12-årige Andreas: Jeg passer bedst sammen med min far

12-årige Andreas Hvidberg har nu i et år boet sammen med sin far, 41-årige Jesper Hvidberg. De to har et ...

12-årige Andreas Hvidberg har nu i et år boet sammen med sin far. De to har et helt særligt forhold til hinanden. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Min mor og far har en gang været på et kursus for skilte, hvor de har lært, hvordan de kan tale sammen, så det ikke går ud over børnene. Det er jeg rigtig glad for, og jeg kan mærke, hvordan det kursus har hjulpet.

Da Andreas Hvidberg var seks år, blev hans forældre skilt. I dag er han mest sammen med sin far og ser sin mor hver anden weekend. Og så synes han, at der er både fordele og ulemper ved at være skilsmissebarn

København september 2014

Andreas Hvidberg har selv samlet sin seng. Han viser ind på værelset, hvor der står en hvid køjeseng, som han for nylig var med til at vælge. Den øverste køje er til hans tre år yngre søster, Emilie, men for det meste har han både køjesengen og værelset for sig selv.

Emilie bor hos deres mor på Vestsjælland, mens Andreas bor med sin far, Jesper Hvidberg, i København. Hans computer og klaver står også på værelset, og når han sætter sig ved klaveret, kan han se ind mod hovedstadens tårne.

Han har gået til undervisning i to år og spiller en del, selvom han ikke har fundet en ny klaverlærer, efter at han er flyttet fra Skælskør til København.

”Jeg savner min klaverlærer. Hende var jeg rigtig glad for,” siger Andreas og spiller kendingsmelodien til ”Den lyserøde panter”.

Bortset fra klaverlæreren kan han ikke komme i tanker om noget, han savner, efter at han i sidste måned flyttede. Han er først og fremmest glad for at have fået en hverdag med sin far.

Andreas er født i København, men da han var to år, skiftede forældrene deres lille lejlighed i byen ud med et moderne parcelhus i Skælskør. Da han var seks år, blev forældrene skilt. Tiden før husker han sporadisk.

”Jeg kan nok ikke svare på, hvordan det er ikke at være skilsmissebarn. Jeg ved jo heller ikke, hvordan det er at være enebarn, for jeg kan ikke huske, at jeg ikke har haft min lillesøster. Jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg hører fra nogle af mine venner, at de synes, at det er dejligt at kunne være fælles med begge forældre.

Jeg tænker, at der er fordele og ulemper. Man kan have to juleaftener og to fødselsdage, og man får en større familie, så man kan møde nogle fede mennesker.”

Da hans forældre blev skilt, bevarede de begge en base ved Skælskør, selvom hans far hver dag måtte køre over 100 kilometer hver vej for at passe sit job som styrings-ingeniør ved København. Forældrene har fælles forældremyndighed, og børnenes tid blev fordelt ligeligt mellem mor og far.

Andreas' far havde i en periode en kæreste, men det er gået over igen. Andreas' mor, sygeplejerske Heidi Hvidberg, 38 år, er blevet gift igen, og da Andreas var 10 år, blev han storebror til Olivia.

Forældrene er blevet klar over, at Andreas og Emilie har forskellige behov. Emilie trives med hverdagen hos sin mor med lillesøsteren, mens Andreas gerne vil have mere tid til at være sammen med sin far. Andreas var ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville flytte med sin far til København.

Far og søn så på flere lejligheder, inden de kom til denne mellem Christianshavns grønne vold og Christianshavns Kanal. Andreas husker, at han umiddelbart kunne lide stedet af to grunde:

Fordi der var grønt, når han så ud, og fordi lejligheden var moderne.

”Før havde vi et kæmpe sted. Det var kun min far, min lillesøster og mig, og vi havde to store stuer, spisekøkken og en overetage. Jeg kan godt lide, at man er tættere på hinanden her,” siger han.

Det var ikke svært for Andreas at sige farvel til sin gamle skole i Skælskør.

”Jeg havde en rigtig god klasse i Skælskør, men da vi kom i 4. klasse, blev det hele lavet om, og det blev aldrig rigtig godt. Jeg har ikke rigtig fået nogle nye venner i min nye klasse på Skolen på Islands Brygge, men det tager nok bare lidt tid,” siger han.

Det er torsdag, og han skal tidligt i seng, for i morgen skal han holde fest for første gang sammen med en fætter og en ven fra den nye klasse. Der skal sættes computere op i stuen, så de kan spille sammen, som man gør, når man holder LAN-fest - eller Local Area Network. Og de har fået lov at spille, så længe de orker.

