Jeg har det allerbedst, når jeg ikke siger noget

At tænke på BMI og kalorier gør direktør Karen Lumholt deprimeret. -

At tænke på BMI og kalorier gør direktør Karen Lumholt deprimeret. - Foto: Cura

Direktør for den idépolitiske tænketank Cura, Karen Lumholt, 55 år, trækker sig gerne tilbage på stilleretræte. Det særlige på retræten er samværet med andre, men på en ordløs måde, siger hun

Hvad er det gode liv for dig?

Det handler om samvær. Jeg kan huske, da jeg engang var på en irsk pub, hvor mennesker i alle aldre fra små børn til oldinge rejste sig op og sang omkring et flygel. Vi stod så tæt som sild i en tønde og kunne mærke hinanden. Det var sådan et lykkeligt øjeblik for mig og noget, jeg altid havde drømt om, så jeg blev helt mundlam, selvom jeg ellers havde glædet mig til at synge med. At være indfældet i den samme historie med alle, der står omkring mig, på et næsten åndeligt plan, det er det, der på forskellige niveauer fylder mig med en stor glæde.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når jeg har et højt aktivitetsniveau, og når jeg kan være noget for andre. Men også når jeg trækker mig tilbage på stilleretræte. Det særlige på retræten er samværet med andre, men på en ordløs måde. Der fornemmer jeg meget stærkt kærligheden mellem mennesker. Der er jeg blevet opmærksom på, at ord kan være en forhindring og en barriere for at mærke kærligheden mellem mennesker. Selvom jeg er et meget talende menneske, så har jeg det faktisk allerbedst, når jeg ikke siger noget.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Jeg gør alt for lidt. Jeg har mange gode undskyldninger for at sætte mig ned og læse og skrive i stedet. Men jeg får anledning til en del aktivitet alene af den grund, at vi ikke har bil og bor i et stort gammelt hus, hvor der er meget at gøre. Jeg har en lille crosstrainer stående ude under halvtaget, men det bliver ikke til så meget, og så er jeg begyndt at lave lidt morgenyoga.

Hvad er afslapning for dig?

Hvis jeg kommer for tidligt til noget. Som forleden, da jeg troede, jeg skulle til julefrokost klokken 14.30 i stedet for 18.30. Det var helt forunderligt pludselig at have tid, jeg ikke troede, jeg havde. Jeg slapper også af hjemme i vores hus i Valby, når der er ryddet op og gjort rent. Så tænder jeg en masse stearinlys og kigger ind i flammerne i brændeovnen. Om sommeren elsker jeg at kigge ind i et bål i haven. For mig er ild noget vidunderligt noget, som jeg forbinder med min indre stenaldernatur.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Et utal af mærkelige små plastikbøtter med en lillebitte madrest. Hele min familie er efterhånden ret god til at få madrester til at smage godt. Jeg er lidt husmandsagtig og kan ikke lide at smide ting ud.

Hvad er din største last?

Det er min meget dårlige impulskontrol, som især kommer til udtryk i form af overspringshandlinger. Jeg er nem at distrahere og glemmer, hvad jeg var i gang med, hvis jeg opdager noget på min vej. Det kan både være, når jeg sidder med computeren, eller hvis jeg falder over en bunke ting på trappen, der skal lægges på plads. Jeg kan også glemme, at jeg skal spise eller har en aftale, når jeg er sluset ind i en opgave. Min anden store last er grådighed. Hvis nogen stiller noget mad foran mig, æder jeg det, selvom jeg ikke er sulten.Jeg kan heller ikke holde min kæft i situationer, hvor jeg burde gøre det, og får bondeanger bagefter. Lav impulskontrol og høj samvittighed er en dårlig cocktail.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Det sundhedsråd, der virker bedst for mig, er ikke at være alt for optaget af mig selv, men til gengæld forsøge at have et godt selvværd. Det gør mig trist at være fokuseret på BMI og kalorier. Hvis jeg har det godt med mig selv, passer jeg bedre på mig selv og lader være med at spise og drikke for meget. Og så er det bare rigtig godt at være ude og få lys og luft. Jeg tror ikke, vi er skabt til at være så meget inde.