Synet er betagende. Som en akvarel malet i Vadehavets farver lyseblå, sand, grøn, brun, mørkeblå, sølv og hvid ligger Ho Bugt foran os. Og midt i det hele den lysende sandbanke Sælhage, hvor de ligger, sælerne, side om side, i stort antal.
Det er dem, vi er kommet for at se, hovedattraktionen på sælsafari med motorbådsfærgen M/B ”Sønderho”, bygget i 1962, denne mandag i juli. Vi er omkring 50 passagerer, tyske turister med børn udstyret med solbriller og kikkerter og danske ægtepar og bedstemødre på tur med børnebørnene.
Vejret er perfekt til lejligheden. Høj sol fra blå himmel med skyformationer og en frisk blæst fra vest. Det lover godt for udsigten til at se sæler. En kvinde om bord fortæller, at hun har været med på turen tidligere, men dengang var der ingen at se, da de nåede frem til sandbanken ved sejlløbet Grådyb nord for Fanø.
Det er FanøFærgen, der hører under rederiet Færgen, som står for sælsafari og havnerundfart. Fra den 4. juli til 2. september er der to afgange daglig alle ugens hverdage fra henholdsvis Nordby på Fanø og Esbjerg Færgehavn. Fra 5. til 9. september er der en afgang om dagen. Turen varer to timer og 20 minutter. Og man møder bare op på afgangsstederne og betaler entré til en billettør. 130 kroner for en voksen og 70 kroner for henholdsvis et barn og en pensionist.
På grund af det gode vejr bænker alle sig oppe på for- og agterdækket. Men der er masser af siddepladser nede i salonen på båden, der også sejler rutefart mellem Fanø og Esbjerg og bliver sat ekstra ind, hvis der er problemer på en af overfartens to bilfærger, ”Fenja” og ”Menja”.
For os, der går om bord fra Nordby på Fanø, er der på turen over farvandet udsigt til Esbjerg Havns skyline. Boreplatforme, kraner, skorstene, vindmøller, siloer og kæmpe kontorbygninger, der fortæller om en blomstrende off-shore- og vindenergi-virksomhed, som har erstattet det tidligere fiskeri og fiskeindustrien.
Efter at flere er kommet om bord på havnen i Esbjerg, går den første del af turen rundt til den enorme havns mange havnebassiner. M/B ”Sønderho” er bemandet af en navigatør og en matros, og man kan godt stikke hovedet ind i styrehuset og spørge dem om noget. Men ellers er vores guide på sælsafarien og havnerundfarten en båndet kvindestemme, der på dansk og tysk fortæller om lokaliteter og seværdigheder undervejs.
Turen går forbi en øvelsesplatform for offshore-medarbejdere, Sønderhavn, hvorfra der sejles forsyninger ud til olie- og gasboreplatforme og den gamle englandskaj, hvorfra den sidste tur med englandsbåden til Harwich afgik i september 2014. Nu holder Mærsk til på kajen.
Videre forbi Esbjerg Ret i en stor sort bygning, Vestkraft med Danmarks næsthøjeste skorsten, 250 meter, den nye Østerhavn, hvor Vestas og Siemens Wind Power har etableret sig, Trafikhavnen med Esbjerg-virksomheden Blue Water Shipping, lystbådehavnen, museumsskibet ”Horns Rev Fyrskib”, Dong Energys kontor samt rednings- og lodsskibe passeres. Og Esbjerg Vandtårn og Esbjerg Musikhus oppe på land bliver også udpeget.
På vej ud af havnen sejler vi forbi den afdøde billedhugger Sven Wiig Hansens enorme skulpturgruppe ”Mennesker ved havet”, i daglige tale ”de fire hvide mænd”, der skuer ud over æ hav på stranden ved Sædding, hvor et større rekreativt område med kontorer, lystbådehavn og museer er på tegnebrættet.
Herfra tager det et kvarters tid at sejle ud til sælerne, bliver det sagt. Farten sættes op.
Der findes omkring 35 sælarter i verden. Kun to af dem er hjemmehørende i Danmark, den spættede sæl og gråsælen. Ifølge Lasse Fast Jensen, der er biolog og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, findes der mellem 16.000 og 17.000 spættede sæler på landsplan herhjemme. De 4500 af dem lever i den danske del af Vadehavet.
