Hypnose er en halv time, hvor hjernen får lov at trække vejret

For Henriette Sommer har hypnose været det, der skulle til for at afhjælpe depression og stress. I hypnosen oplever hun at kunne sætte tankerne på standby og sætte følelserne i fokus

Henriette Sommer under hypnose hos sin terapeut Christine Packness. –
Henriette Sommer under hypnose hos sin terapeut Christine Packness. – . Foto: Asbjørn Sand/Scanpix.

Når man har ondt i livet, er angst eller deprimeret, virker det oplagt at søge hjælp hos en psykolog. Sådan var det også for Henriette Sommer, da hun for fem år siden fandt ud af, at årsagen til hendes mistrivsel var en depression.

Psykologen, hun blev klient hos, var også både sød og rar, men Henriette Sommer følte, hver gang hun forlod hendes praksis, at tiden var spildt.

”Jeg fik godt nok fortalt psykologen, hvad jeg tænkte og fik også forklaret mine følelser, men jeg fik ikke rigtig noget med hjem, jeg kunne bruge,” siger hun.

I stedet besluttede den 45-årige kvinde sig for at prøve hypnose.

”Jeg er en person, der lever ufatteligt meget oppe i mit hoved, og jeg havde simpelthen brug for at mærke mine følelser i stedet for hele tiden at tænke,” forklarer Henriette Sommer, der kalder hypnose for en halv times seance, hvor hjernen får lov at trække vejret.

Oplevelserne under hypnosen har ikke været de samme fra gang til gang. Kendetegnende for alle gange har dog været, at hun har følt sig fri for at kontrollere og ræsonnere undervejs. Der er lukket af for de almindelige tanker, mens hypnosen finder sted.

En af Henriette Sommers stærkeste hypnoseoplevelser var, da hun blev bedt om at forestille sig to vægge med bøger.

På den ene stod bøger med gode oplevelser, på den anden bøger med dårlige – hvert leveår havde sin egen bog. Hun endte med ”at finde en bog” fra sit 13. år. I den var, vidste hun instinktivt, dårlige oplevelser. Hun åbnede dog ikke bogen under hypnosen, men så kun på den.

”Jeg havde brug for at vide, at den var der og anerkende det, der var sket dengang. Men jeg havde ikke noget behov for at åbne den, for jeg vidste, hvad der var i den,” siger hun og afviser, at det på nogen måde var en dårlig oplevelse at blive konfronteret med noget ubehageligt, der skete for så mange år siden.

”Nej, for med hypnose er det netop sådan, at jeg er fri for at forholde mig til det. Det er ene og alene mine følelser, det handler om. Og det er heller ikke noget, jeg har tænkt på bagefter,” siger Henriette Sommer.

Men hvordan kan det hjælpe på stress og depression at blive konfronteret med en dårlig oplevelse fra år tilbage under hypnose?

”Jamen, det har hjulpet på den måde, at det har taget et lag væk af den grundessens, som ikke gør mig noget godt. Men uden at jeg behøver at tænke over det. Det skubber til nogle andre ting, så de falder som dominobrikker og mister betydning. Og fordi det er mine følelser, der har været i spil, og jeg har anerkendt det, behøver jeg ikke at beskæftige mig med det dårlige mere,” forklarer Henriette Sommer.

Terapeuten, som Henriette Sommer har konsulteret, er Christine Packness, der ud over at være hypnoterapeut med egen konsultation i Odense også er vejleder og underviser på Hypnoseskolen i Aarhus. Hun slår fast, at hypnose er andet og mere end latterfremkaldende underholdningsshows på tv.

”Det er jo de fordomme, vi slås med. Men jeg kunne ønske, at flere også inden for det etablerede behandlersystem så mulighederne i hypnose. For det er godt i forhold til mange ting. Livskrise, stress og eksamensangst. Særligt personer med angstproblematikker vil have stor glæde af hypnose,” siger hun og sætter ord på, hvad der sker, når man hypnotiseres.

”Det ubevidste sind får lov at komme på bane, og det bevidste sind får lov at holde fri. Det er en utrolig blid form for terapi, hvor det er klienten selv, der foretager ændringerne. Jeg har som terapeut bare redskaberne,” siger hun.

I bund og grund er Christine Packness ikke interesseret i at grave i de problemer, hendes klienter slås med. Hovedsagen er nemlig ikke at tale en masse om fortiden, men at arbejde hen imod det sted, klienterne gerne vil være, forklarer hun.

”Jeg spørger altid klienterne: ’Hvordan vil du gerne have det?’. Det kan være en udfordring for mange, fordi de er vant til at tænke på alt det, de ikke vil. Men her arbejder vi hen imod det sted, klienten gerne vil være,” siger hun og afviser, at hypnosen kan få dig til at gøre eller sige ting, du ikke vil.

”Ens underbevidsthed vil aldrig tillade at føre dig et sted hen, hvor du ikke vil være. Den ved altid, hvilken vej den skal gå, er meget blid, og så giver den en masse svar,” lyder det.

Men kan alle psykiske problemer så i virkeligheden afhjælpes med hypnose?

”Ved de mere komplekse psykiske sygdomme som borderline og psykoser vil jeg gerne have samarbejde med de autoriserede behandlere såsom læger og psykiatere. Og jeg sørger også altid for, at klienter med større psykiske problemer har kontakt til deres læge, og at deres læge ved, at de går her hos mig. Ligesom jeg anerkender, at der er mennesker, der rent biologisk har brug for medicin for at blive raske,” siger Christine Packness.