Lego og iPads - to helt forskellige morgenoplevelser

Morgenerne har ændret sig hos børnefamilien.

Er Lego bedre end iPad-leg?
Er Lego bedre end iPad-leg?. Foto: Wolfram Steinberg.

Vi har fire mindre børn - den ældste er 10 år. Så vi keder os egentlig sjældent. Til gengæld er vi tidligt oppe. Også selvom det er ferie. Og et par morgener var det ligesom også farmands tur til at være til stede fra dagens begyndelse.

Vi begynder som regel morgenen omkring spisebordet i køkken-alrummet. Det gjorde vi også disse feriemorgener. Også begge de to morgener, jeg nu vil fortælle om.

Den første morgen sad børnene og legede med nogle Lego-ting, de havde fået i julegave, mens jeg læste i en bog. Uden jeg sådan tænkte videre over det, var det rigtig hyggeligt og rart. Det føltes tæt, selvom vi jo ikke lavede noget sammen.

Morgenen efter gentog det sig nogenlunde, men med den forskel, at jeg nu tjekkede Facebook og nyheder på mobiltelefonen, mens ungerne sad med hver deres iPad.

Og sikken en forskel på de to morgener! De var sådan set begge to gode og fredelige begyndelser på dagen, men hvor den første morgen - med bog og Lego - var tæt og nærværende, og små bemærkninger af og til faldt mellem os, og man sådan næsten kunne mærke, at vi hører sammen, ja, så var vi den anden morgen nok i det samme rum, men i hver vores verden.

Den første morgen mindede næsten lidt om en moderne udgave af scenariet i Jeppe Aakjærs sang ”spurven sidder stum bag kvist”, hvor man netop fornemmer, at familien - moderen og faderen især - nok er optaget af hver deres gøremål: læse Bibelen og spinde. Men nærværet og samhørigheden er der.

Den anden morgen - med iPads og mobiltelefon - mindede ikke meget om Aakjærs sang. Som om man bare ikke kan rime nærvær med disse moderne teknologiske størrelser. Jeg har ellers prøvet lidt på det:

Far ta'r frem sin telefon

med ven han skriver sammen.

Tjekker ogs' om der er nog'n

på Facebook - aldrig amen!

Som det tydeligt fremgår, duer det ikke rigtigt. Der er åbenbart forskel på de to morgener. Men hvilken?

Ja, det har jeg faktisk spurgt den store på 10 år om. Og hun svarede noget i retning af, at mobiltelefoner og iPads ligesom laver ”et rum omkring mig”, ja, et ”fængsel”, kaldte hun det ligefrem. Og det kan der være noget om: Radio og tv gør det i nogen grad, men mobiltelefoner og iPads og computere gør det udpræget: Tager den fulde opmærksomhed, så ikke andet rigtigt kan trænge ind. Det kan bøger og aviser naturligvis også gøre, men de nye medier, smartphones, tablets og computere bygger, så vidt jeg kan fornemme det, en stærkere mur rundt om en - og drager nemmere en væk fra det, man er i. Og fra dem, man er sammen med. Bygger en mur mellem mig og dem, jeg fysisk er sammen med, fordi det åbner et rum ud til alle andre, som ikke er fysisk til stede.

Og vi falder så let for det - også når det som disse morgener simpelthen er dumt! Og ødelægger. Men måske griber vi så let til iPads, mobiltelefoner og computere - og til dels tv og i mindre omfang radio - fordi disse medier er modstandsløse at give sig i kast med. Det kræver mindre at tjekke, hvem der har sendt mail, sms, lavet en Facebook-opdatering, end det gør at gå i gang med en avisartikel eller læse en bog. Men samtidig lægger mobiltelefon og iPads alligevel mere beslag på en.

Og for lige at slutte med den sædvanlige besværgelse: Nej, jeg synes ikke, vi skal afskaffe mobiltelefoner, iPads og så videre. Ligesom jeg heller ikke synes, vi skal afskaffe brusebad, medicin og andre nødvendige bestanddele af et nutidigt liv. Men vi skal måske huske mere på, at hvis vores børn og børnebørn skal opleve det tætte nærvær, som et menneske kan øse af resten af livet, ja, så er det nu. Og ikke først, når vi lige har tjekket, om der er nyt på telefonen.