Velkommen til en fremtid af kønsneutral shopping. Sådan skriver det engelske stormagasin Selfridges på sin hjemmeside i forbindelse med præsentationen af dets butikskoncept ”Agender”, der blev lanceret sidste år.
Oversat betyder agender ”uden køn”, og i stormagasinets designafdeling kan kunderne købe tøj og tilbehør, som ikke er målrettet et bestemt køn. ”He” (ham) og ”She” (hende) er erstattet af et ”Me” (mig).
Den britiske designer Faye Toogood er repræsenteret med sin egen unisex-kollektion og stod ved lanceringen i 2015 for at indrette kønsneutrale shoppingområder, der hverken var henvendt til mænd eller kvinder.
”Selvom vi i stigende grad bliver opmærksomme på, at køn ikke kun er binære (mand og kvinde), så bliver det meste tøj stadig markedsført og målrettet enten mænd eller kvinder. Du behøver bare at se på den klare overvægt af ’pink til piger’-mentaliteten i børnetøjsbutikkerne for at få en fornemmelse af, hvordan de overfladiske kønsroller bliver forstærket,” udtaler Faye Toogood i et interview på Selfridges hjemmeside.
Også tøjkæderne Zara og H&M har i løbet af året lanceret kollektioner, som ikke er målrettet et bestemt køn, og som i høj grad består af jeans, T-shirts og skjorter.
Kønsneutrale kollektioner og neutrale shoppingområder er blot begyndelsen på en markant tendens, der vil brede sig i samfundet. Det vurderer fremtidsforsker hos Future Navigator Mette Sillesen, som beskæftiger sig med ”fremtidens seksualitet”.
”I fremtiden vil vi ikke længere have samme opfattelse af køn som i dag. Der vil være mange flere, som eksperimenterer med deres eget køn og seksuelle orientering. Man kommer i langt højere grad til selv at definere sit køn. Så når Selfridges og andre aktører sætter fokus på fænomenet, er de med til at bakke op om, at man frit skal have lov til at vælge sin identitet, og de er med til at gøre op med de gamle kønsroller. Der er ikke længere én korrekt model for, hvordan man skal leve, eller hvordan man skal se ud.”
Det er ifølge Mette Sillesen en naturlig udvikling i en tid, hvor vi også på alle andre områder er blevet vant til at kunne vælge frit. At der i dag findes 37 forskellige familieformer, er blot ét eksempel på den valgfrihed.
”Vi lever i en tid, hvor det at være selvdefinerende er meget centralt. Der er større åbenhed for at tænke ud af boksen og være rummelig. Og vi bliver ikke på samme måde som tidligere født til at være på en bestemt måde, bekende os til en bestemt religion – eller opføre os som et bestemt køn. Seksualitet og identitet bliver mere flydende, og vi ser flere, der udlever forelskelse i både mænd og kvinder. Man stiller simpelthen skarpt på personen frem for kønnet.”
Også de teknologiske og videnskabelige fremskridt spiller ind på udviklingen mod større kønsfrihed, påpeger fremtidsforskeren:
”I dag behøver vi ikke længere det modsatte køn for at formere os, og kønsskifte er muligt,” siger hun.
Anna Wandel-Petersen definerer sig selv som ”normkritisk aktivist” og har i en årrække arbejdet med homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede – også kaldet LGBT-personer – blandt andet i foreningen LGBT Danmark. Hun finder det positivt, at modeindustrien er med til at give plads til andet end den klassiske mand/kvinde-shoppingkultur.
”Overordnet set er det en efterspørgsel, der bliver indfriet. Jeg tror egentlig, at de fleste mennesker kan have behov for et ikke-kønsspecifikt rum at være æstetisk og dyrke mode i. Generelt mener jeg, der er momentum for et mere radikalt opgør mod kønsstereotyperne. For faktum er, at der findes masser af mennesker, som ikke befinder sig godt med dem.”
Anna Wandel-Petersen nævner, at der netop blandt LGBT-personer er en højere dødelighed, blandt andet på grund af selvmord, end hos gennemsnitsbefolkningen. En årsag er manglen på genkendelse i det offentlige rum.
”De føler sig usynliggjort, fordi de ikke er spejlet i samfundet og kulturen. De kan ikke identificere sig med de gængse kønsopdelinger, som også går igen i reklamer, mode og kunst.”
Derfor er det en hjælp, når modeindustrien går foran med at anerkende, at der findes flere måder at være menneske på. Men, påpeger Anna Wandel-Petersen, der har altid været og vil altid være mennesker, der divergerer fra normerne, hvad angår køn. Uagtet om Selfridges tilbyder kønsneutral shopping eller ej.
”På sin vis er det frygteligt, at deres accept blandt andre er afhængig af, at majoriteten ser dem. Så jeg sætter ikke min lid til, at modeindustrien på sigt kommer til at ændre de transkønnedes eller andre LGBT-personers liv, men det er fantastisk, at majoriteten i en periode hjælper minoriteten,” siger hun.
Lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet Christian Groes mener, at de kønsneutrale kollektioner og shoppingafdelinger kan ses som et skridt i kampen for ligestilling, hvor ingen vil sættes i en bestemt kønsbås.
Tøj og mode er dermed blevet en del af en aktivistisk kamp.
”Det er en måde at imødekomme den utilfredshed, der længe har været, med, at piger og kvinder skal gå med rødt, og drenge og mænd med blåt. I debatterne i medierne er det over længere tid blevet diskuteret, hvad piger og drenge har på i børnehave, og hvilke lege, de skal lege. Mange er utilfredse med den måde, man sætter piger og drenge i bås på. Den samme utilfredshed kan der være i forhold til voksne mennesker og deres valg af tøj.”
Det er dog værd at huske på, at der gennem tiden har været en række eksempler på, at både mænd og kvinder har forsøgt at gøre op med kønsstereotyperne, når det kommer til tøj, påpeger Christian Groes:
”Så det, Selfridges, H&M og Zara gør, er ikke på den måde en revolution. Mange mænd og kvinder i dag går i tøj, der minder meget om hinandens. Stramme sorte bukser og skjorter, for eksempel. Derudover har der også været perioder, hvor mænd som en del af en subkultur har gået med makeup, eller hvor kvinder har gået i meget mandigt tøj. Så på en måde har det været der længe, det med at mænd og kvinder så at sige deler tøj.”
Han tror heller ikke, at der er en generel samfundsinteresse for, at kønnene på sigt bliver neutraliserede.
”Jeg tror ikke som sådan, at kønnene er under opbrud. Jeg tror stadig, at hovedparten er interesserede i de mandlige og kvindelige udtryk både inden for mode, men også i forhold til, hvad man egentlig finder sig til rette i. Det er så nedgroet i størstedelen af befolkningen, at en forretnings opsætning af neutralt tøj ikke kommer til at ændre på det. Det handler jo ikke om, at vi alle skal være ens. Det handler om, at alle skal have lige muligheder. Det glemmer vi nogle gange, når vi diskuterer ligestilling.”