”Før havde vi et kæmpe sted. Det var kun min far, min lillesøster og mig, og vi havde to store stuer, spisekøkken og en overetage. Jeg kan godt lide, at man er tættere på hinanden her,” siger Andreas om den nye lejlighed på Christianshavn.

København januar 2015

En chokoladekalender står i vinduet ved spisebordet og minder om, at det ikke er så længe siden, det var jul. Når Andreas tænker tilbage på julen, er det med blandende følelser. I år skulle han være hos sin mor. Inden jul var han skeptisk, og de lave forventninger blev indfriet.

”Det blev den mest triste jul, jeg kan huske. Der var en halv dag, hvor jeg bare sad oppe på mit værelse og var vred og ked af det. Jeg føler mig ikke rigtig hjemme hos min mor. Min mor siger, at jeg skal komme ned i stuen og være en del af fællesskabet, og jeg må ikke sidde med min telefon, og jeg må nærmest ikke røre min computer, og så skal vi besøge alle mulige mennesker,” siger han.

Sidste del af juleferien tilbragte han her i lejligheden i København sammen med sin far, og han fik lov at holde endnu en LAN-fest med et par venner.

”Det, som interesserer mig, er hygge med vennerne, elektronik, computerspil eller at opdage ting. Mange af de ting deler jeg med min far. Jeg synes, det er ret sejt, at jeg har en far, som arbejder med at udvikle robotter, og jeg ved, at han har været med til at lave nogle rigtig seje ting for blandt andet Lego.”

”Med min far er der fred. Jeg passer bedst sammen med min far. Når vi taler sammen, er det meget sådan spørgsmål, svar og hyggesnak.

For det meste hjælper vi hinanden, eller vi spørger hinanden om tingene. Selvfølgelig er det dejligt at møde min mor, og hun laver en kyllingeret, som jeg glæder mig til at få. For det første, fordi den er sund, og for det andet, fordi den smager godt. Men det passer mig rigtig godt, at vi kun skal ses hver anden weekend,” siger han.

Der er ikke nogen i klassen på den nye skole, som har undret sig over, at han bor hos sin far. Han mener ikke, at det er noget, man går så meget op i. Selv har han tænkt en del over, hvordan en skilsmisse påvirker.

”Det tager jo noget tid at vænne sig til det, men når man har været skilsmissebarn, fra man var lille, så føles det meget naturligt. Jeg har tænkt på, hvordan det ville være, hvis det først skete nu. Så ville jeg have haft det helt anderledes.”

”Jeg synes ikke, forældre skal blive skilt, når børnene vokser op og begynder at forstå noget, for så har man bygget et socialt liv op, som bliver brudt ned, og man ved ikke, hvordan man skal bygge det op igen.

Det er bedre, når forældrene tidligt opdager, at de ikke passer så godt sammen, for ellers begynder børnene at lave nogle vaner og rutiner, og så bliver hele deres verden smadret. Det er lidt som en pyramide, man har bygget op, men så vælter pyramiden, og så skal man ene mand sætte stenene på plads. Når man er lille, tænker man ikke så meget over, at forældrene er skilt,” siger han.

Det er snart et halvt år siden, at han begyndte på Skolen på Islands Brygge. Efter efterårsferien skiftede han til 6.Y. Hans far havde en snak med lærerne, og de blev enige om, at Andreas nok ville passe bedre ind i en anden klasse på årgangen.

”Jeg brugte lige en dag til at vænne mig til, at jeg skulle skifte klasse, men jeg blev rigtig glad for det. Der er et godt niveau i min nye klasse, og jeg skal virkelig sørge for at huske at lave alle mine lektier. Det er, som om jeg skal bruge alt, hvad jeg har i mig.

Nogle gange gider jeg ikke, men det er jo noget, man skal gøre. Jeg har fået gode venner på min nye skole. Man tager ikke bare hjem efter skole og sidder for sig selv og spiller computer. Tit cykler vi en tur, og måske tager vi ind til byen. Der er mange, som jeg har det godt med, men de er ikke mine bedste venner endnu. Det tror jeg tager lidt længere tid.”

Andreas skal ud i køkkenet, hvor en gryde med kartofler venter. I det halve år, han har boet sammen med sin far, har han fået flere huslige opgaver. Han laver selv sin morgenmad og smører madpakken, og tit hjælpes de med at lave aftensmad. I dag er det Andreas, som skal gøre kartoflerne til maden klar, mens hans far ordner vasketøj.

12-årige Andreas Hvidberg har nu i et år boet sammen med sin far.

