Sådan ved du, om du er særligt sensitiv

Alle mennesker har en grad af sensitivitet i sig. Ellers ville vi slet ikke kunne fungere, hverken hver for sig eller sammen, skriver bogens forfatter Foto:

Særligt sensitive har det til fælles, at deres nervesystem bearbejder dybere end andre. Man kan være fysisk, socialt eller personligt sensitiv – eller en blanding af alle tre slags. Læs første kapitel i bogen "Særligt sensitiv - en guide til det gode liv" af Ulla Hinge Thomsen

En morgen sad jeg i linje 6A på vej mod Rådhuspladsen i København. Klokken var lidt i otte, og bussen var fyldt med ekstra mange mennesker, fordi det regnede. Luften emmede af vådt tøj, støjniveauet var højt, og der skete hele tiden noget:

Folk steg ind og satte sig ned, raslede rundt med deres aviser, flyttede deres våde tasker fra gulv til sæde, steg ud igen. Et par skolepiger grinede og sms’ede, og bag mig kom to passagerer op at skændes om en plads. Midt i det hele måtte chaufføren bremse hårdt for en cyklist, så alle de stående var ved at falde, mens han selv bandede og dyttede. Det fik et barn til at græde højt af forskrækkelse.

Da jeg steg af efter 20 minutter på den måde, var jeg ør i hovedet og udmattet i kroppen, og dagen var kun lige begyndt. For de fleste andre passagerer var det bare en bustur. En helt almindelig mandag morgen i myldretiden. For mig var det alt for mange indtryk på én gang: lyde, lugte, samtaler, konflikter, forskrækkelse.

Jeg ved, at der var andre i bussen, der havde det på samme måde. Nogle af dem havde kvalme af køresyge, fordi bussen hele tiden skiftevis kørte og bremsede. Nogle havde helt varme ører af al den larm og ballade, mens andre havde adrenalin i kroppen over opbremsningen og det grædende barn.

Enkelte havde en blanding af det hele. Jeg ved det; ikke fordi vi alle sammen mødtes på Rådhuspladsen bagefter og brokkede os over busturen. Jeg ved det, fordi sådan en bustur er en større udfordring os, der er særligt sensitive. Og vi er faktisk ret mange.

Alle mennesker er sensitive. Slår man ordet sensitiv op i Gyldendals store ordbog, får man definitionen: »følsom, påvirkelig«, mens opslagsværket Ordbog over det Danske Sprog (ODS) blandt andet tilbyder denne litterære defintion: »(.) som (let) reagerer, er (meget) modtagelig over for fysiske ell. (især) åndelige påvirkninger; følsom; fintmærkende. sensitiv .. begavet med Sandser, pirrelig, følenær, følsom;
sandselig; (…)«.

Alle mennesker har en grad af sensitivitet i sig. Ellers ville vi slet ikke kunne fungere, hverken hver for sig eller sammen. Hvis vi som art ikke lod os påvirke af verden med alle vores sanser og følelser, ville vi for længst være blevet ædt af vilde dyr, hvis vi da ikke forinden var faldet rallende om af de giftige planter, vi ubekymret ville have spist løs af. Eller vi ville have slået hinanden ihjel af bare mangel på empati. Det gælder ikke kun ur-mennesket, at sensitivitet er en forudsætning for liv, sådan er det også i et civiliseret samfund som vores.

Vi er nødt til at være sensitive for at kunne leve sammen, kommunikere, sælge varer til hinanden, opfinde nye produkter og så videre. Sensitivitet er måden, vi oplever og bearbejder indtryk på, og vi er alle sensitive. Men i højere eller lavere grad. Der findes ikke sikre danske tal på, hvor mange der er særligt sensitive, men den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, der er ophavskvinde til begrebet, anslår, at andelen er 15-20 procent.

I den anden ende af skalaen mener hun, at cirka en femtedel af alle mennesker er særlig lidt sensitive, mens resten, altså det store flertal, har en middel grad af sensitivitet. At være særligt sensitiv defineres af Elaine N. Aron og andre som at have et nervesystem, der bearbejder informationer dybere end andres. Vel at mærke alle informationer: både de fysiske, som lugten af det våde tøj i bussen, følelsen af regndråberne, der langsomt trænger ind under tøjet, lyden af barnet, der skriger, og følelsen af bussen, der krænger. Og de mere mentale eller følelsesmæssige: konflikten mellem de to passagerer, der vil have den samme plads, fortvivlelsen hos den mor, hvis barn græder, eller glæden hos de to fnisende teenagepiger.

