Det er blevet lettere at være B-menneske

En kvinde ligger i sin seng og tænker, søvn,

A-mennesker tjener mere end B-mennesker, men A-mennesket har fået en mindre præmie for at stå tidligt op efter årtusindskiftet, fortæller seniorforsker, cand.polit. Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Foto: Mikkel Østergaard / Scanpix Denmark

Illustration: Morten

Illustration: Morten Voigt

Det er i søvnens første timer, hjernen fysiologisk set bliver klar igen til næste dag, der frigives væksthormoner, muskler og knogler genopbygges, og derfor er det vigtigt, at man får sovet igennem.
Torben Jager Petersen

A-mennesker tjener mere end B-mennesker, men indkomstforskellen er blevet mindre de senere år, for det er blevet lettere at leve som syvsover. Men for nogle fører livet som B-menneske til weekendjetlag

Det er blevet lettere at være B-menneske. Det viser tal fra Rockwool Fonden, men ifølge forfatter, debattør og ph.d. Camilla Kring lader tidsstrukturerne i det danske samfund meget tilbage at ønske, hvis både A- og B-mennesker skal kunne præstere optimalt.

For snart 10 år siden grundlagde hun B-Samfundet, der er en bevægelse, som ønsker at gøre det lettere at være B-menneske på arbejdsmarkedet. Og for nylig udkom hendes bog ”Jeg er B-menneske”, som hun beskriver som et kampskrift for et samfund, som understøtter alle døgnrytmer.

Men at dømme efter flere eksperters udsagn har Camilla Kring og hendes kampfæller grund til at se lyst på fremtiden. Nok er halvdelen af danskerne mødt på arbejde før klokken otte, og lige så mange er gået hjem inden klokken 16 ifølge Rockwool Fondens undersøgelser.

Men der er også kommet et mere fleksibelt tidsbegreb ind i forhold til mødetider og arbejdssted, som er kommet B-mennesket til gavn, forklarer seniorforsker, cand.polit. Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

”Der er sket en ændring de senere, år i takt med at lukkeloven stort set er afskaffet, og der er indført fleksible arbejdstider for en stor del af befolkningen. A-mennesker tjener mere end B-mennesker, men A-mennesket har fået en mindre præmie for at stå tidligt op efter årtusindskiftet,” siger Jens Bonke.

Indtjeningsforskellen mellem A- og B-mennesker er mellem tre og syv procent. Jens Bonke har ikke et entydigt svar på, hvad forskellen skyldes. Er A-mennesker bedre uddannet? Svaret er nej. A- og B-mennesker findes på tværs af fag, køn og sociale skel.

Jens Bonkes forsigtige forudsigelse lyder, at indkomstforskellen mellem A- og B-mennesker på sigt givet vil udligne sig yderligere i takt med en mere fleksibel samfundsindretning.

Begrebet A- og B-menneske kan dateres tilbage til 1930'erne, og særligt B-mennesker har gennem tiden beklaget sig over betegnelsen og henvist til angelsaksisk litteratur, hvor man taler om morgen- og aftenmennesker.

Et spørgsmål, som er blevet stillet gentagne gange de senere år, er, hvorfor nogle mennesker gerne står op med hønsene, mens andre ikke synes, dagen er fuldendt, inden natten har sænket sig. Forskningen konkluderer, at det skyldes tre forhold: Gener, lys og alder.

Jens Bonke står bag den mest omfattende danske tidsanvendelsesundersøgelse, hvor 8400 danskeres døgnrytme er blevet registreret i tidsdagbøger.

Ud af analyserne af dagbøgerne, som er ført på hverdage og i weekender, kan han se, at der er 33 procent B-mennesker og 23 procent A-mennesker. Og så er der en stor gruppe, som ikke er nogen af delene.

”Folk ved typisk godt selv, om de er A- eller B-mennesker, men man kan også se det i generne,” siger han og henviser til et studie fra 2003, hvor den engelske forsker Simon N. Archer fandt ud af, at B-mennesker har en kortere version af det såkaldte Per3-gen. Genet styrer, hvornår på døgnet kroppen er programmeret til at være vågen.

Hvor stor en del af den danske befolkning, der har den korte version af Per3-genet vides ikke, men Jens Bonke har gjort en opdagelse i forhold til A- og B-mennesker. Det sker sjældent, at en cand.scient.pol. bidrager med artikler i et medicinsk tidsskrift, men det har Jens Bonke gjort.

I tidsanvendelsesundersøgelserne fandt han mønstre omkring A- og B-mennesker, hvor han kunne påvise indkomstforskellen mellem A- og B-mennesker, ligesom han kunne se, at B-mennesker adskiller sig fra A-mennesker i forhold til, hvornår de indtager deres morgenmad.

B-mennesker vil typisk have spist morgenmad 20 minutter efter, de er stået op, mens A-mennesket kan vente længe med dagens første måltid. Vel at mærke uanset om det er lørdag med god tid eller en skemalagt hverdag.

