Pensionen er vores nye aktive livsfase

Tegning: Rasmus Juul.

Tidligere var overgangen fra arbejdsliv til pension lig med afslutningen på det aktive liv og livet generelt. Nu har pensionister mange år foran sig, og dem bruger de primært på familien og fritidsinteresser, viser ny undersøgelse

Der var engang, hvor en pensionist var en gammel, nedslidt mand, som efter arbejdslivets afslutning med god samvittighed kunne lægge sig ned og hvile ud. Mange endte enten deres dage på arbejdsmarkedet eller døde meget kort tid efter, at de havde forladt det, og formålet med deres opsparede pension var primært, at ægtefællen skulle kunne forsørge sig selv.

Det billede af den klassiske pensionist har på få årtier ændret sig markant, siger Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA Pension.

”Går vi bare et halvt århundrede tilbage i tiden, så blev 60-70-årige i højere grad set som gamle, ressourcesvage mennesker, der ikke kunne mere. Men de seneste år har vi fået øjnene op for en ny livsfase, der er opstået imellem det at være voksen og gammel og afhængig af andres hjælp. Vores levealder er steget, og vores helbred er blevet bedre.”

Ifølge Carsten Holdum vil udviklingen få betydning for, hvordan fremtidens ældre skal planlægge og leve deres pensionisttilværelse.

”Vi er kommet dertil, hvor man som pensionist skal forberede sig på mange flere år, hvor man stadig er frisk til at være noget for andre og holde sig sund og i gang. Vi kan se, hvordan vores kundegruppe i dag er mere blandet og aktiv med alt fra rejser og sport til hjælpearbejde og seniordating.”

Der er dog visse fællestræk i, hvad pensionisterne får tiden til at gå med. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at godt to ud af tre af de 50-90-årige især har brugt tiden efter arbejdsmarkedet på fritidsinteresser og familien. Godt en tredjedel bruger meget tid på venner og rejser, og hver sjette er aktiv som frivillig.

Tallene stemmer fint overens med organisationens tidligere undersøgelser på området, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen Bent Mathiasen.

”I både vores spørgeundersøgelser og vores individuelle samtaler med de ældre får vi de samme fem svar på, hvilke områder der er vigtigst for dem. Familieliv er nummer et efterfulgt af sundhed, økonomi, bolig og et aktivt liv med interesser inden for sport og frivilligt arbejde.”

”Hvor økonomi og bolig handler om, hvad der er råd til, er fokus ved de andre at være aktiv, social og have noget meningsfuldt i tilværelsen,” siger Bent Mathiasen og tilføjer, at man kan forestille sig, at det aktive liv kommer til at fylde endnu mere fremover.

”Vi har en ny og stærkere generation på vej, som er bevidst om kost og sundhed. De kender til værdien af socialt samvær og har værktøjer som parterapi, psykologer og selvvalgte mindfullness- og yogakurser, når livet gør ondt. Alt det giver tilsammen nogle mere selvbevidste mennesker med mere energi efter arbejdslivets afslutning, end vi har set det tidligere.”

Det nye fremtidsstudie peger på, at kvinder bruger mest tid på familien og mændene mest på fritidsinteresser, men ifølge Bent Mathiasen er kvinder generelt oftest bedst til at få gang i nye aktiviteter efter pensionen.

”Kvinderne har netværk, går i syklub, til italiensk og passer børnebørn, mens mændene oftere kan miste en del af deres identitet, som de havde i kraft af arbejdet. Det kan derfor være smertefuldt, hvis man ikke har forberedt sig på fasen og har tænkt over at finde nye interesser,” siger han.

Men hvor mange interesser bør man så have? Amerikanske undersøgelser har vist, at nyslåede pensionister, der kaster sig over tre-fire fritidsinteresser, generelt oplever større tilfredshed i deres nye tilværelse end pensionister, der kun binder an med en ellerto hobbyer.

Og selvom amerikanske forhold ikke direkte kan oversættes til en dansk virkelighed, så kan de måske give os et praj om, hvor mange aktiviteter der rent faktisk skal til for at fylde en hverdag, som ikke længere struktureres og lægges i faste rammer af en arbejdsgiver, siger konsulent ved center for forskning i eksistens og samfund på Københavns Universitet Søren la Cour.

”For mig lyder tre-fire aktiviteter ikke som overdrevent højt sat. Efter 40 eller 50 år på arbejdsmarkedet sidder arbejdslivet som en rytme i kroppen, der ikke sådan lige er til at ryste af. Det er klart, at der kan opstå et tomrum. Men for mig at se handler det i højere grad om aktiviteternes indhold end om antal,” siger han og tilføjer, at man derfor i første omgang skal se indad og mærke efter, hvad der virkeligt betyder noget og taler til ens interesser.

”Det er først, når man for alvor begynder at se på og undersøge sig selv, at man kan skabe en tilværelse med et indhold, der giver mening, værd og en følelse af tilfredshed og berettigelse.”

Afgørende for en god pensionisttilværelse er også, at man hanker op i sig selv, siger Peter Faber. Han er tidligere journalist og i dag foredragsholder og forfatter til bogen ”Farvel arbejde – Goddag frihed”, som er en hånd- og inspirationsbog for kommende efterlønnere og pensionister.

”Der er mange timer at gøre brug af, og som pensionist bliver man sin egen arbejdsgiver og ansvarlig for at afholde mus-samtaler med sig selv om, hvilke mål man har nået, og hvilke tanker man gjort sig. I mine foredrag opfordrer jeg folk til i god tid at lave en lille mappe på computeren eller til skrivebordsskuffen, hvor de løbende skriver, hvad de vil som pensionister. På den måde får man en kæmpe idébank at gøre brug af.”

Peter Faber ser flere faldgruber for de ældre som nostalgifælden, hvor man hele tiden taler i datid om gamle dage, eller fordomsfælden, hvor man fokuserer mere på sin alder end sin energi.

”Vi skal passe på ikke at bygge barrierer op, hvor vi siger, ’det er jeg for gammel til, det er ikke noget for mig’. Man skal gøre det, man har lyst til og mulighed for. Hvis man aldrig har været til en fodboldkamp eller på kunstmuseum, så er det nu, men skal gribe chancen. Hvis ikke man gør noget, kommer der for mange morgenkåbedage.

”Hvis man ikke ønsker at være aktiv som pensionist, skal man selvfølgelig have lov til det,” tilføjer Peter Faber.

”Jeg vil ikke løfte pegefingre. I pensionen er vi vores egen chef, og vi bestemmer selv, hvordan vi vil administrere vores tid.”