Gråsælen er sjældnere. Den findes der cirka 500 af på landsplan. Ved den sidste optælling i foråret nåede man frem til, at der er cirka 150 gråsæler i Vadehavet.
I Danmark er den spættede sæl hyppigst forekommende i Østersøen ved Christiansø, Kattegat ved øerne Anholt, Læsø, Hesselø og Samsø, Limfjorden, Avnø Fjord, Rødsand ved Gedser og ved Mandø, Rømø og Fanø i Vadehavet.
Sælerne, der har været fredet siden 1970’erne, bliver i de samme områder sommer og vinter hele livet. Når det bliver forår, begynder de at indfinde sig på sandbanker som her ved Fanø, hvor hunnen føder unger i juni og juli. En nyfødt sælunge vejer 10 kilo og dier hos moderen på sandbanken i omkring tre uger. I sensommeren parrer sælerne sig, og hunnerne er drægtige i 11 måneder. I august skifter de pels – fældning kaldes det.
En spættet sæl vejer mellem 80 og 125 kilo og er mellem 1,3 og 1,6 meter lang – gråsælen er noget større. De spiser mellem tre og fem kilo fisk, blæksprutter og krebsdyr om dagen. Og kan dykke ned til 500 meters dybde og holde vejret i 20 minutter ad gangen. Forluffernes kløer bruger de til at rense pelsen med og til forsvar. Og de bruger også forlufferne til at bevæge sig på land og til at styre med i vand.
Store tandhvaler og hajer er sælernes naturlige fjender, men de har ingen i de danske farvande.
Sælerne kan blive mere end 30 år. Herhjemme er bestanden stigende takket være reservater med rolige omgivelser, efter at sælerne i 1988 og i 2002 blev ramt af en virussygdom kaldet sælpest. Men ikke alle steder i Danmark er man lige begejstrede for de mange sæler. På Bornholm har fiskerne haft iværksat en aktion, fordi sælerne ødelægger garn, krogfiskeri og fiskefangst.
Naturstyrelsen har derfor tilladt, at erhvervsfiskere kan ansøge om dispensation til at regulere enkelte gråsæler, som der er flest af ved Bornholm, hvis de gør skade på fangst eller garn.
Den spættede sæls pels er lys, grå eller brun med sorte, mørke pletter. Til forskel fra gråsælen er den mindre, har en spidsere snude og tætsiddende ovale næsebor. Gråsælen har en grålig pels med mørke pletter og aflange, næsten parallelle næsebor. Fælles for dem begge er, at ørerne sidder på indersiden af hovedet, og at de har et tykt lag spæk under pelsen.
I sælernes hvileperioder på sandbanker må de ikke forstyrres, da de har brug for fred og ro til yngelpleje, fældning og at puste ud mellem togterne for at finde føde.
Så det håber jeg heller ikke, at vi gør, nu hvor M/B ”Sønderho” med safariselskab nærmer sig sandbanken Sælhage, hvor der skulle være en chance for at se sæler. Den båndede speaker holder pause. Motorbåden tager farten af og glider langsomt og lige så stille hen imod det meget lange stykke sand, der hæver sig op af Grådyb.
Der er sæler! Masser af dem. Mellem 150 og 200 måske, selvom det er svært at tælle dem på den andægtige afstand, som vi holder til dem. Nogle af dem er kæmpestore og triller sig rundt i sandet, luffer sig af sted og vifter med halen. Andre og mindre ligger helt stille i solen.
Farverne på deres pelse changerer mellem beige, brun, grå og næsten sort. Om der både er spættede sæler og gråsæler, skal man vist være ekspert eller have en skarp kikkert for at kunne se. Men ifølge Lasse Fast Jensen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg skulle der være gode muligheder for, at der også er gråsæler imellem.
Som de ligger der på bugen, har de selskab af kolonier af måger, der indimellem også tager sig en flyvetur og stryger hen over sælerne her i Ho Bugt nord for Fanø.
M/B ”Sønderho” glider så langsomt forbi den lange sandbanke, at der er godt udsyn til de sælsomme pattedyr med deres aflange kroppe, luffer og yndige øjne og snuder.
Men så er det slut. Båden slår et sving, farten sættes op igen, og så går det over glitrende bølger med hvide skumtoppe tilbage igen. Første stop er Fanø. Sidste er Esbjerg.