Når danskerne selv skal svare på, om deres døgnrytme passer til deres arbejdstid, så tegner der sig et billede af et samfund, hvor B-mennesker er udfordret.

I 2011 foretog Analyse Danmark en undersøgelse for Ugebrevet A4, hvor hvert fjerde B-menneske svarede, at de måtte arbejde på tidspunkter, som ikke passede til deres døgnrytme. I undersøgelsen betegner 43 procent af de adspurgte sig som A-mennesker og 39 procent som B-mennesker.

På ScanSleeps to klinikker undersøger og behandler man søvnforstyrrelser. Her definerer man B-mennesker som ”Mennesker med en døgnrytme, der gør, at de ikke er trætte til normal sengetid. De går senere i seng og sover gerne længere end andre.” Og ifølge en af ScanSleeps søvnspecialister, psykolog Torben Jager Petersen, er det blevet lettere at være B-menneske i dag end tidligere.

”Det er blevet lettere at finde jobs med en større fleksibilitet, og hvor man ikke skal stille klokken syv om morgenen,” siger han.

Nogle B-mennesker udvikler en egentlig døgnrytmeforstyrrelse, som er så skæv, at de ender med at opsøge professionel hjælp. Torben Jager Petersen behandler også jævnligt unge, som udvikler, hvad han betegner som ”weekendjetlag”.

”Man får vendt op og ned på døgnet og sover om dagen, fordi man bruger natten på at feste eller spille computerspil på nettet eller være sammen med andre på sociale medier fra torsdag til søndag morgen, og når man så skal møde i skole mandag, så har man forrykket sin døgnrytme temmelig mange timer, og da organismen kun kan regulere en tidszone (en time, red.) pr. døgn , så når man knap at få sin søvnrytme tilbage, inden det igen er torsdag,” siger han.

Et weekendjetlag går ud over præstation og psyke, så man typisk klarer sig dårligere i skolen og har øget risiko for at udvikle stress, angst og depression. Desuden er der også en sammenhæng mellem overvægt og søvnproblemer, fordi man rører sig mindre og spiser mere, når man ikke får sovet ordentligt.

Mere end hver fjerde voksne dansker siger, at de i løbet af de sidste 14 dage har haft søvnproblemer, og 10 procent af befolkningen har kroniske søvnforstyrrelser, der er behandlingskrævende, da de ikke kan løses med de søvnråd, man kan læse overalt.

Der findes over 80 forskellige søvndiagnoser, men at være A- og B-menneske er ikke nogen diagnose. I kosmetikindustrien har man forsøgt at markedsføre A-menneskets søvnrytme som skønhedsfremmende. Vel at mærke søvn før midnat. Torben Jager Petersen afviser og siger:

”Man kan ikke påvise, at det er mere eller mindre usundt at være A- eller B-menneske, men man kan sige, at kvaliteten af de første fire timers søvn er afgørende for, hvordan man restituerer. Det er i søvnens første timer, hjernen fysiologisk set bliver klar igen til næste dag, der frigives væksthormoner, muskler og knogler genopbygges, og derfor er det vigtigt, at man får sovet igennem,” siger han.

I Camilla Krings kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer, slår hun ned på blandt andet salmeskatten for at vise, hvordan vores kultur hylder et mønster, hvor man står tidligt op, som når Grundtvig i salmen ”Morgenstund har guld i mund” skriver: Morgenstund har guld i mund; vi til vort arbejd ile, som fuglen glad i skov og vang udflyver med sin morgensang, genfødt ved nattehvile.

Ifølge stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard, der er adjungeret professor i dansk salmehistorie ved Aarhus Universitet, så er A- og B-mennesker en kategori, som er den danske salmeskat helt fremmed. De gamle salmer er skrevet ud fra en norm om, at mennesket stod op med lyset.

”De er skrevet ind i en kultur, hvor menneskelivet fulgte solens gang. Grundtvig (1783-1872) har i sangen 'Er lyset for de lærde blot', som man kan finde i Højskolesangbogen, en replik til bymennesket, som sover længe, mens bonden er tidligt oppe: 'og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde',” siger Jørgen Kjærgaard.

Når salmerne hylder morgenen, hvad end det er hos Ingemann (1789-1862) eller Grundtvig, hænger det også sammen med digternes syn på natten, som blev set på som noget nærmest livstruende.

”Her bærer Grundtvig og Ingemann på en arv fra Kingo (1634-1703), som så natten som en tilstand på grænsen til døden. Når der ikke var noget lys, var sjælen ubeskyttet, og i nattemørket huserede djævelskab og fare. Så morgenen betød overlevelse; dagslyset en gave, som man skulle honorere ved at stå op, gribe livet på ny og bestille noget til gavn og glæde,” siger Jørgen Kjærgaard.

Læs uddrag af ”Jeg er B-menneske” på