Ulla Hinge Thomsens bog ”Særlig sensitiv. Guide til det gode liv” udkom en torsdag i februar i år. Om mandagen sendte forlaget Rosinante & Co., der har udgivet den, en sms om, at andet oplag var gået i trykken. Bogen røg på boghandlernes bestsellerlister.

Og 300 mødte op, da Ulla Hinge Thomsen efterfølgende holdt foredrag i Politikens Hus. I dag er bogen udkommet i tredje oplag og på vej til udgivelse i udlandet.

”Modtagelsen af min bog var meget overvældende,” siger Ulla Hinge Thomsen, der er cand.mag. og journalist og har firmaet Hinge Thomsen Kommunikation.

Stor interesse for det særligt sensitive

”Jeg var godt klar over, at jeg havde fat i et emne, der var potentiel interesse for. Og næsten fra begyndelsen var der folk, der skrev til mig på Facebook og min private mail. De sagde tak og gav udtryk for en enorm lettelse over, at jeg havde skrevet en personlig bog om styrker og fordele og ikke kun ulemper og svagheder ved at være særligt sensitiv. Men alligevel var det overraskende, at modtagelsen hele vejen rundt var så overvældende positiv,” siger Ulla Hinge Thomsen, der også havde fulde huse til sine to optrædener for nylig om bogen på Bogforum i Bella Center.

Hun er ikke alene om oplevelsen af, at hver gang, der er nyt om det at være særligt sensitiv, er interessen stor. Således også, da Kristeligt Dagblad for nylig bragte en artikel i anledning af den norske psykolog Trond Edvard Haukedals ”Bogen om at være særligt sensitiv - vejen fra sårbarhed til ressource”, der udkom på dansk i september på Dansk Psykologisk Forlag.

Artiklen, et uddrag fra bogen og en liste over de 12 mest almindelige træk ved særligt sensitive blev lagt ud på avisens hjemmeside og Facebook-profil og medførte stor trafik på nettet. Listen over de almindelige træk blev set af flere end en halv million mennesker på Facebook, fortæller Stinne Andreasen, der er digital redaktør på Kristeligt Dagblad.

”Redaktionelt stof om det særligt sensitive bliver læst mere end 10 gange så meget som de andre mest læste artikler på Kristeligt Dagblads netsider,” siger hun.

Hør den engelske psykolog Michael Pleuss fortælle om udviklingen inden for forskningen i særlig sensitivitet i videoen herunder. Teksten fortsætter under videoen

Hverken en sygdom eller en diagnose

Det er den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, der i 1990'erne identificerede og skrev bøger om det særligt sensitive. Det er hverken en sygdom eller en diagnose, men en række personlighedstræk, der indebærer, at den særligt sensitive fornemmer, oplever og sanser verden ekstra intenst. Ifølge forskningen på området er 20 procent af alle mennesker særligt sensitive. Det skyldes, at de er født med et nervesystem, der opfanger flere data og bearbejder dem dybere end andre.

Spørgsmålet er, hvorfor det at være særligt sensitiv har så stor en appel i det moderne samfund anno 2015 - ikke bare i Danmark, hvor der er udgivet flere bøger om emnet, men i hele den vestlige verden?

I Norge har Trond Edvard Haukedals ”Bogen om at være særligt sensitiv” været en kæmpesucces, og Dansk Psykologisk Forlag er i gang med at trykke andet oplag af den danske udgave, oplyser forlagsredaktør Signe Lindskov Hansen.

”Vi har et samfund, der lægger vægt på den proaktive personlighed, man skal være fremme i bussen og kunne performe. Men der er en stor gruppe mennesker, for hvem det ikke falder så naturligt. De føler sig imødekommet og forstået ud fra særligt sensitiv-begrebet. Og hele tanken om, at der også ligger stærke kvaliteter i at være en mere tilbagetrukket personlighed, tiltaler mange, der kan se sig selv i beskrivelsen af trækkene. Jeg tror, at der har været et uopfyldt behov for at få sat ord på,” siger Signe Lindskov Hansen.

Opgør med herskende ideal

Den samme oplevelse har forfatter til ”Særligt sensitiv. Guide til det gode liv” Ulla Hinge Thomsen.

”Der har hersket et personlighedsideal om at være robust, omstillingsparat og have hård hud på albuerne. Som særligt sensitiv er man født til noget, der ligger meget langt fra det ideal. Derfor er der en enorm forløsning i at opleve, at der er andre, der har det som mig, og at det er ok.”

”Jeg tror også, at en forklaring kan være, at den tilværelse, vi lever, er voldsomt overstimulerende for de fleste. Vi er på digitalt 24/7, mange arbejder i storrumskontorer og bliver i det hele taget påvirket af alle mulige indtryk. Jeg tror, at fortællingen om det særligt sensitive rammer noget, der ikke kun er interessant for de særligt sensitive, men for alle, fordi vi alle er udsat for overstimulering i en eller anden grad,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Hun peger på, at der også er en modreaktion med kritik af det at udpege nogle særligt sensitive karaktertræk.