Et særligt sensitivt nervesystem tager alting dybere ind og bearbejder og lagrer informationer i eget højere grad end et ikke særligt sensitivt. Helt fra starten af livet. Min far har fortalt mig, at jeg som barn kunne sidde helt musestille og nærmest syde af tanker.

»Man kunne næsten høre din hjerne arbejde,« som han siger. Som særligt sensitive er vi som evigt arbejdende processorer, hvilket stiller store krav til nedkølingssystemet, hvis ikke vores indre computer skal blive for varm og brænde helt sammen. Ikke dårlige nerver – gode! Elaine N. Aron præsenterede begrebet highly sensitive person i midten af 1990’erne, da hendes grundbog The Highly Sensitive Person, på dansk Særligt sensitive mennesker, udkom.

Den blev en slags bibel inden for området og har også lagt navn til forkortelsen HSP. HSP kan godt lugte lidt af diagnose, men det er det ikke. Du er ikke syg, og du skal ikke behandles eller helbredes, fordi du er særligt sensitiv.

Måske drømmer du om at blive mindre sensitiv, mere robust. Måske vil du bare gerne leve godt og sundt med din sensitivitet. Jeg stemmer for, at du får en masse ekstra ud af den med de udfordringer, den nu giver. Men der findes altså ikke en pille eller en operation, der fjerner den. Heldigvis. Du er heller ikke svag eller dårligere stillet i livet. Hverken i forhold til arbejde, kærlighed, venskaber eller noget som helst andet.

Tværtimod er der faktisk forskere, som mener, at vi som særligt sensitive har et længere lykkebarometer end ikke særligt sensitive – at vi både kan blive mere ulykkelige og mere lykkelige. I mange bøger og artikler står, at vi særligt sensitive bliver hurtigere overvældet, nemt udmattede, eller at der skal mindre til, før vi får nok.

Det kan der godt være noget om, men du kan også vælge at se det på denne måde: I og med at vi særligt sensitive opfatter langt flere og mere subtile informationer end andre mennesker og forarbejder dem dybere, så er det upræcist at sige, at der skal mindre til, for vi oplever jo rigtig meget, blot ved mindre påvirkning end andre. Vi kan tåle meget, men »meget« kommer hurtigere til os. Vi har altså forskellige udgangspunkter i nervesystemer, derfor giver det ikke rigtig mening at sammenligne os med ikke særligt sensitive og sige, at vi kan eller tåler mindre.

»At være særligt sensitiv svarer lidt til at have den store tv-pakke – uden at kunne fravælge den og få den lille i stedet. Alle kanalerne kører bare nonstop i baggrunden altid.« Marie, 36 år 

Særligt sensitive har altså ikke dårlige nerver. Omvendt er det måske ikke så svært at forstå, at vi selv kan føle det sådan, eller at andre kan opleve os som lidt skrøbelige og besværlige. For når man har et nervesystem, der hvert minut, time og døgn (også om natten – vores drømme er ofte dybe og detaljerede) tager lagerhaller fulde af informationer ind og bearbejder dem dybere end andre, er det svært ikke at blive overvældet af verden. Den har det jo med at komme væltende uden hensyn til, hvis nervesystem der bearbejder hvad og hvordan.

For de fleste mennesker er det helt i orden. Verden kan bare komme an. De klarer busturen uden problemer. Herregud, det var jo bare en bustur, ikke? Som særligt sensitiv kan du derfor godt komme til at tænke mindre flatterende ting om dig selv, som for eksempel at du er sart, hysterisk, bange, for langsom, for svag, for nem at hyle ud af den, for følsom, for overreagerende – fortsæt selv, jeg er sikker på, du kender remsen. Måske har du endda været så uheldig, at andre, allerværst dine forældre, har ment og sagt sådan nogle ting om dig. Jeg synes, vi skal forsøge at tilgive dem, for de har formentlig ikke vidst bedre.

