Julekort fra Andreas Kamm: Kære stats- og regeringsledere i EU...

I bliver ved med at tale om at stoppe flygtningestrømme mod Europa. Men den stopper I ikke ved at sætte hegn og mure op. Jeg håber inderligt, at I i denne juletid finder styrken til at tage hinanden i hånden og handle, skriver generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp

"Det nytter ikke noget blot at sige, at man vil hjælpe mere. Ord uden handling gør ingen forskel for familierne i Libanon, som nu står over for den femte vinter."
"Det nytter ikke noget blot at sige, at man vil hjælpe mere. Ord uden handling gør ingen forskel for familierne i Libanon, som nu står over for den femte vinter." . Foto: Soeren Bidstrup.

Kære stats- og regeringsledere i EU

Julen nærmer sig med hastige skridt. Pynten og julelysene er kommet op og spreder dejlig stemning og hygge, som vi kalder det her i Danmark. Men julen er mere end pynt og gaver. 

Det er også den tid på året, hvor næstekærligheden og gavmildheden træder et ekstra skridt frem i vores bevidsthed, og hvor særligt mange hjælper deres næste.

I år er det aktuelt som nærmest aldrig før. Det ved I. Hele året har I igen og igen mødtes og talt om ”flygtningekrisen” i Europa. I har udvekslet håndtryk, stillet op til fællesportrætter og igen og igen lovet at gøre noget. Imens er desperate flygtninge druknet i Middelhavet, og andre er blevet mødt med pigtråd og tåregas ved EU's ydre grænse. De heldige, der har klaret sig over vandet eller forbi pigtråden, har foretaget farefulde vandringer på de europæiske landeveje mod håbet om en bedre fremtid.

Jeg skriver europæisk ”flygtningekrise” i anførselstegn, for krisen er i langt højere grad politisk end noget andet. I er ledere af verdens rigeste kontinent med over 500 millioner indbyggere. Indtil videre i år har lidt over 700.000 mennesker søgt ly og sikkerhed i Europa. Det er blot en person pr. 715 europæere. Det bør vi kunne håndtere.

Kære stats- og regeringsledere i EU:

Europa har de seneste mange år stået som et lysende forbillede for demokrati, medmenneskelighed og internationalt ansvar. Men i år har EU's medlemslande primært vendt ryggen til fællesskabet og de fælles løsninger og i stedet vendt sig indad og forsøgt at lukke verden ude. Konfronteret med det største flygtningetal siden Anden Verdenskrig kan intet land melde sig ud - og heller ikke løse opgaven alene.

I kølvandet på netop Anden Verdenskrig indførte det internationale samfund - anført af netop Europa - spillereglerne for den verden, vi gerne vil leve i. Flygtningekonventionen fra 1951 er et af de bedste eksempler på dette. Ord på et stykke papir. Værdier. Konkrete regler for, hvilken slags fremtid vi ønskede for de kommende generationer. Aldrig igen, kunne man fristes til at sige. Flygtninge har behov for beskyttelse. Den bør vi yde dem i stedet for at fokusere alle kræfter på at lukke dem ude og bygge mure omkring vores egen tilværelse.

Dette er selvfølgelig ikke en henstilling til, at I åbner grænserne for alle, der ønsker at komme ind i EU. Men det er en henstilling til, at I viser lederskab og håndterer den politiske krise, som EU står i. Det drejer sig om mennesker som jer og mig. Hvis viljen var der, behøvede ingen af de mennesker vandre igennem et koldt Europa med overhængende fare for overgreb og misbrug. Indfør et ordentligt registreringssystem i lande som Grækenland, hvor langt de fleste flygtninge ankommer, og lad så ikke Grækenland i stikken - alene med opgaven. Det kan et land ikke bære alene. Fordel derefter flygtninge med legitime asylkrav jævnt imellem EU's lande, så vi løfter opgaven i fællesskab. Vi har alle et ansvar for vores medmennesker, og som europæere bør vi leve op til det.

Jeg ved godt, at dette ikke er en nem opgave, men det er en af tidens vigtigste, og jeres håndtering af den vil præge verden i mange år frem. Det er også derfor, jeg sender jer denne juleappel.

Kære stats- og regeringsledere i EU:

Der er en grund til, at flygtninge flygter. De er forfulgte og søger et liv i sikkerhed, hvor der er håb om en fremtid for deres børn. Jeg anerkender, som jeg allerede har skrevet, at der ikke er plads til alle verdens flygtninge i EU. Det er grundlæggende ikke her, krisen løses. EU må gøre meget mere for at skabe fred i de store konfliktområder, og EU må gøre en meget bedre indsats for at hjælpe i nærområderne. Vi er en af de rigeste regioner i verden og kan gøre meget mere.

Det nytter ikke noget blot at sige, at man vil hjælpe mere. Ord uden handling gør ingen forskel for familierne i Libanon, som nu står over for den femte vinter. De har brugt alle deres ressourcer - materielle så vel som mentale - på at klare dagligdagen, men konfronteret med endnu en vinter og svindende håb om snarligt at kunne komme hjem har de brug for en ekstra håndsrækning.

Kun omkring halvdelen af det nødvendige beløb er blevet givet til FN i år. Samtidig er der intet, der tyder på, at krigen i Syrien slutter foreløbig. Syv millioner er internt fordrevne i selve Syrien, fire millioner er flygtninge i nabolandene. Mange af dem ser nu den farlige rejse mod EU som deres eneste alternativ, hvis de skal have et håb om, at give deres børn en fremtid.

Kære stats- og regeringsledere i EU:

I bliver ved med at tale om at stoppe flygtningestrømme mod Europa. Men den stopper I ikke ved at sætte hegn og mure op. Den stopper I ved at sætte en stopper for de konflikter, der sender mennesker på flugt, og ved at give flygtninge grund til at blive.

Jeg håber inderligt, at I i denne juletid finder styrken til at tage hinanden i hånden og handle, så vi fremover kan fejre jul i en verden, hvor Europa vil stå som en lysende stjerne og et pejlemærke for menneskerettigheder, næstekærlighed og medmenneskelighed.

Med ønsket om en glædelig jul til jer alle!

Kærlig hilsen

Andreas Kamm