”Så ulækker er din hovedpude”, ”Tarmbakterier kan flyve fra toilet til tandbørste” og ”Din kaffemaskine er en tikkende bakteriebombe”.
Det er tre nylige eksempler på dramatiske overskrifter i medierne om dårlig hygiejne. Og det skorter ikke på fortællingerne om de bakterielle krigszoner i hjemmet. Men hvordan skal vi kende forskel på skidt og kanel? Hvad skal vi tage med et gran salt, og hvad bliver vi nødt til at tage alvorligt?
Det findes der desværre ingen klare svar på, siger Michael René, der er lektor i hygiejne ved Professionshøjskolen Metropol og skribent på hjemmesiden pletvæk.dk.
Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne anslås mangelfuld hygiejne at koste 3000 danskere livet hvert år, ligesom det forårsager langt over en million sygedage. Alt i alt koster det samfundet milliarder af kroner. Og så længe dårlig hygiejne er skyld i alvorlige problemer, skal der meget til for, at det kan defineres som hysteri, når man kæmmer sine omgivelser for bakterier, mener Michael René.
”Man skal altid være på vagt, for når vi snakker mikrobiologi og bakterier, er der en risiko. Siger man, at det er i orden indimellem at slække på hygiejnen, svarer det lidt groft sagt til at sige, at det nogle gange er i orden at gå over for rødt lys. Det er langt fra sikkert, du bliver kørt over, ligesom det ikke er sikkert, du bliver syg af bakterier, men det er bedst at holde sig på den sikre side,” siger han.
Michael René har beskæftiget sig med hygiejne i mange år og svaret på spørgsmål om emnet fra medier og andre interesserede gennem de sidste 10 år.
Han har mærket en stigende interesse, som han blandt andet mener skyldes en række alvorlige tilfælde af sygdomme grundet fødevarebakterier som salmonella, listeria og MRSA.
Det har fyldt i medierne, og det har fået os til at være mere opmærksomme, når det kommer til fødevarehygiejne og dermed måske også hygiejne generelt.
”Det er bare et faktum, at risikoen for at blive syg stiger proportionalt med dårlig hygiejne, så en tommelfingerregel er, at god hygiejne redder liv. Uanset om man er lidt kritisk, når man ikke bør være det, kan lidt hysteri altså være et nødvendigt onde,” siger han.
Det er imidlertid langtfra altid, menneskeheden har keret sig om hygiejne. 1800-tallets læger gik direkte fra lig til fødsler uden at vaske hænder, og da den ungarske læge og hygiejne-pioner Ignaz Philipp Semmelweis begyndte at tale om håndvask, blev der himlet med øjnene blandt hans kolleger.
Siden da er vi kommet langt, og mange forskere mener endda, at vores trang til rengøring har taget overhånd. Med den såkaldte hygiejne-hypotese, der helt kort går ud på, at børn har godt af at være i kontakt med lidt skidt og snavs i ny og næ for at undgå blandt andet diabetes 1 samt astma og allergi, blev opfattelsen af, at enhver bakterie skal udslettes med skrappe rengøringsmidler, revideret.
For det er langtfra alle bakterier, der er usunde, og indimellem er de ligefrem gode for os. Dog skal man ikke overveje at styrke sit immunforsvar ved at pille ved toiletbørsten eller samle tyggegummi op fra jorden og spise det, for forskning også har vist, at det er i de første leveår, at bakterierne har den største betydning.
Men alligevel kan det virke forvirrende og føles, som om vi næsten er tilbage ved udgangspunktet: Hvordan skal vi manøvrere i spændingsfeltet mellem rengøringsvanvid og bakteriebomber? Svaret er stadigvæk, at vi skal være påpasselige, men også, at danskerne er ved at være klar til hygiejnelektion nummer to, som Michael René udtrykker det.
”Jeg synes, den danske befolkning er ved at være rigtig godt skolet i god hygiejne, og det betyder, at vi kan hæfte et lag mere på vores viden om hygiejne. Vi kan begynde at præcisere, hvilke forbehold og undtagelser der er, når vi taler om mikrobiologi. Men det havde vi ikke kunnet uden dramatiske overskrifter, der har skabt interesse for emnet,” understreger han.
Og et eksempel på et sted, hvor vi kan få en mere nuanceret opfattelse af tingene kunne for eksempel være i forhold til listeria-bakterier. Nu kan vi bevæge os hen til, at ”stop-skiltet” erstattes med et skilt med uddybende retningslinjer for, hvor mange listeria-bakterier der skal til, for at niveauet bliver kritisk. Alligevel mener Michael René, at vi ikke skal til at slække på de basale hygiejneregler.
”God håndhygiejne og grundig rengøring i køkken og på badeværelse kan spare os for mange sygedage, så her er det ærgerligt med for mange smuttere. Men jeg synes efterhånden, at forbrugerne er rigtig fornuftige og i stand til at gennemskue, hvis overskrifterne bliver for vilde.”
”Men begynder man at føle sig bange for at spise og være til, dur det selvfølgelig ikke, og så bliver man nødt til at have lidt is i maven,” siger Michael René.