Motionsafhængighed skal erstatte alkoholmisbrug

De medvirkende i forsøget har alle meldt sig frivilligt til at deltage, og alt efter evne og ...

De medvirkende i forsøget har alle meldt sig frivilligt til at deltage, og alt efter evne og konditionsniveau går eller løber de to gange ugentligt og skal gøre det gennem et halvt år. Undervejs testes deres kondition også, så de selv kan se effekten af deres træning. Scanpix Denmark

Nyt forskningsprojekt vil afprøve, om fysisk aktivitet kan bruges i behandlingen af alkoholpatienter

Tynges man af et alkoholmisbrug, er det formentlig næppe sport og fysiske udfoldelser, man har mest overskud til.

Ikke desto mindre er målet med et igangværende forskningsprojekt ved enheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet netop at afprøve, om motion kan hjælpe behandlingskrævende alkoholpatienter ud af deres misbrug.Kirsten Kaya Roessler, professor ved institut for psykologi sammesteds og tovholder på projektet, har tidligere lavet et lignende forsøg med stofmisbrugere, hvor resultaterne var positive, og i sit psykologiske arbejde har hun de seneste 20 år forsket i, hvordan fysiske udfoldelser kan bruges i behandling.

”Der findes ikke mange studier omkring alkoholpatienter og motion, men jeg har en idé om, at det kan være godt, og at særligt det at træne i grupper kan være motiverende. Vi har derfor sat forsøget op, så nogle træner sammen, nogle alene, mens en tredje gruppe slet ikke bruger motion i behandlingen, men udelukkende modtager traditionel behandling,” siger Kirsten Kaya Roessler.

I alt 175 alkoholpatienter deltager i projektet, og Kirsten Kaya Roessler understreger, at disse spænder lige fra manden på bænken i parken til direktøren med familie og villa.

Fælles for dem alle er, at de har et problem med kontrol - i deres tilfælde et problem med at kontrollere, hvor meget alkohol, de indtager. Derfor er det også netop den knap, man i forsøget prøver at skrue på.

”Vi forsøger at give mennesker kontrol over bare et lille stykke af deres liv, nemlig motionen. Når du har svært ved at kontrollere, hvor meget du drikker, dit arbejde, dit ægteskab og din familie, er det godt at få følelsen af at kunne kontrollere et eller andet. Og motion er meget lettere at kontrollere end mange andre ting,” siger Kirsten Kaya Roessler.

De medvirkende i forsøget, hvor 70 procent udgøres af mænd, har alle meldt sig frivilligt til at deltage, og alt efter evne og konditionsniveau går eller løber de to gange ugentligt og skal gøre det gennem et halvt år. Undervejs testes deres kondition også, så de selv kan se effekten af deres træning.

”Idéen er at skaffe et alternativ til misbruget. Alkoholpatienter slås med at håndtere uroen og trangen til det, de er afhængige af. De har nogle gange svært ved at kontrollere deres impulser. Med motionen forsøger vi at give dem en anden fysiologisk trang, og håbet er, at vi med de fysiske udfoldelser kan hindre et livslangt alkoholmisbrug,” siger Kirsten Kaya Roessler.

Hun er ikke nervøs for, at de medvirkende i stedet får et nyt ”misbrug”, som de ikke kan styre, og kommer til at overtræne.

”I bedste fald bliver motionen en vane, og de finder en makker at løbe med. Netop det at træne med nogen er noget af det, der virker allerbedst. Man forpligter sig over for en anden og kommer til at indgå i et ansvarligt forhold. Måske udvikler de medvirkende oven i købet et godt venskab med andre mennesker, som de kan være sammen med uden at være generte over deres alkoholproblem, fordi de er i samme båd,” siger hun.

Kendetegnende for forsøget er, at der er fokus på både krop og psyke. De instruktører, der underviser de medvirkende, er således henholdsvis en idrætsstuderende og en psykologistuderende, og allerede nu kan Kirsten Kaya Roessler se, at den sammensætning virker rigtig godt.

Nogle har meget behov for at arbejde med det mentale og motivationen, mens andre i højere grad behøver fysiologisk vejledning.

”Nogle gange behandler vi kun psyken eller kun kroppen, men igennem bevægelse binder man faktisk det hele sammen,” siger hun.

Og det er af stor vigtighed, at der er motiverende instruktører omkring de medvirkende. For tilbagefaldsprocenten for alkoholpatienter er tårnhøj, hvilket gør videnskabelige forsøg med denne gruppe svære. Selvom alle har meldt sig frivilligt og med de bedste intentioner, er der også folk, der giver op undervejs. Derfor handler det som forsker også om at have realistiske forventninger fra begyndelsen.

”Hvis lidt over halvdelen vil få det bedre, vil det være rigtig godt - også selvom det handler om for eksempel at få en god fornemmelse for sin krop. Et årelangt misbrugsproblem er meget svært at overvinde, og vi har bestemt ikke kun solskinshistorier. Men vi kan allerede nu se, at for dem, der bliver ved, har motionen en rigtig god virkning,” siger Kirsten Kaya Roessler.

De endelige resultater af forsøget, som forløber over to år, foreligger i slutningen af 2015.