Jeg foreslår fruen, at vi giver hinanden oplevelser i fødselsdagsgave...

... et romantisk koncept, som yderligere har den fordel, at gaven kan indkøbes i sidste øjeblik på internettet

"Hvis ikke jeg skal afsløres som fundamentalt tonedøv over for min elskedes behov, skal jeg finde på en gave, som er personlig, original og ikke upassende dyr," skriver Kåre Gade.
"Hvis ikke jeg skal afsløres som fundamentalt tonedøv over for min elskedes behov, skal jeg finde på en gave, som er personlig, original og ikke upassende dyr," skriver Kåre Gade. Foto: ANDREW ATKINSON .

Jeg sidder og surfer efter en fødselsdagsgave til fruen. Jeg fokuserer på køkkenmaskiner. Det er ikke en god idé, men det er den mindst ringe, jeg har fået. Og muligvis også den sidste, for jeg kan ikke længere mærke min hjerne for handlingslammelse.

For nogle måneder siden fik jeg den perfekte gaveidé, foretog en mental parkering af indkøbet under Næsten Løste Opgaver og glemte alt om det. Inklusive, er det gået op for mig, hvad det var for en idé.

Det er en misforståelse, at den perfekte gave handler om modtageren. Den handler om giveren. Hvis ikke jeg skal afsløres som fundamentalt tonedøv over for min elskedes behov, skal jeg finde på en gave, som er personlig, original og ikke upassende dyr. Nogle vil indvende, at en køkkenmaskine ikke lever op til nogen af kriterierne, men det er en luksus-betragtning, jeg ikke kan tillade mig kun knap en uge, før fruen fylder år.

Jeg er ved at bestille, da hun kommer ind. Jeg skynder mig at lukke browseren.

”Hvad ønsker du dig egentlig i fødselsdagsgave?” spørger jeg.

”Hvis jeg fortæller det, giver du mig noget andet,” siger hun.

”Det er sandt,” siger jeg.

Uanset, hvor fantasiløse mine gaver gennem årene har været, har jeg aldrig nedladt mig til at købe noget fra hendes ønskeliste. Og nu har jeg besluttet, at hun skal have en køkkenmaskine.

Dagen efter bliver jeg grebet af tvivl. Er en køkkenmaskine en fornærmelse på linje med en støvsuger? Eller vil hun tænke, at jeg har købt den til mig selv? Jeg husker stadig det år, hun fik en digital tv-modtager. Jeg udsætter beslutningen til om aftenen.

Da jeg kommer hjem, står der en enorm papkasse i entréen.

”Du har købt en ny køkkenmaskine?” siger jeg.

”Den er ikke ny. En af damerne i menighedsrådet havde to og solgte den ene til mig,” siger fruen.

Det står klart, at det var den rigtige idé, jeg havde fået. Det står også klart, at jeg hurtigst muligt skal se at få en anden. Jeg vælger at sove på det og glemmer alt om gaven i tre dage. Da jeg to dage før fødselsdagen kommer i tanke om den, går jeg direkte fra handlingslammelse-fasen til blind-panik-fasen.

”Kan vi ikke aftale, at vi giver hinanden oplevelser i fødselsdagsgave?” spørger jeg.

Det forekommer mig at være et romantisk koncept, som yderligere har den fordel, at gaven kan indkøbes i sidste øjeblik på internettet og præsenteres i form af en kvittering i en kuvert. Jeg tilbringer aftenen med at surfe teaterforestillinger, weekendrejser og spændende restauranter. Jo mere jeg leder, des mere indlysende desperat virker projektet.

Dagen før dagen vågner jeg og husker pludselig den glemte idé: En grøn sweater, hun har kigget på flere gange, men synes er for dyr. Med andre ord en gave, som vil kaste et gyldent skær af generøsitet over giveren.

”Jeg troede, jeg skulle have en oplevelse,” siger hun, da hun pakker den ud.

”Jeg vidste, du gerne ville have sweateren,” siger jeg.

”Men den er alt for dyr,” siger hun.

”Ikke for dyr til dig, skat,” siger jeg.

Hun bytter den først efter fire dage. Det vælger jeg at tolke som en succes.