At vandre er et opgør med samfundets travlhed

En ny pilgrimsrute på Møn, Bogø og Nyord skal danne modvægt til højhastighedssamfundet. De første erfaringer viser, at flere gerne vil være pilgrimme uden at gå på kompromis med komforten

Pensioneret kemiker William Houman er en af de frivillige omkring Camønoen. Han har gået flere ture med pilgrimme fra Stege til Nyord, hvor man blandt andet går her på stranden i Ulvshale.
Pensioneret kemiker William Houman er en af de frivillige omkring Camønoen. Han har gået flere ture med pilgrimme fra Stege til Nyord, hvor man blandt andet går her på stranden i Ulvshale. . Foto: Leif Tuxen.

På Nyord Enge kan man fare vild. Man tror det umiddelbart ikke, for hvor svært kan det være at finde rundt på en ø på bare fem kvadratkilometer? Men ifølge William Houman, som har haft sin gang på øen siden barndommen, kan man miste orienteringen på strandengen mellem vadefuglene og det græssende kvæg.

Den 69-årige pensionerede kemiker, som rækker sin barkede næve frem og letter på stråhatten for at byde velkommen, tilbringer det meste af sin tid i det fri på den fuglerige ø mellem Møn og Sydsjælland. På engen oplever han, at han bliver lille og nærmest mister orienteringen.

Erfaring af menneskets lidenhed og naturens storhed vil han gerne dele med andre. Blandt mange andre frivillige hverv er han engageret i et nyt, stort pilgrimsinitiativ: Camønoen.

”Når du går på engen, kan du få en ørkenoplevelse. De gamle sagde, at det at være på engen var som at være på havet. Det føles uendeligt.”

Om knap en måned indvies Camønoen, som markedsføres som kongerigets venligste vandrerute. Nyord Enge med det rige fugleliv og ørkenoplevelsen er en del af den 175 kilometer lange vandringsrute på Møn, Bogø og Nyord, som bliver pilgrimmenes nye land. Idéen til vandreruten opstod som en ordleg med navnet på den spanske pilgrimsrute Caminoen, som siden middelalderen har været en af de vigtigste kristne pilgrimsruter.

De sidste to år har Anette Maria Syska fra Museum Sydøstdanmark været projektleder på Camønoen. Hun bærer et armbånd med ordene: ”Bevæg dig kun med livets hastighed”. Det er et Michael Strunge-citat, som er blevet relevant i arbejdet med Camønoen. Her er man inspireret af at danne en modvægt til højhastighedssamfundet.

”Mange oplever, at tingene går for stærkt, og der er behov for at opleve en enkelhed for en tid. Vi håber, at folk vil opleve, at det gør noget ved dem, når de trækker stikket ud og bevæger sig langsomt.”

Op til indvielsen af ruten har der været arrangeret forskellige prøvevandringer og evalueret på erfaringerne. Hvor stor aktivitet man forventer på Camønoen, tør Anette Maria Syska ikke sige noget om, men forhåndsinteressen har været stor.

Camønoens centrum finder man på Møns Museum, som er indrettet i den gamle købmandsgård lige ved Stege Vold. Her kan man købe vandrekort og få information om vandringerne.

Museumsmedarbejder Jeanette Lopez-Zepeda viser vej til en af museets længer, hvor der dufter af fyr som i en sauna. Ni runde bænke lavet af norsk fyr står og venter på at blive opsat ni steder på Møn, Bogø og Nyord. De skal fungere som rasteplads og samlingspunkt for pilgrimmene.

Når bænkene er flyttet ud, skal der indrettes et herberg i lokalet med plads til omkring 30 overnattende. Her vil man kunne overnatte under enkle forhold for et mindre beløb. Vil man have mere komfort, har Stege Kirke indrettet pilgrims- og refugieboliger i Morten Reenbergs Gård, hvor man kan overnatte for 700 kroner.

Se et detaljeret kort på camoenoen.dk/map 

”Camønoen er et meget bredt samarbejde, hvor vi har brugt det, som vi har her i forvejen af foreninger og ressourcer i lokalsamfundet. Her er en særlig ø-vilje til, at det skal lykkes, og selvom vi ikke har indviet ruten endnu, så hører man folk sige ’god Camøno’, når de ser vandrere med rygsæk.”

