I flere år har Kræftens Bekæmpelse haft et indsatsområde for især kvinder, fordi kvinder motionerer for lidt. For to år siden blev der lanceret en motions-app, ”Gå for hjertet”, der skulle få motivationen frem hos kvinderne. I år lanceres en ny app, der skal ændre kursen for de mange kvinder, der så gerne ville motionere, og som har dårlig samvittighed over deres manglende motionsvaner. Mange kvinder udtaler, at hvis de fik hjælp fra en coach, ville det hele være meget nemmere. Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse nu denne digitale cykelcoach med navnet ”Ta’ cyklen”.
Men hvad er op og ned i alle disse undersøgelser og digitale hjælpemidler, der skal få gang i kvinderne i alderen 40-59 år? Hvad laver mon alle disse kvinder, der dovner den i sofaen, og som er så bekymrede for deres helbred? Og er det lige netop denne inaktive målgruppe, der bliver ramt med nye apps – eller er det de kvinder, der i forvejen er til gadgets, og som konkurrerer med sig selv og veninderne om, hvem der mon har den bedste kondition og den dårligste samvittighed?
Ledende overlæge Ane Marie Thulstrup på arbejdsmedicinsk klinik i Aarhus udtalte sidste år, at det er på tide, at lægerne kommer væk fra at ordinere motion og diæter på recept og i stedet ordinerer sofa til de danske kvinder. Danske kvinder er nemlig mere stressede end deres mænd, og en del af årsagen ligger blandt andet i, at kvinden stadig står for størstedelen af det huslige arbejde. Og så vidt jeg kan læse mig frem til, så er husligt arbejde som indkøb og støvsugning, vasketøj og gulvvask ganske god motion.
Ambitionsniveauet er ganske enkelt skruet helt i vejret på alle fronter. Og tro mig – jeg kender alt til dette spindelvæv af opgaver, der nærmest klæber sig til hverdagen. Det er, som om det er alle opgaverne, der kører ens liv, og man står tilbage med følelsen af at være uden egen vilje, træt, ked af det og med en ordentlig portion dårlig samvittighed over ikke at være i stand til at nå det hele uden at blive fuldstændig mast.
Det mærkelige er, at når jeg stopper op og tager livet i egen hånd og mærker efter, opdager jeg hurtigt, hvad der er godt for mig. Hvordan jeg skal prioritere min hverdag, så den bliver fuld af overskud – også til motion som god energi i stedet for blot som endnu en opgave, der skal løses og overstås. Jeg kan for eksempel finde på at ordinere musik i hele huset, når jeg lander hjemme med ungerne om eftermiddagen efter skole eller efter ungernes fritidsaktiviteter. Vi danser gerne i en halv time, vildt og voldsomt, pænt eller grimt. Vi griner og pruster og falder om i sofaen – sammen.
Her fra sofaens dejlige favntag kigger vi hinanden dybt i øjnene og beslutter, hvornår der skal laves lektier, og hvem der laver mad med mor eller far i aften. Det er, som om det er nemmere at mærke mine egne og andres behov, hvis jeg lige har været nede i kroppen en tur.
Men det hænder også , at jeg smider mig på sofaen, så snart jeg ser den, og betragter, hvordan mine unger farer rundt i vilde badutspring. Jeg tænker vemodigt tilbage på de dage, hvor mit overskud var et andet.
Hvis jeg havde en cykel-app, der nu tjekkede ind og med sin digitale stemme fortalte mig: ”Det er blevet tid til at pakke regntøjet til morgenens cykeltur på arbejdet, for det er jo kun de seje mennesker, der trodser vejret” – så er jeg sikker på, at jeg ikke ville føle mig så sej – tværtimod.
Uanset Kræftens Bekæmpelse i en god mening forsøger at få fat i de 30 procent inaktive kvinder i alderen 40-59 år, så vil jeg anbefale at lade app være app og i stedet gå indad, mærke din krop og forkæle dig selv med gode langsomme bevægelser. Hvem ved, om du mærker lysten til at hoppe på cyklen i morgen tidlig.