Et hjerte kan bløde. Det kan skære i hjertet. Man kan tabe sit hjerte, og noget kan gøres med et tungt hjerte. Sammen illustrerer talemåderne, at hjertet opfattes som mere end en pumpe.
Hjerteforsker Diana M. Røpcke kalder det kroppens trommeslager eller kroppens metronom, der giver livet sin rytme:
”Hjertet og hjernen er de to organer, som traditionelt bliver betragtet som de vigtigste, for de definerer vores liv og hvem, vi er. Vi kan ikke leve uden. Hjertet er yderligere specielt, fordi det er et af de få organer, hvis funktion vi kan mærke gennem pulsen, og når hjertet slår hurtigt, fordi vi eksempelvis er vrede.”
Følelserne opstår i hjernen, og hormoner og nervesignaler herfra påvirker kroppen. Man er bevidst om sine følelser, men det er ikke på samme måde som at kunne mærke hjertet hamre, forklarer hun og tilføjer, at måske fordi hjertet sidder centralt i kroppen, har det fået en meget vigtig og central plads. Både konkret og i overført betydning.
Det har hun skrevet om i bogen ”Hjertet”, der udkom tidligere på måneden. Bogen er en del af serien ”Tænkepauser” med letttilgængelig forskningsformidling fra Aarhus Universitetsforlag.
Læs et uddrag af bogen her.
Lægen Diana M. Røpcke fra Aarhus Universitetshospital fortæller i bogen, hvordan man i oldtiden diskuterede, hvor menneskets sjæl befandt sig. Om der både var en udødelig og dødelig sjæl i hjertet og hjernen? Sjæl, liv, følelser og hjerte hængte og hænger uløseligt sammen, selvom hjertet tidligere i højere grad var et filosofisk begreb og i mindre grad et anatomisk organ.
”Hjertet bliver nævnt i tekster tilbage fra oldtidens Egypten, og hjertet gav ophav til mange filosofiske diskussioner om sjæl og sind. I takt med at man begyndte at obducere og dissekere døde, fandt man ud af mere om hjertets opbygning, og dermed blev det mere konkret og mindre filosofisk,” siger hun, men understreger, at man ikke kommer uden om hjertets symbolik.
I dag er hjertet til dels afmystificeret.
”Vi kan forklare, hvor hjertet sidder i brystkassen, og hvordan det pumper blodet rundt med 60 slag i minuttet. Hvad der sker, når hjertet bliver sygt. Hvordan vi holder det raskt. Alle mennesker vil fra tid til anden mærke, at det kan knuge i brystet, hvis der sker noget specielt. Hjerte og hjerne hænger sammen - følelser og sindsstemninger påvirker hjertet. Hjertet vil altid være mere end bare et organ,” siger Diana M. Røpcke.
Ifølge en sang kan alting gå itu - et hjerte kan gå i tusind stykker. Om ikke i tusind stykker, så kan hjertet gå i stykker og miste sin pumpekraft som følge af voldsomme forandringer, og derfor er der til dels en fysiologisk sandhed i beskrivelsen, forklarer hun:
”Hvis man har været udsat for voldsom stress ved for eksempel en svær skilsmisse, et dødsfald eller et voldsomt overfald, frisættes stresshormoner i hjernen, som påvirker hjertet, så det svigter. Folk kan indlægges med heraf følgende hjertesvigt, og nogle kan endda dø. På engelsk kaldes det broken heart syndrome' - helt konkret et knust hjerte.”
Trods hjertets særstatus er det ifølge Diana M. Røpcke vigtigt at kunne give det fred.
”Vi kan som læger mere og mere, og vi kan holde liv i mange meget syge mennesker. Vores opgave bliver stedse at afgøre, hvornår vi skal og måske især ikke skal gøre det. Selvom vi kan udskifte et hjerte eller holde et i gang, vil der være situationer, hvor vi ikke skal gøre det. Vi skal se på, hvad der kommer ud af at holde hjertet i gang. Fejler mennesket andet, som ikke giver et værdigt liv med livskvalitet trods hjerteoperationen? Det skal vi tale med patienter og pårørende om,” siger hun og forklarer, at siden 1967 har man lavet hjertetransplantationer.
De seneste årtier har man forsøgt at udvikle det kunstige hjerte, samtidig med at kredsløbspumper har vundet frem:
”Folk med hjertesvigt kan få lagt en kunstig kredsløbspumpe, hvor blodet pumpes rundt uden om hjertet. Det kan man gøre i akutte situationer, men det giver ikke mening, hvis mennesket ikke kan komme sig, eller der er sket stor skade på kroppen, hjernen og de øvrige organer. Det bliver et etisk dilemma, fordi det er svært at slukke for sådan en maskine, når den først holder kroppen i live.”
Linjer fra en salme kan ifølge Diana M. Røpcke hjælpe med at huske os på, at det er naturligt, at hjertet en dag holder op med at slå sit lup-dup, lup-dup. De er fra salmen ”Jeg er træt og går til ro”:
”Stå de syge hjerter bi, luk de trætte øjne i, giv os alle fred og ro i vor Herres Jesu tro.”