Min indre gps har aldrig fundet den gyldne middelvej

66-årige Mette Fugl er en glad deltidsfarmor. -

66-årige Mette Fugl er en glad deltidsfarmor. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Journalist Mette Fugl, der for nylig udgav bogen ”Fra koncepterne”, opsøger det ukendte, når hun skal slappe af

Hvad er det gode liv for dig?

Der må jeg springe fra god til bedst. Det allerbedste for mig er at rejse og opsøge steder, der har begejstret mig, såret mig eller ligefrem forfulgt mig eller inspireret mig i det meget privilegerede liv på farten, jeg har haft. Eller opsøge noget ukendt. Det at være øjenvidne til begivenheder og mærke verden på godt og ondt. Deltage i verden ved at formidle fra den. Det lyder måske mærkeligt, men livskvalitet for mig er også en slags flugt. Det er, som om jeg kan finde ro på farten.

Selve spørgsmålet om, hvad det gode liv er for mig, føles lidt ubekvemt. Der er mange gode ting i mit liv, men jeg bliver træt af forestillingen om, at tilværelsen ikke er noget værd, hvis ikke vi er lykkelige eller glade. Jeg tror ikke, jeg kan sætte ordet lykkelig på mig selv som en konstant.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Jeg har det bedst i fællesskaber, i venskaber eller i samtaler. Både den ædruelige samtale og den med flere flasker rødvin. Jeg har det bedst, når jeg møder mennesker, der lærer mig noget nyt eller udfordrer mig med deres holdninger. Det sker, jeg bliver klogere, ligesom det sker, at jeg bliver vred. Jeg kan godt lide debatten. Så har jeg det måske bedst, når jeg er alene og læser. Og så er jeg meget, meget glad, når jeg er sammen med mine to børnebørn. Jeg ser mig ikke som fuldtidsfarmor - men som en glad deltids.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Når der ikke er sjask og slud og kuldegrader, kan jeg godt lide at gå, helst i storbyer, også i København som jeg er ved at genopdage efter mange år i Bruxelles. Jeg kan lide at lade tilfældigheden råde, når jeg går og finder smutveje og omveje, mens jeg kigger på skridttælleren, om jeg nu nærmer mig de anbefalede 10.000 daglige skridt. Jeg cykler ikke, der er desværre så megen aggression på cykelstierne, at jeg er blevet lidt gammelkonebange.

Hvad er afslapning for dig?

Enten er det at tage på nye eventyr - eller også er det en alt for god evne til at fortrænge huslige pligter som støvsugning og i stedet grine og græde mig gennem gode bøger.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Desværre mest noget, der burde være smidt ud for længst. Jeg er hysterisk med sidste salgsdatoer. Jeg får købt lidt for meget ind og smidt lidt for lidt ud. Som hovedregel er der altid syltede rødbeder og asier og en skamfuld dåse makrel i tomat, som jeg tror, skal være i køleskab, selvom den ikke skal. Jeg har en sindssyg madhygiejne. Jeg tror nærmest, jeg smider maden ud tre dage før sidste salgsdato. Jeg kan ikke forklare, hvor den neurose kommer fra. Måske var det fra dengang, jeg boede i kollektiv, hvor man rask væk skar det mugne på leverpostejen fra og spiste resten.

Hvad er din største last?

Den eneste, jeg gider tilstå, er rygning. Det er heldigvis blevet så besværligt at ryge, men ikke mere besværligt, end at jeg ryger alt for meget. Jeg vil vanvittigt gerne stoppe, men jeg kan ikke. Jeg har gjort mange forsøg, men jeg kravler oppe i loftet og bliver umulig.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Det er vel at holde op med at ryge. Det er et godt råd. Men ellers er de sundhedsråd, vi får nu om stunder, sådan noget med mådehold. Det er bare så kedeligt. Min indre gps har aldrig fundet den gyldne middelvej. Jeg kan nok ikke se, at den er gylden, men jeg prøver.