Frem for alt skal vi holde op med at tænke og sige det om os selv. For vi er ikke for noget, vi er særligt noget. Det skal vi bruge. At kunne fornemme, opleve og sanse mere og dybere end andre er en kæmpe fordel: Når du sprudler af kreativitet og ideer på arbejdet. Når du er den, dine venner kan komme til, uanset om det er for at dele de største opture, eller de er nede og sluge forurenet grundvand og trænger til en redningskrans. Når du opdrager børn med empati og fornemmelse for, hvad de har brug for lige præcis nu. Eller når du er den skønneste, mest omsorgsfulde og interessante kæreste. Alt det vender vi tilbage til – mange gange – i alle kapitler. Men prøv gerne at tænke tanken allerede nu (jeg ved fra mig selv, at den skal have lidt tid til at lagre sig):

Hvad nu, hvis det at være særligt sensitiv betyder, at du kan mere end andre, ikke mindre? Og i hvert fald meget mere, end du tror? Føles det ikke sådan lidt: Yes? Kradser tøjet, eller hader du konflikter?
 
Hvad alle særligt sensitive har til fælles, er et nervesystem, der bearbejder dybere end andre. Men dermed ikke sagt, at alle særligt sensitive har det på helt samme måde.

Grundlæggende er der enighed om, at du kan være fysisk, socialt eller personligt sensitiv: – eller en blanding af alle tre slags. Jeg låner opdelingen her fra bogen Det sensitive univers af Pernille Nederland. Nederland tager også dimensionen »åndeligt sensitiv« med. Det har jeg valgt ikke at gøre. Jeg ved ganske enkelt for lidt om ånder og spiritualitet.

Der er skrevet mange andre glimrende bøger om det emne, herunder Marzcia Techau: Når ånderne banker på, der også nævner særligt sensitive.
  
Er du fysisk sensitiv, kan du sikkert nikke genkendende til, at du:
* hader tøj, der kradser, er for småt eller for stort (altså virkelig hader – som i: kan ikke have det på, må have det af!).
* har det umådelig svært med rod, snavs, grimme møbler, skæve billeder, ja, grimhed i det hele taget. Men elsker orden, smukt indrettede rum, skønne billeder, lækre ting, bløde stoffer, nyvaskede gulve, blanke ruder – ja, alt, hvad der er ordentligt og smukt.
* er super sukkerfølsom. Får du ikke mad, når du er sulten – eller lidt før, helst – bliver du svimmel og pirrelig, og/eller får du alt for meget sukker på én gang, bliver du opkørt og overgearet, hvorefter du
falder helt ned i et hul af træthed og tristhed.
 * føler, at dine sanser er skærpet i forhold til andre. Du kan simpelthen opfange dufte, syn og lyde, som andre ikke kan. I urtiden ville du have været den, der vidste, at der var rovdyr på vej for at æde flokken. I dag er du tit belastet af indtryk, du ikke rigtig kan bruge til noget.
* er let påvirkelig over for koffein. Når du drikker en caffé latte grande, speedsnakker du din kaffesøsters øre af eller kan omvendt slet ikke koncentrere dig på grund af dit bankende hjerte og brusende blod. Decaf kan være på sin plads indimellem.
* tåler alkohol temmelig dårligt. Én cocktail, så er du svimmel som bare pokker og parat til at danse tæt med Bent(e) fra bogholderiet – på bordet!
* lider af flere mere eller mindre mærkelige allergier og har gjort det hele dit liv. Der er så meget, der kan få det til at kradse og klø og dine øjne og din næse til at løbe.
* har en lav smertetærskel, måske ikke kun over for dig selv, men kan også mærke andres smerte næsten fysisk, når du ser eller hører om den.

»Jeg kan høre ting, som andre ikke kan høre. Der var for eksempel en brummelyd i min lejlighed, som jeg engang tog op på et møde i ejerforeningen, fordi jeg var ved at blive skør af den. De fleste andre på mødet så på mig, som om jeg var åndssvag, for de kunne ikke høre den. Men bagefter var der en anden særligt sensitiv, som kom over til mig og diskret – han sagde det naturligvis ikke højt på mødet – betroede mig, at han også kunne høre den.« Sofia, 38 år.

