Når man som jeg ikke hører til dem, der naturligt og af sig selv opsøger sunde madvarer og sundhedsfremmende aktiviteter, bliver man nødt til en gang imellem at minde sig selv om, hvorfor det måske alligevel er vigtigt at runde frugtkurven med jævne mellemrum og løbe en lille tur i ny og næ.
Eller blive mindet om det af andre. Sådan gik det for mig - og af alle steder hos tandlægen. Nu er et tandlægebesøg jo ikke noget, man sådan går og ser frem til - med mindre man har tandpine. Man går jo ikke og tæller spændt ned til det årlige tjek: Nu er der kun fem dage, fire dage“inden jeg skal til tandlæge, hurra! Tværtimod, så har de fleste af os vel en række afledningsmanøvrer, når tiden nærmer sig. Selv har jeg den klokkeklare aftale med mig selv, at jeg må udsætte det to gange hver gang. Men tredje gang, så har de ham! Når jeg så kommer ud til tandlægen, så skal der læses igennem, mens jeg venter. For at aflede tankerne fra det forestående. Jeg tager det første og bedste blad på bordet, slår op og læser løs.
Denne gang fik jeg fat i et blad, der hedder ”Sund i Syd”. Det er Region Syds sundhedsmagasin. På en af de første sider var der et citat af en mand, vist nok ansat i Sundhedsstyrelsen. Han sagde, frit efter hukommelsen, at ældre i dag følger alle gode sundhedsråd, ”dog drikker de lidt mere rødvin end det anbefalede. Og det er ikke til at forstå,” som han tilføjede.
Det kan jeg da sagtens forstå! For det er da noget af det, der er grunden til at være bare lidt sund nu - for mit vedkommende i slutningen af 40'erne: At man forøger mulighederne for at blive gammel, samtidig med at man har det nogenlunde godt undervejs dertil. Og for eksempel kan forsøde tilværelsen med lidt mere rødvin end det anbefalede, når man bliver gammel.
Hvorfor i alverden skulle man lade være? Meningen med at blive gammel kan da ikke være bare at blive endnu ældre. Der må da komme et tidspunkt, hvor der skal festes igennem, var jeg lige ved at sige.
For nylig læste jeg, at Leonard Cohen ville begynde at ryge igen, når han fyldte 80. Det kan jeg også godt forstå. Jeg er selv tidligere ryger - eller røgfri ryger, som man måske burde udtrykke det. For jeg savner det ofte og glæder mig til den dag, jeg igen skal tænde en smøg. Eller en cerut, for det er nok mere passende, når man er de 70. Det er nemlig min grænse for, hvornår jeg skal i gang med det rygning igen!
Så når jeg i dag ikke ryger, men spiser nogenlunde sundt og motionerer i rimeligt omfang, så er det som nævnt af to grunde: For at have det godt nu og forhåbentlig mange år frem. Jeg har det ikke udpræget godt, mens jeg motionerer. Jeg falder ikke i svime over en broccolisalat. Men jeg ved, at det er nødvendigt for at have det godt og for at øge chancerne for at nå en levealder, jeg godt kunne tænke mig at nå. Velvidende at der som bekendt ikke er skyggen af garanti for nogen af delene.
Men sker det, så skal det være, som Gnags sang det:
”Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bar
dér hvor havet slår ind over molen.
Og dele rødvin og memoirer
med de andre gamle i solen”.
Ja, og ryge cerutter og være lidt gnaven, når familien endelig kigger forbi på hjemmet. Og alligevel bløde op og glæde mig over, at jeg fik det med. Og fortælle de samme gamle historier, bare for at de kan lave himmelvendte øjne til hinanden, og jeg kan lade, som om jeg ikke ser det. Og give hinanden et knus, inden de går - kejtet, fordi vi ikke rigtig kan holde ud at holde sådan af hinanden. Alt det løber jeg gerne en runde for. Og napper et æble bagefter.
Og så håber jeg virkelig ikke, at jeg skal dele plejehjem med ham fra Sundhedsstyrelsen. Sådan en tørvetriller, der sikkert kun vil drikke vand og gå lange, sunde ture med sin rollator. Nej, så hellere tandlægen. Hun sluttede nemlig eftersynet med at sige, at ud fra mine tænder skulle man ikke tro, at jeg var en dag over 40!