Der er 14 kilometer fra museet i Stege til Nyord, hvis man følger Enebæretapen. Det er ikke malerisk sti alt sammen. For eksempel kommer man forbi en kiksefabrik, hvor Karen Volf bager kammerjunkere, inden man når Stege-Udby Skov. På vej til Nyord kommer man til halvøen Ulvshale og går langs stranden med det fine hvide sand og de mange runde sten.

Vandrestavene sat frem på den lille ø Nyord. Øen er en del af den nye vandrerute Camønoen, som officielt indvies midt i juni. Camønoen sig over 175 kilometer på Bogø, Nyord og Møn.
Vandrestavene sat frem på den lille ø Nyord. Øen er en del af den nye vandrerute Camønoen, som officielt indvies midt i juni. Camønoen sig over 175 kilometer på Bogø, Nyord og Møn. Foto: Leif Tuxen
Camønoen er markeret med skilte i landskabet. Oplevelserne er mangeartede fra Stege Kirke med de imponerende kalkmalerier til naturens mytologi som misteltenen. Ifølge den nordiske mytologi blev Balder skudt i hjertet af en pil af mistelten.
Camønoen er markeret med skilte i landskabet. Oplevelserne er mangeartede fra Stege Kirke med de imponerende kalkmalerier til naturens mytologi som misteltenen. Ifølge den nordiske mytologi blev Balder skudt i hjertet af en pil af mistelten. Foto: Leif Tuxen

William Houman viser vejen. Han har pilgrimsstav med eget navn og er en såkaldt Camøno Ildsjæl, men han er også formand for menighedsrådet i Nyord, hvor han fik plads året efter, han slog sig ned på øen for 35 år siden.

Som Camøno Ildsjæl har han vandret med flere grupper. Han er et levende lokalt opslagsværk, som gerne vil dele den ro, han finder i naturen i dette hjørne af Danmark, og han vil gerne lytte til de vandrendes historier.

I vejkanten på engen bukker han sig og plukker en lille lilla blomst. Han håber at give de vandrende blik for den natur, de er omgivet af, og de historier, naturen fortæller. Den krybende stængel, han holder mellem hænderne, har en lille blomst, hvor man om foråret kan skimte et kors.

I 1846 fik Nyord en kirke bevilliget af kong Christian den 8. efter pres fra provsten i Stege, som fandt noorboerne ugudelige. Kirken er åben fra morgen til aften.  På vejen til Nyord kan man plukke enebær og bære dem til kirken, hvor man kan gemme bekymringerne i et glas i bekymringsløshedens blå farve.
I 1846 fik Nyord en kirke bevilliget af kong Christian den 8. efter pres fra provsten i Stege, som fandt noorboerne ugudelige. Kirken er åben fra morgen til aften. På vejen til Nyord kan man plukke enebær og bære dem til kirken, hvor man kan gemme bekymringerne i et glas i bekymringsløshedens blå farve. Foto: Leif Tuxen
Nyord Enge er omkring 400 hektar stor. Engen er et af de mest fuglerige strandengområder i Østdanmark. Fra fugletårnet kan man se gæs, ænder, vadefugle og mange svaler.
Nyord Enge er omkring 400 hektar stor. Engen er et af de mest fuglerige strandengområder i Østdanmark. Fra fugletårnet kan man se gæs, ænder, vadefugle og mange svaler. Foto: Leif Tuxen

”Den hedder korsknap. Helligdommen kan være hvor som helst.”

Man møder ikke hellige kilder eller andre typiske pilgrimsmål langs Enebæretapen, men mange enebærbuske, som har givet turen sit navn. På Ulvshale passerer man et uberørt hedeareal, hvor enebærtræerne står nærmest ikonisk.

William Houman opfordrer til, at man plukker bær fra de stedsegrønne buske med de nærmest sylespidse nåle og kommer bærrene i lommen og bærer dem til kirken. Her står et blåt glas og minder om det, som man i oldkirken beskrev somhagia apateia – den hellige ligegyldighed, som ifølge traditionen kan styrke livsmodet og livslysten.

