Junisolen brager ned fra en blå himmel. Fuglene synger. De grønne frøer i søen kvækker højt. Og her fra toppen af en lille høj er der et betagende vue over en skov af rododendron, høje og lave og flere tusinde, der lige nu blomstrer i lilla, pink og rød.
”Det er meget pænt, ikke?”, siger Svend Hansen og fortsætter:
”Det bugter sig i bjerge og bakker. Der er de lange kik og de korte kik, og hele tiden kan man opdage noget nyt. Så er der en knaldrød eller en skrigende orange. Det er eyecatchers – blikfang.”
Det er formiddag i parken til Nivaagaards Malerisamling i Nivå i Nordsjælland. Her er allerede mange besøgende. En skoleklasse med en lærer i spidsen går på rad og række rundt på stierne, der bugter sig under 100 år gamle bøge og egetræer og er hegnet ind af blomstrende rododendron. Ægtepar med hunde i snor, veninder og venner sætter sig på bænkene rundt omkring og nyder synet og går tæt på buskene for at nærstudere blomster og blade.
Den 63-årige Svend Hansen er klædt i overalls og arbejdssko og har en bøllehat på hovedet. Han er gartner med ansvar for parken og har været i gang siden klokken 05.15 for sammen med en kollega at rydde krat og pille visne blomster af buskene.
”Det er vigtigt med blomsterpilning, så der kan komme nye. Hvis ikke det bliver gjort, sætter de ikke blomster næste år,” siger Svend Hansen.
Han viser rundt i den to til to en halv hektar store park, der tilhører Den Hageske Stiftelse, som ejer herregården Nivaagaard ved siden af og museet Nivaagaards Malerisamling. Parken blev i begyndelsen af 1900-tallet anlagt efter engelske principper for en romantisk have. I 1980’erne stod arkitekt Christian Hage for en rekonstruktion, der danner baggrund for parken, som den ser ud i dag. Men i de senere år er der kommet mange hundrede nye rododendroner til.
Det skyldes et samarbejde, der blev indledt i 2007 mellem direktør for Den Hageske Stiftelse Jørgen Hage og Svend Hansen, der er rododendronekspert og passioneret samler af arten, der oprindelig er hjemmehørende i Kina. På én dag for ni år siden var de 10 mand om at plante 1400 nye buske i parken. Men først skulle der fældes, skoves og ryddes store områder for træer og bevoksning.
”Der var fuldkommen ufremkommeligt med buske og træer, der ikke var gjort noget ved i 30 år og totalt tilgroet, skrub, som jeg kalder det. Rododendron kan trives med træer, men bliver flottere uden. Jo mere sol, lys, luft og blæst, de kan få, jo bedre,” siger Svend Hansen og oplyser, at midt i februar blomstrer de første rododendroner, de fleste har højsæson i maj-juni, mens endnu en art blomstrer i august.
Undervejs rundt i den store park, hvor der også vokser bregner og azalea, er det tydeligt, at han kender hver og en af rododendronerne. Som den kinesiske wardii, der har lysegule blomster. En balforianum, hvis blade er sølvfarvede på undersiden. Der er også en taurus, der har ”helt forfærdeligt røde” blomster. Og de kæmpe store ponticum, der blomstrer smukt, men som ifølge Svend Hansen næsten er at sammenligne med en invasiv art, som i disse år ”er ved at kvæle hele England, Irland og Skotland”.
”De skal slagtes, ellers vil der intet andet være om 25 år. De er flotte, men bare ikke til at stoppe ligesom bjørnekloen. Bladene er giftige, og brænder du den, er asken giftig,” siger han og standser op ved en Beauty Dane – en krydsning, han har lavet, med blade som lammeskind, der beskytter mod uv-stråling og udtørring.
De mange nye rododendron i Nivaagaards park kommer fra Svend Hansens planteskole Kærnehuset i Fredensborg. Her på et areal på 28.000 kvadratmeter vokser flere end 20.000 rododendron. Officielt findes der 900 arter rododendron, hvoraf mellem 500 og 600 kan gro i Danmark.
”Jeg mangler fire eller fem, så har jeg dem alle sammen,” siger Svend Hansen.
Han var kun 13 år, da han fik sin første rododendron, men der skulle en omvej til, før han blev rododendron-gartner på fuld tid.
Begge hans forældre var danske, men han blev født i Panama. Faderen var ansat ved den amerikanske flåde og sejlede med tropper i både Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og under Korea- krigen. I 1956 kom familien til Danmark og bosatte sig i Skævinge ved Hillerød. Efter realeksamen ville Svend Hansen gerne være skovfoged, men det gik ikke, da han hadede at gå i skole. I stedet fandt hans mor en elevplads til ham ved kommunen, og det endte med at blive til 12 års ansættelse i skattevæsenet.
Et bekendtskab med en skovfoged førte til, at han blev skovarbejder i et par år efterfulgt af et job på en planteskole. Det førte igen til, at han i 1985 købte sig ind i Kærnehuset, der var en staudeplanteskole, og samtidig arbejdede som anlægsgartner. Og i 1991 kunne han overtage hele planteskolen sammen med sin hustru, Birgit Ludvigsen, der med hans ord også er ”plantetosset”.
Når det er rododendron, han har specialiseret sig i, skyldes det blandt andet den variation, der er inden for arten.
”Der er buske, der på 20 år bliver 20 centimeter høje og buske, der på 20 år bliver to meter høje. Det er også bladfarverne, faconer i vækstformen og blomsterfarverne, selvom blomsterne for mig er det absolut sekundære. Det gør billedet lidt rodet i jagten på de rene linjer. Man bliver lidt af en nørd, der går op i længden på kirtelhår, blomsterfacon og indomentet, som er hårbelægningen på undersiden af bladene.”
”Det handler også om uforudsigelighed. Jeg har 20 år gamle planter, der ikke har blomstret endnu. Det er som med mennesker: Nogle ligner faderen, posten eller gartneren. Man ved aldrig 100 procent, hvordan det kommer til at se ud, fordi naturen er lige så uforudsigelig som vejret,” siger Svend Hansen.
I 1993 var han i Edinburgh, som med sine samlinger af planter og frø, der blev indsamlet af plantejægere i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, er et mekka for rododendron-entusiaster.
”Det er det, jeg fandt der, som er grundstammen i min samling, og som jeg har brugt til at lave nye hybrid-typer. I 1994 var jeg første gang i Kina, hvor rododendron stammer fra, og har siden været der i alt seks gange. Jeg har mange planter, som er lavet af frø fra Kina.”
For nogle år siden lukkede han Kærnehuset som almindelig planteskole. I dag kan man kun komme forbi efter aftale. Han har stadig kunder, han laver anlægsarbejde for, og er ud over Nivaagaard park også involveret i projekter i Tivoli og i parken ved Sofiero i Helsingborg.
”Det, der driver mig, når jeg går rundt hos mig selv, er, når jeg ser noget, jeg ikke har set før. ’Nå, ser det sådan ud. Men hvorfor har den fået den blomst og den bladform?’. Og når du dufter til den, hold da op,” siger Svend Hansen og tilføjer:
”Du bliver aldrig færdig.”