Er du mere socialt sensitiv, så handler din sensitivitet typisk om, at du:
 * er empatiker om en hals. Du kan i den grad leve dig ind i, hvordan andre mennesker føler, oplever og tænker, også dem, der er helt anderledes end dig selv. Denne evne giver dig på den ene side en kæmpe mulighed for dyb kontakt, og du er guld værd i enhver gruppe. På den anden side har du indimellem problemer med at finde ud af, hvor du selv stopper, og andre starter, og det kan være svært at finde ud af, hvor du egentlig selv står, og hvad du mener.
* kan fornemme en stemning i et rum, selv om der ikke bliver sagt noget. Er der optræk til konflikt – eller flirt – opfanger dine fine følehorn det straks.
* har en udpræget retfærdighedssans. Ting skal gå ordentligt for sig, og du hader optræk til intriger, snyd og egoistiske strategier, der ødelægger noget for flere for at tilgodese enkelte. Sladder og mobning påvirker dig dybt, også når den går ud over andre. Du føler dig ansvarlig for at få det stoppet, men ved ikke altid, hvordan du skal gøre det, og det frustrerer dig.
* er knaldgod til at samarbejde og skabe gode stemninger omkring dig, når du vel at mærke har det godt og er i balance. Du kan også blive bange for grupper, fordi du stiller alt for høje krav til dig selv om, hvordan du skal være i gruppen, eller bliver for optaget af, hvad de andre nu synes om dig.
* har det svært med konkurrencer, lege og spil, hvor det gælder om at vinde. Dels fordi du selv er bange for at tabe, dels fordi du ikke bryder dig om, når andre gør det.

»Jeg er empatisk ud i det ekstreme. Nogle gange har jeg siddet til et middagsselskab og fået ondt i ryggen. Så har jeg tænkt, at det var underligt, for jeg har aldrig haft noget med ryggen før, men to minutter efter har min sidemand så fortalt mig, at hun døjer med en diskusprolaps. Det er simpelthen hendes smerte, jeg har taget ind – helt ubevidst!« Stine, 38 år


Og er du endelig personligt eller følelsesmæssigt sensitiv, vil du sikkert opleve, at du:
* er i stand til at knytte dig dybt. Alle dine forhold betyder meget for dig. Du glædes over dem og sørger voldsomt, når de går i stykker. Dine stærke bånd er ikke bare til andre mennesker, men også til dyr, ting
og steder. Som barn havde du sikkert legetøj, du elskede højt. Måske har du det endnu, og i hvert fald kan du stadig huske præcis, hvordan den gule bamse føltes og lugtede, og hvor glad du var for den. Dit
hjem er dit slot, og du har måske svært ved at flytte og finde dig til rette et nyt sted, men også der bliver du til sidst rodfæstet og lykkelig. Du elsker din kat (eller hund eller hamster) næsten lige så højt som et
menneske.  
* har en formidabel intuition. Du ved før din veninde, at hun er ved at være sin mand utro, eller at hun snart går ned med stress. Og når hun fortæller dig, at hun er gravid, kan du kun smile og sige: »Det vidste jeg da godt.«
* ofte bliver overvældet af dine egne følelser. Du kan blive noget så ked af det over en uhensigtsmæssig bemærkning og omvendt så vidunderligt glad, når du får en sød sms. Pendulet svinger langt ud, og indimellem kan det føles, som om det svinger helt ukontrollabelt. Der er sandsynligvis meget gråd, men også meget grin, i dit liv.
* har svært ved at tåle historier om død og ulykke. Nyheder i avisen eller på fjernsynet om misbrugte børn i Sønderjylland, jordskælvsofre i Pakistan og soldaterdødsfald i Afghanistan ryger lige ind på din følelsesmæssige lystavle og bliver dér. Du føler næsten, at du ER de børn, de ofre og de soldater (eller deres forældre), og du kan bare ikke holde ud, at verden er sådan, og at du ikke rigtig kan gøre noget ved det.
 * ikke slipper dine følelser så nemt. En lille konflikt på arbejdet, en enkelt kritisk bemærkning, en pinlig ting, du kom til at sige – det bliver alt sammen ved at nage og nage og ... Du ved, at du burde give slip, men du kan bare ikke.
* har tårnhøje forventninger og virkelig kan glæde dig til noget. Omvendt kan du også blive voldsomt skuffet, når virkeligheden ikke lever op til forventningerne. Hvilket den sjældent kan, når forventningerne er så
høje.