I Nyord kan man finde logi fra nul til 700 kroner afhængig af komforten. Her er shelters til fri afbenyttelse. I den enkle hytte kan man få en køjeseng for under 200 kroner, mens en nat i det stråtækte hus koster 600 kroner pr. nat.
I Nyord kan man finde logi fra nul til 700 kroner afhængig af komforten. Her er shelters til fri afbenyttelse. I den enkle hytte kan man få en køjeseng for under 200 kroner, mens en nat i det stråtækte hus koster 600 kroner pr. nat. Foto: Leif Tuxen
William Houman er ved at udvikle en sennep til pilgrimme, i den lokale delikatesse handel arbejder man på en likør til de vandrende gæster, og af lokale urter arbejder William Houman på at udvikle en creme til ømme fødder. I mere end et kvart århundrede har han lavet cremer af lokale urter.
William Houman er ved at udvikle en sennep til pilgrimme, i den lokale delikatesse handel arbejder man på en likør til de vandrende gæster, og af lokale urter arbejder William Houman på at udvikle en creme til ømme fødder. I mere end et kvart århundrede har han lavet cremer af lokale urter. Foto: Leif Tuxen

”Enebærrene symboliserer vores bekymringer, og i kirken har vi sat et blåt glas, hvor man kan aflevere enebærrene. I påskedagene holdt vi pilgrimsvandring her, og der var en kø af folk, som ville aflevere deres bekymringer i glasset. Jeg oplever selv, at bekymringerne bliver mindre, når jeg er ude, for så bliver jeg selv lille og optaget af noget uden for mig selv. Den levende natur gør noget ved mig.”

Traditionelt forbindes pilgrimsvandring med enkelhed, men de erfaringer, man hidtil har gjort sig på Camønoen, viser, at mange gerne vil gå uden at gå på kompromis med komforten. På Nyord har man taget konsekvensen og indrettet en luksushytte med bindingsværk og stråtag, hvor der er bad og køkken. Men man kan også rulle soveposen ud i en enkel hytte med køjesenge og for dem, som gerne vil overnatte gratis, er der shelters.

”Vi oplever mange, som gerne vil spise godt, og som bliver begejstrede, når de kommer her og finder ud af, vi har spisesteder og mange specialiteter.”

Museumsmedarbejder Jeanette Lopez-Zepeda har netop modtaget ni runde bænke, som skal fungere som mødesteder og rastepladser for de vandrende. I øjeblikket står bænkene i en længe på Møns Museum.  I længen skal der indrettes herberg for vandrende.
Museumsmedarbejder Jeanette Lopez-Zepeda har netop modtaget ni runde bænke, som skal fungere som mødesteder og rastepladser for de vandrende. I øjeblikket står bænkene i en længe på Møns Museum. I længen skal der indrettes herberg for vandrende. Foto: Leif Tuxen
Stege Kirke er klar til at modtage pilgrimme. Ved kirken er der indrettet lejligheder til pilgrimme. ”Jeg håber så længe, jeg lever. Kristus er mit eneste håb,”  lyder den latinske indskrift ved det meditationsområde, der er indrettet i kirken.
Stege Kirke er klar til at modtage pilgrimme. Ved kirken er der indrettet lejligheder til pilgrimme. ”Jeg håber så længe, jeg lever. Kristus er mit eneste håb,” lyder den latinske indskrift ved det meditationsområde, der er indrettet i kirken. Foto: Leif Tuxen

Askese rimer i hvert fald ikke på udvalget i Noorbohandelen, hvor værten Wolfgang Sürth byder på friskbagt speltbrød. Han vil snart også sælge en særlig likør til pilgrimmene. Camøno-ildsjælen William Houman driver en sennepsmølle og skal ud og plukke granskud, som skal i eddike og bliver til en Camøno-sennep. Han har en stor viden om urter og har i et kvart århundrede rørt cremer med egnens urter. Lige nu arbejder han på en creme, som han vil sælge til pilgrimme med ømme fødder.

Men de fleste oplevelser på Nyord er gratis. Inden pilgrimmene tager rygsækken på og fortsætter mod Stege, håber William Houman, at de vil besøge øens kirke. Her er åbent, fra solen ringes op til aftenringningen, men man skal passe på ikke at komme til at lukke svaler ind i kirkerummet. Morgen og aften står klokkeren Michael Stolt ved klokketårnet og ringer med den håndbetjente klokke ved kirken. Ringningen varer et par minutter, og William Houman har gjort det til en vane at stoppe op, når han hører klokkerne:

”At stå helt stille og lytte til klokken og se ud, det gør godt. For nogle er det lang tid at stå stille, men jeg oplever, at det åbner mine sanser.”