”Det er kritik som 'hvorfor har du behov for at sige, at du er noget bestemt?'. Og 'uha, så tror du, at du er så særlig'. Jeg kan godt forstå, at nogle bliver provokerede, for man kan komme til at omtale trækkene på en måde, så det virker selvpromoverende. Og så kommer kommentarer som 'kom nu, vi gider ikke høre på det pjat mere'. Men lige nu er der behov for at sige, at nogle er på en anden måde end det ideal, der hersker, og det er i orden. Forhåbentlig er det om 10-20 år blevet anerkendt, at vi er på alle mulige forskellige måder,” siger Ulla Hinge Thomsen.

Hun understreger i øvrigt, at hun ikke kommer til at skrive flere bøger om emnet.

”Det er en personlig bog, og jeg kommer ikke til at gøre en karriere ud af at være særligt sensitiv, for jeg er jo meget andet end det.”

Et oprør. En modbevægelse. Sådan kan udbredelsen og interessen for det menneskelige karaktertræk at være særligt sensitiv opfattes. Det mener sociolog Anders Petersen, der er lektor på institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet og medforfatter sammen med psykologiprofessor Svend Brinkmann til bogen ”Diagnoser”, der udkom for nylig.

”Det kan tolkes som et oprør mod nutidens ideal om den udadvendte, omstillingsparate og fleksible personlighed, der engagerer sig i alt muligt med et smil på læben. Alene det, at der er så voldsom en interesse for det hos mange, og at det giver så meget genklang, må være, fordi der er mange mennesker, der ikke kan genkende sig selv i vor tids idealisering og udbredelse af et bestemt type individ, der kan engagere sig på mange platforme og være på hele tiden,” siger Anders Petersen.

Han spørger retorisk, om det at kunne være meget følsom og reagere følelsesladet på for eksempel støj og andre stimuli mon ikke gælder de fleste?

”Spørgsmålet er, om det ikke hos alle er iboende træk, som er blevet undertrykt? Derfor ser jeg også dette fænomen som en utrolig interessant samfundsudvikling med modstand mod det gældende regime. En modstand, der kalder på ret til forskellighed i forhold til, hvordan vi skal være som mennesker i 2015.”

”Man kan sammenligne det med 1970'ernes ungdomsoprør, hvor man havde fået nok af forældrenes generation. På samme måde stiller de særligt sensitive sig ud på sidelinjen og siger: 'Vi vil ikke, vi kan ikke! Vi har karaktertræk, der gør os mere introverte og afhængige af ikke hele tiden at skulle udfordres. Hvis vi tvinges til det, får vi det dårligt, fordi det er en voldsom belastning. Vi vil gerne have accept og anerkendelse,'” siger Anders Petersen.

At være særligt sensitiv kan både være hæmsko og værn

Han anerkender, at nogen kan have en type karaktertræk, som kan defineres som særligt sensitive.

”Men det kan både være en hæmsko, hvis der så bliver taget særlige hensyn, eller man bruger det som værn og gemmer sig for nogle ting i tilværelsen. Og det kan være en positiv markør for nogle, der finder sig selv i situationer, hvor andre har det på samme måde som dem selv.”

”At være særligt sensitiv er ikke en diagnose, men der er altid en fare for, at det kan blive det. Det kommer an på, hvor hårdt der arbejdes på det. Diagnoser som sådan kan både have positive og negative konsekvenser. Det sidste, fordi man ved at se sig selv gennem en særlig linse mister nuancerne ved at være menneske. Derfor skal man passe voldsomt meget på med at sygeliggøre den slags menneskelige træk,” siger Anders Petersen.

Ulla Hinge Thomsen, forfatter til ”Særligt sensitiv - en guide til det gode liv”, er enig.

”Oprørstanken er spændende, og jeg tror, at der er noget rigtigt i det - at de mere sensitive bliver bannerførere for, at man kan være god nok eller ligefrem værdifuld, selvom man er påvirkelig. Omvendt synes jeg, at der er mange misforståelser om det her træk. For eksempel at alle sensitive er indadvendte, ikke kan holde til noget eller ikke vil udfordres. Det vil jeg meget gerne,” siger Ulla Hinge Thomsen og uddyber:

”Jeg vil ikke gemme mig bag mine træk, kræve særlige hensyn eller lade mig definere af det. Jeg vil blot i al stilfærdighed fortælle, at jeg kan genkende mig selv i historien om det sensitive træk, og det oplever jeg, at mange andre også gør. Ligesom der i øvrigt er en stor gruppe, der slet ikke kan forholde sig til det.”