København juni 2015

Andreas sætter sig ved klaveret og spiller en melodi, som får hans ene strømpefod til nærmest at danse på det glatte parketgulv. Det er musik fra filmen ”Pirates of the Caribbean”, forklarer han og tilføjer, at han har fået plads på en musikskole i København, hvor han får klaverundervisning. Det er han glad for, og han er i det hele taget glad.

”Du har nok mest hørt om, hvordan jeg har haft nogle problemer med min mor, men så foreslog min far, at vi skulle holde et møde hjemme hos hende. Jeg sad i over en time og skrev ting ned på min mobil, som jeg gerne ville tale med min mor om. Jeg var ret spændt på hendes reaktion. Min far sagde ikke noget, men holdt styr på os.

Nogle gange var det lidt svært, og så holdt vi lige en pause, inden vi fortsatte. Vi talte i tre timer. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget der er blevet bedre. Jeg havde også før forsøgt at sige nogle småting, men der syntes jeg ikke rigtig, hun lyttede, og jeg havde opgivet at sige min mening. Men da vi holdt møde, lyttede hun. Nu glæder jeg mig til, at jeg skal se hende, jeg kan mærke, at jeg nogle gange savner hende, og det er rart at være sammen med Emilie, Olivia og min mors mand,” siger han.

”Min mor og far har en gang været på et kursus for skilte, hvor de har lært, hvordan de kan tale sammen, så det ikke går ud over børnene. Det er jeg rigtig glad for, og jeg kan mærke, hvordan det kursus har hjulpet. Hvis der er andre, som har problemer med en af forældrene, så synes jeg, man skal prøve at holde et møde, hvor man prøver at komme op med løsninger.

Men man skal have en ved siden af sig, som kan holde styr på situationen, og hvis man ikke kan bruge sin nummer to forælder, så må man finde en anden, man stoler på,” siger Andreas.

Han åbner dokumentet på telefonen, hvor han har gemt punkterne, som han skrev ned inden mødet med sin mor tilbage i slutningen af januar. Et par uger efter var han på vinterferie i Jylland med sin mor, og her mærkede han en forandring.

”Min mor foreslog, at vi skulle tage ud og skøjte. Hun er blevet meget bedre til at foreslå ting, som hun ved, jeg interesserer mig for, når vi er sammen. Før syntes jeg tit, hun udskød eller aflyste de ting, jeg havde foreslået. Det var ret irriterende, men det er også blevet meget bedre, efter vi har talt om det,” siger han.

Efter mødet har hans mor også givet ham større frihed til at bruge både computer og telefon, når han er hos hende. Andreas beskriver det som en lettelse, for computerspillene er hans måde at holde kontakten med vennerne, de to weekender om måneden, hvor han er hjemme hos sin mor.

”Vi har også talt om, at jeg har brug for at kunne være lidt for mig selv, når jeg bliver vred, så jeg kan få tingene under kontrol. Før forsøgte de tit at forhindre mig i at gå, når vi havde en konflikt.

Det hidsede mig særligt op, når min mors mand blandede sig. Jeg oplevede det lidt som et gruppepres og blev møghamrende sur. Jeg oplever, at mange ting bliver bedre, men jeg ved også, at man skal være tålmodig. Der er ting, som tager lang tid at forandre,” siger han.

I dag, fredag, ringer det ud til seks ugers skoleferie. Men inden skal han spise morgenmad med 6.Y. og tage afsked med den klasselærer, som han er kommet til at sætte stor pris på. I det hele taget er Andreas blevet rigtig glad for sin klasse.

”Vi har meget tilfælles i klassen. Der er ikke nogen, som er overhoved, men vi kan alle hjælpe hinanden og komme med løsninger,” siger han.

De første tre uger af ferien skal han være hos sin mor. Det er første gang, siden han flyttede til København, at han skal være væk fra byen så længe.

”Jeg kan godt lide, at der er grønt, og det er rart nok at komme lidt ud af byen en gang imellem. Vi har tre katte og høns hos min mor. Vi skal ikke rejse før i efteråret, men min mor har forklaret mig, at hun kommer til at skulle gøre en masse praktisk i haven.

Det er jeg ikke så interesseret i, men vi har også fået talt om, at jeg ikke behøver at være med til at alt det, som de gør. Jeg må godt få lov at være lidt for mig selv,” siger Andreas.

Når han har været tre uger ved sin mor, skal han holde tre ugers ferie med sin far og lillesøster. Han glæder sig til, at de skal en uge til den græske ø Rhodos.

Men først gælder det sidste skoledag. Andreas har lovet at tage kage med til klassen.

Han vil selv bage den, men han skal lige vælge, hvilken kage det skal være.