Livsrum hjælper kræftramte

I alt syv nye kræftrådgivninger bygget efter den nyeste viden om helende arkitektur hjælper kræftramte og deres pårørende. Brugen af rådgivningerne er steget markant, siger Kræftens Bekæmpelse, der står bag de nye Livsrum

Livsrummene tilbyder både samtalegrupper, som herover mandegruppen i Vejle, samt kreative værksteder som i Aalborg (tv.). Møbler, potteplanter og lamper har alle til formål at få brugerne til at føle sig godt tilpas.
Livsrummene tilbyder både samtalegrupper, som herover mandegruppen i Vejle, samt kreative værksteder som i Aalborg (tv.). Møbler, potteplanter og lamper har alle til formål at få brugerne til at føle sig godt tilpas. Foto: Tina Enghoff / Kræftens Bekæmpelse.

I sidste uge udkom bogen ”Livsrum”, der omhandler syv nyere kræftrådgivninger, som enten er blevet til - eller er ved at blive det - i løbet af det seneste halvandet år som et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Realdania.

Det specielle ved de nye rådgivninger er både, at de alle er placeret ved siden af hospitalerne, fordi kræftpatienter og pårørende i forvejen opholder sig meget der, og det, at de er bygget ud fra den nyeste viden om helende arkitektur.

Livsrummene, som rådgivningerne hedder, er visuelt meget anderledes end tidligere, så man ved og føler, at man ikke er på hospitalet.

”Rådgivningerne er bygget om omkring helende arkitektur og sansehaver, og arkitekterne har skullet leve op til krav om at skabe noget, der symboliserede ro, fred, hjemlighed og håb om liv,” fortæller Laila Walther, der er afdelingschef for Patientstøtte og Lokal indsats ved Kræftens Bekæmpelse.

I kræftrådgivningerne er antallet af brugere steget med mellem 10 og 25 procent, og Per Schulze, der er programchef hos Realdania, er sikker på, at de hjemlige og afstressende omgivelser spiller en afgørende rolle i den forbindelse.

Desuden nævner han størrelsesforholdet samt nærheden til hospitalet.

”De mindre huse signalerer tryghed i forhold til de store kliniske hospitaler. Husene er lagt tæt op ad hospitalerne, så man nærmest derfra kan pege over på rådgivningerne. Man skal ikke længere til at finde en bus eller køre selv for at komme til en rådgivning. Man kan derimod gå direkte fra hospitalet, når man for eksempel lige har fået sin diagnose, og over i rådgivningen,” siger han.

Rådgivningerne og de tilhørende sansehaver, der er inspireret af de såkaldte Maggie's Centres i England og Skotland, har som rød tråd haft at skabe hjemlighed og at fjerne sig fra alt det kliniske på hospitalerne.

Man har således meget bevidst valgt at benytte materialer som for eksempel træ og prioriteret en indretning med planter og møbler, der understøtter oplevelsen af hjemlighed, fordi man ved, at det skaber ro og tryghed. Og så er selve opbygningen af husene heller ikke tilfældig, fortæller Per Schulze.

”Store rum får lettere folk til at føle sig utilpasse. Derfor træder man først ind i et mindre rum, og først derefter ind i et større, hvor der kan være små kroge og nicher. I midten ligger køkkenet, som er meget samtaleagtigt og lægger op til, at man kan lave noget sammen. Jo længere ud i periferien af husene man bevæger sig, jo mere privat bliver det og lægger op til rådgivning,” siger han.

Jette Winge er rådgivningsleder ved Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Roskilde og Holbæk. Hun er glad for at være flyttet til et af de nye Livsrum i Roskilde.

”Tidligere kom folk ind i et bureaukratisk skrankemiljø og ind til noget, der mindede om en institution. Nu minder det i højere grad om hjemlighed. Her kommer kaffen ikke fra en automat, men brygges på en kaffemaskine, der står og brummer som derhjemme, og bagefter står den i en kaffekande på bordet. Tæpper lagt hen over sofaen, planter i vindueskarmen, pejs og gode møbler danner rammen og skaber tryghed,” siger hun.

Den største forskel, Jette Winge oplever i forhold til de tidligere rådgivningslokaler, er de nye muligheder, der er for at modtage folk i Livsrummet.

”På trods af at folk kommer her og er i krise, så bliver de slået af den varme og imødekommenhed, huset møder dem med. Og det bliver tit til en lille snak om, hvor smukt her er. Folk bliver lige rykket lidt ud af det, de kom med, og nydelsen af æstetikken træder ind i de samtaler, vi har,” siger hun.

Efter at rådgivningen i Roskilde er blevet til et Livsrum, er der også bedre mulighed for at differentiere mellem brugerne. Nogle vil gerne sidde lidt afskærmet i en niche, nogle i et helt lukket rum, mens andre foretrækker for eksempel at sidde i fællesskab i det store køkken-alrum. Der er sågar mennesker, der modtager rådgivning i det første lille vindfang - med jakkerne på, fordi det har været en overvindelse for dem blot at gå indenfor, fortæller Jette Winge.

Hun påpeger desuden, at stedet er gået fra at være udelukkende rådgivning til at være både rådgivning, værested og aktivitetssted, hvor man også blot må komme og sidde og drikke en kop kaffe.

Al tidsbestilling er ligeledes afskaffet, og der er garanti for, at man altid modtages af en frivillig, så snart man træder indenfor. Langt de fleste dage, undtaget når der er ekstrem travlhed, kan patienterne også komme til at tale med en professionel rådgiver samme dag inden for relativ kort tid.

De nye kræftrådgivninger, Livsrum, signalerer hjemlighed fremfor hospital og sygdom. Her er det Livsrum i Herning.
De nye kræftrådgivninger, Livsrum, signalerer hjemlighed fremfor hospital og sygdom. Her er det Livsrum i Herning. Foto: Tina Enghoff / Kræftens Bekæmpelse
Foto: Tina Enghoff / Kræftens Bekæmpelse