I sommer havde Jens Fogh en ferieuge, hvor han ikke skulle være sammen med sine to børn. Den 35-årige nordsjællandske sognepræst fra Lynge-Uggeløse Sogne ville gerne bruge ferieugen til at arbejde med krop og fordybelse. Han overvejede, om han skulle forsøge sig med en pilgrimsvandring, men netop i den uge var der en såkaldt Yoga Retreat på Als. Han vidste ikke, om en uge med yoga ville være det rette for ham, men han havde hørt godt om underviseren, cand.mag. i filosofi Simon Krohn, så Jens Fogh rejste til Als.
Siden den uge er øvelser på yogamåtten blevet en fast del af hans hverdag, som han forsøger at passe ind et par eftermiddage om ugen, afhængig af hvordan programmet er med kirkelige handlinger og delebørn.
Ikke alene oplever han, at den fysiske træning helt konkret er god for ryg og nakke, men han oplever også, at yogaen fungerer som et supplement til hans daglige meditationer. Alt mens han er blevet fortrolig med yogaens fysiske øvelser, er der vokset en samtale op mellem ham og Simon Krohn. For kan yoga og luthersk kristendom gå hånd i hånd? Er yoga ikke et knæfald for et selvoptaget verdensbillede, hvor man i praksis retter blikket mod egen navle?
”Der er masser af forskelle, men jeg er gået dialogisk til det og oplever, at der er noget, som jeg kan lære af og blive inspireret af, og det hjælper mig også i mit arbejde til at kunne være mere til stede, når jeg for eksempel sidder i en svær samtale,” siger Jens Fogh.
Yoga har sin rod i hinduismen, men Jens Fogh er langtfra den eneste, som med et kristent ståsted dyrker yoga. Sociolog Rie Skårhøj, 38 år, er uddannet yogainstruktør hos den amerikanske yogainstruktør Michelle Thielsen, som er grundlægger af Yogafaith, hvor yogaens øvelser kombineres med bibellæsning og bøn.
Michelle Thielsen er en del af en større udvikling i USA, hvor pionerer de seneste 10 år har arbejdet med at kombinere yoga og kristendom. I USA kan man finde kristne yogastudier og en række kirker, som udbyder yoga.
Den 6. juni kommer Michelle Thielsen til Danmark, hvor Yogafaith Danmark holder konference om muligheden for at kombinere yoga med kristendom, og samtidig kan op mod 25 danskere tage et kursus, som skal gøre dem til Yogafaith-instruktører. Med andre ord: Yoga med kristent fortegn kan være på vej ind i dansk kirkeliv.
”Livet med Gud er en vandring, hvor man kommer ind i nye landskaber. Jeg kan mærke, at yogaen hjælper mig til at tænke og fokusere mere på Gud. Det er nemmere for mig at finde ind i fordybelse, når jeg har kroppen med, end hvis jeg bare sidder med min bibel og forsøger at læse og bede,” siger Rie Skårhøj.
De seneste seks år har hun kombineret opgaver som foredragsholder og konsulent med undervisning i et fitnesscenter, hvor hun også underviser i yoga. Mange af øvelserne i Yogafaith er de samme som i fitnesscentret, men den mentale og sproglige indpakning er en anden. Det viser hun denne eftermiddag, hvor hun er trukket i træningstøjet for at udfolde, hvad Yogafaith er i praksis.
Yogamåtterne er rullet ud på linoleumsgulvet i baglokale i Vanløse Frikirke ved København. Måtterne danner en cirkel, og i cirklens midte brænder tre fyrfadslys som et lysende symbol på treenigheden. Ved siden af Rie Skårhøjs måtte ligger en sort, læderindbundet bibel, hvorfra hun som introduktion læser et par vers fra Det Gamle Testamente.
”Det handler om enkelthed. Gud møder os, som vi er, og vi skal øve os i at sige tak,” siger hun, inden hun tålmodigt viser vej til hunden, krigeren og planken - alle kendte yogastillinger.
”Træk vejret gennem næsen. Udånd dine egne tanker og indånd Guds kærlighed. Husk det handler om enkelthed,” siger hun, mens deltagerne kæmper for at holde balancen.
Rie Skårhøj bemærker, hvordan deltagerne kæmper på deres måtter og beder deltagerne tage sig god tid. Afdæmpet musik fylder lokalet, men det er lyden af luft gennem næsebor, som høres mest, da Rie Skårhøj efter tre kvarter leder deltagerne ind i udstrækningsfasen.
