Hører du til dem, der hver vinter topper forkølelsen med en ordentlig omgang hoste og skynder dig ned på apoteket for at få fat i den hostesaft, du har benyttet dig af, siden du var barn, er der penge at spare. Hostesaft har nemlig så godt som ingen virkning. Det fortæller overlæge og professor på lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital, Jørgen Vestbo.
”Der er ingen hostesaft på markedet i dag, der ville blive anerkendt, hvis de skulle godkendes som lægemidler på ny. Dengang de blev godkendt, var der ikke de samme krav om virkning. Hvis bare der var en minimal effekt, blev de godkendt,” siger han.
Men selvom meget tyder på, at de forskellige hostemidler ikke har nogen nævneværdig virkning, tager Sundhedsstyrelsen dem ikke af markedet. Begrundelsen er, at præparaterne trods alt har en beskeden virkning og samtidig ikke er direkte skadelige for brugerne.
Det er ikke kun hostesaft som håndkøbsmedicin, der langes over disken til hostende danskere - de praktiserende læger udskriver også stadig store mængder af hostesaft til deres patienter. I 2013 var 51 procent af alle midler mod hoste og forkølelse således købt på recept.
Til det siger praktiserende læge og formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Michael Dupont:
”Når man siger, at hostesaft ikke virker, så er det det, der kan købes i håndkøb, og det, der er beregnet til børn, der hentydes til. Det, vi udskriver, indeholder potentielt afhængighedsskabende stoffer som codein, og det virker. Tager man det, holder man op med at hoste.”
Jørgen Vestbo medgiver, at der er få hostestillende præparater, der kan gøre, at folk føler, de får lidt lindring. Det er netop præparater, der indeholder stoffet codein, som kroppen omdanner til et morfinlignende stof, hvilket sløver hostereflekserne lidt.
”Man kan dulme refleksen lidt, men det kurerer ikke hosten, for årsagen er der stadigvæk,” siger han og fortsætter:
”Jeg vil tro, at de fleste læger godt ved, at virkningen af hostemidler er lav. Men jeg skal ikke kaste med sten, for der kan sagtens være patienter, der kommer ind og føler, at hostesaft før har hjulpet dem, og beder om at få det på recept. Og så kan man som læge købe sig til lidt fred.”
Hvad enten det er håndkøbs- eller receptpligtig medicin, har apotekets medarbejdere pligt til at oplyse deres kunder om virkningen af præparaterne. Allerede for 10 år siden bad Danmarks Apotekerforening Sundhedsstyrelsen om nogle retningslinjer for, hvordan de skulle vejlede borgere, der ønskede at købe hostestillende midler, eftersom det allerede dengang kom frem, at præparaternes virkning var begrænset.
Dengang lød en del af svaret således:
”I sidste ende er det op til den enkelte læge og/eller medicinbruger at vurdere, om han/hun ønsker at behandle en forkølelse med et hostemiddel. Og det er vores forventning, at apotekets faguddannede personale kan hjælpe medicinbrugere, der er i tvivl, med at foretage denne individuelle vurdering. Sagen er jo nok, at nogle mennesker - af den ene eller anden grund - har gavn af et hostemiddel, mens andre ikke har.”
Sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, Birthe Søndergaard, fortæller, at apotekernes personale retter sig efter de retningslinjer, de i sin tid fik udstukket.
”Vi har jo fået nogle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som mener, at hostemidlerne har en, omend den er beskeden, lille effekt. Så hvis folk siger, at de gerne vil have hostemedicin, så spørger vi dem, hvilken de ønsker, og om de har prøvet det før. Har de det, så kender de jo selv til virkningen, og så udleverer vi det. Har kunderne omvendt ikke prøvet det før, så skal vi sætte kunderne i stand til at vurdere, om det er noget, de mener at kunne få noget ud af at indtage,” siger hun.
De fleste brugere af hostemedicin er dog formentlig klar over, at effekten er meget beskeden, mener Jørgen Vestbo. Men hvis man er tilstrækkelig træt af sin hoste, vil en del alligevel forsøge sig med medicin - om ikke andet så for at føle, at de gør noget for sig selv. Men 95 procent af alle luftvejsinfektioner forsvinder heldigvis af sig selv, og en almindelig forkølelseshoste er ofte overstået på tre-fire dage.
”Først når man har hostet mere end fire-fem uger, uden at der sker en forbedring, bør man gå til sin læge og blive undersøgt for, om der skulle være stødt noget andet til end en harmløs forkølelse, for eksempel bronkitis. Men mange af dem, der hoster flere uger, gør det oftest, fordi de har fået lidt hyperreagerende luftveje, og ikke fordi der er noget andet i vejen,” siger Jørgen Vestbo, der råder hostende til at undgå særligt røg og kulde, mens hosteriet står på.