Mikael Thastum, der er professor i klinisk børne- og ungdomspsykologi ved Aarhus Universitet, lægger ikke skjul på, at han er skeptisk over for, om der findes et træk som det at være særligt sensitiv. Han mener ikke, at der er videnskabeligt bevis for det. Og han er i tvivl om, hvorvidt det kan passe, at 20 procent af alle børn bliver født med et så fintfølende nervesystem, at de skal behandles på en særlig måde.

Problematisk at biologisere menneskelig adfærd

”Jeg synes, at der er en tendens til en biologisering af menneskelig adfærd. For 20 år siden var der ingen, der talte om særlig sensitivitet. Det kan være, at der stilles så store krav til børn og unge i dag, at de bliver generet af det - men ikke, fordi der er noget galt med dem, eller fordi de er anderledes. Men så har man fundet en forklaring på det i form af, at nogen er født med særlige træk i stedet for at se på samspillet med omgivelserne.”

”Det er en meget biologiserende forståelse af mennesker. For vi er alle født med forskellige temperamenter, og den måde, som vi udvikler os på, er afhængig af omgivelserne. For eksempel er nogle børn født med et temperament, der gør, at de reagerer mere ængsteligt på stimuli end andre børn. Det at have et ængsteligt temperament kan være en risikofaktor i forhold til at udvikle en angstlidelse. Men det er afhængig af den måde, som barnet bliver mødt på. Hvis for eksempel et barn er lidt følsomt i forhold til angst og vokser op i en kaotisk eller overbeskyttende familie, er det et dårligt match mellem barnets temperament og omgivelser. Jeg kan være bekymret for, om forældre og andre omkring et barn kan komme til at overbeskytte det, hvis det har fået prædikatet særligt sensitiv,” siger Mikael Thastum.

Han er også skeptisk over for det spørgeskema, der bliver benyttet til at måle, om børn er særligt sensitive.

”Spørgeskemaets svarmuligheder er alt for få, og det måler flere forskellige ting. Derfor vil rigtig mange børn opfylde betingelser for at være særligt sensitive ifølge spørgeskemaet. I min optik handler det om samspillet mellem genetik og miljø. Så det at sige, at 20 procent af alle mennesker er særligt sensitive, at de er født med det, og det skyldes noget i hjernen, er en meget forsimplet måde at se tingene på,” siger Mikael Thastum.

Også han mener, at fokuseringen på særligt sensitive personlighedstræk kan forstås som en protestbevægelse mod, at samfundet stiller stadigt stigende krav.

”Men det er en biologisering af noget, som snarere burde handle om de omgivelser, som vi byder vores børn. Måske er det mere relevant at spørge om, hvordan vi skruer vores samfund sammen, hvis det er blevet for uoverskueligt og stiller for store krav,” siger Mikael Thastum.

For nylig var 130 unge og deres forældre samlet til et seminar i Vartov i København om at være ung og særligt sensitiv. Bag arrangementet stod psykolog Lise August og Sensitiv Balance, der er en privat praksis og kursusvirksomhed, som tilbyder samtaleforløb, seminarer og kurser til sensitive børn, unge og voksne.

Både kurser og seminarer, der holdes i København og Aarhus, er velbesøgte. Ifølge Sensitiv Balances hjemmeside har man erfaring med samtaler med og undervisning af mere end 30.000 sensitive, forældre til sensitive børn og fagpersoner. 23.000 er tilmeldt virksomhedens nyhedsbrev.

Lise August forudser, at sensitivitet vil blive mere accepteret fremover.

”Det er tankevækkende, at der stadig er skepsis over for, om trækket findes - især fordi udviklingen i forskningen på området er meget stærk i udlandet. Derfor tror jeg, at det efterhånden vil blive mere anerkendt. Vi kan ikke blive ved med at have skyklapper på herhjemme og overse traditionen og bredden i sensitivitetsforskningen,” siger Lise August.

Til februar udkommer hende og Martin Augusts nye bog, ”Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke”, med fokus på brugen af international forskning, på Hans Reitzels Forlag. Og til december udgiver hun på eget forlag bogen ”Fordelen ved at være sensitiv - en guide til sensitive børn og voksnes potentialer”, der er baseret på et seminar ledet af hende selv og den amerikanske psykolog Elaine N. Aron.

”Når behovet for at beskæftige sig med de særligt sensitive personlighedstræk er vokset, er det, fordi vi oplever et stigende tidspres og større stimulering i hverdagen. Det er en udvikling i samfundet, der udfordrer mennesker, der har de træk,” siger Lise August og tilføjer:

”Det handler om samspillet mellem den enkelte og vilkår i det senmoderne samfund. Vi skal passe på med at gøre det til et individuelt problem. Men særligt sensitive er meget mere modtagelige end andre for påvirkning fra miljøet.”