”Barnet” hedder en af stillingerne. Her skal panden være i gulvet, armene strækkes frem med albuerne i gulvet, og så foreslår Rie Skårhøj, at man vender håndfladerne mod loftet, og mens deltagerne ligger med åbne håndflader, beder Rie Skårhøj for dem, som er forfulgte, og dem, som flygter.
”For mig er det et billede på, at jeg overgiver mig til Gud og lægger mit liv i hans hænder. Det er meget naturligt for mig at bede, når jeg ligger i den her stilling,” siger hun.
Men i stedet for at tilbringe fem kvarter på yogamåtten og bede, ville det så ikke være bedre at gå ud i den verden, hvor der er brug for hænder? Rie Skårhøj har i mange år været involveret i humanitært arbejde, men hun ser ikke nogen modsætning mellem yogaen og det sociale engagement.
”Jeg er drevet af et ønske om at vise Guds kærlighed til mennesker. Det har jeg gjort gennem frivilligt arbejde, men det oplever jeg også, at jeg kan gøre gennem yogaen,” siger hun.
Rie Skårhøj har fået henvendelse fra flere præster, som kunne tænke sig at anvende yoga med kristent fortegn. Nogle vil bruge det på retræter, og andre overvejer at tilbyde undervisning i Yogafaith. Hun har allieret sig med præsten Ole Skjerbæk Madsen, som er hendes mentor i arbejdet med kristen yoga.
”Vi mangler kroppen i kirken. Der er meget til hovedet og følelserne, men hvad med kroppen? Jeg finder en genvej til fordybelsen gennem kroppen, og yogaen gør det lettere for mig at knytte an til Gud og finde mening og glæde i troen. Det handler ikke om at se ind i mig selv, men om at være i relation til Gud og blive formet af hans nærvær. Den erfaring vil jeg gerne dele med andre, som har mødt en yoga, hvor fokusset er på, hvad der sker inde i den enkelte,” siger hun.
Idrætsforsker ph.d. Maja Pilgaard er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut. Sammen med en kollega har hun kortlagt yogalivet i København i en undersøgelse, som udkom sidste år. Hun mener, at Yogafaith vil være attraktivt for flere.
”Det passer godt ind i tiden, hvor der er fokus på mental sundhed og vejrtrækning. Yoga er enormt tilpasningsdygtigt, og der findes et væld af tilgange. Den yoga, som er mest udbredt i Danmark, har ikke meget med spiritualitet at gøre, men passer til en kultur, hvor man har fokus på mental sundhed.”
”Der er en tendens til, at man positionerer sig, når man dyrker yoga, ved at man knytter an til en retning eller en bestemt instruktør. På den måde vil yoga med en kristen ramme også kunne fungere som et af mange niche-fænomener,” siger hun.
Tilbage til sognepræst Jens Fogh. Ferieugen med yoga på Als blev indgangen til en række overvejelser om yoga og kristendom for både yogien og præsten. Inden jul inviterede yogalærer Simon Krohn Jens Fogh til et dialogforedrag i et yogacenter i København, som tog udgangspunkt i Simon Krohns fordomme om kristendommen.
En blæsende maj-aften gæstede Simon Krohn sognegården i Lynge til et dialogforedrag. Her tog Jens Fogh udgangspunkt i de fordomme, han har over for selvudvikling og yogaens filosofi. Foredraget samlede omkring 40 deltagere, som blandt andet ønskede at forstå forholdet mellem yoga og kristendom. Sognepræst Jens Fogh siger:
”Jeg mener, at yoga og kristendom kan mødes og lære af hinanden og dele noget både på et filosofisk og et eksistentielt plan. Der er en voksende interesse for yoga, og den interesse er eksponent for en langt bredere folkelig, eksistentiel tolkning af livet, som jeg mener, folkekirken med fordel kan være i kontakt med,” siger han.
En af de fordomme, Jens Fogh selv har haft i forhold til yoga, var, at man her dyrkede en selvoptagethed, som står i kontrast til kristendommens forkyndelse af opmærksomheden på næsten.
”Min fordom var, at yoga ville gøre mennesker selvoptagede, men min erfaring er, at yoga gør mennesker mere rummelige og skaber en større samhørighed mellem mennesker. Den yogaundervisning, jeg har modtaget, har ikke haft fokus på et energetisk verdensbillede, men udgangspunktet har været en åben tilstedeværelse i kroppen med det, der nu engang er. I yogaen åbner man sig, og jeg står i en kristen tradition, hvor jeg tillidsfuldt åbner mig over for den, som er større end mig selv. Denne åbenhed er tæt forbundet med samhørighed og fællesskab med andre.”
