, for den kører ad H til, hvis det hele handler om kontrol og økonomisk tænkning. Jeg er sikker på, at fremtidens arbejdspladser vil indtænke sanseligheden, fordi man ud over gode bundlinjer også får gladere, bedre og sundere medarbejdere. At sanse betyder på græsk at rejse. Jeg vil gerne have, at arbejdspladser rejser sammen i sanseligheden.”

”En arbejdsplads skal være lige som et gammelt sommerhus, du kan blive ved med at vende tilbage til. Arbejdet skal give dig noget tilbage, både penge og faglig udfordring, men også æstetisk nydelse. Det hele giver sanselig tilfredsstillelse. Og hvis du så også kan være med til at spille dine arbejdskammerater gode, som de siger i fodbold, giver det mening,” siger Uwe Bødewadt og tilføjer:

”Hvis du tager dig selv i at kysse dørkarmen på kontoret og sige 'tak for i dag', er den hjemme.”

"Når nu mennesker er så forskellige, hvorfor er kontorer så så ens,” siger Uwe Bødewadt.
"Når nu mennesker er så forskellige, hvorfor er kontorer så så ens,” siger Uwe Bødewadt. Foto: Fra bogen.