Se billederne: Svinkløv Badehotel gav plads til ro og nærvær

Det historiske Svinkløv Badehotel, som også var Danmarks største træhus, brændte natten til mandag ned til grunden. Sidste efterår besøgte vores fotograf badehotellet, hvor de mange tusinde gæster primært kom for at nyde roen og nærværet. Se billederne fra et stykke danmarkshistorie, som nu er forsvundet

Flere af de omkring 10.000 spisende og 10.000 overnattende gæster, Svinkløv Badehotel har årligt, er gengangere, som kommer igen år efter år på grund af hotellets atmosfære.
Flere af de omkring 10.000 spisende og 10.000 overnattende gæster, Svinkløv Badehotel har årligt, er gengangere, som kommer igen år efter år på grund af hotellets atmosfære. . Foto: Leif Tuxen.

Mellem april og september besøger omkring 10.000 spisende og 10.000 overnattende gæster Svinkløv Badehotel, der ligger ved Jammerbugten i Nordjylland.

Flere af dem er gengangere, der vender tilbage år efter år for at nyde badehotellets helt særlige atmosfære.

På Svinkløv Badehotel er der - modsat mange andre hoteller i dag - ikke fjernsyn på værelserne, der er ikke baggrundsmusik i restauranten eller på de andre fællesarealer, og der er ikke adgang til internet.

Telefonforbindelsen er generelt heller ikke så god, så mobilen kan lige så godt blive liggende i lommen.

På hotellet snurrer hverdagens centrifuge med andre ord ikke - eller som der står skrevet på restaurantens menukort: "Vil De have maden hurtigt, så tag ind til byen. Dette hotel ligger uden for stresszonen."

Ideen er dermed at skabe de bedst mulige rammer for ro, rum og menneskeligt nærvær for gæsterne, siger hotellets 65-årige vært, Lise Emborg.

"Det første, mange nye gæster spørger om, er, om der er wifi på værelserne. Det er der ikke, og for nogle er det rigtig svært. Men det er mit indtryk, at mange oplever, at livet faktisk går videre og måske bliver mere intenst, fordi det åbner for det nære samvær mellem mennesker, når man ikke hele tiden har en skærm ved hånden," siger hun.

Lise Emborg har drevet Svinkløv Badehotel i 22 år, men nu er det slut. Når hotellet lukker ned for sæsonen denne søndag, stopper hun samtidig som vært på det 90 år gamle badehotel.

Svinkløv Badehotel er bygget af Carl Kronborg i 1925. Det var den gang, hvor det var populært blandt velstillede danskere at opholde sig længe ved havet og badning blev anset som en slags kur. ”Efter 9-10 Timers Søvn anbefales det om Morgenen mellem 9 og 10 at gaa ned til Strandbredden og opholde sig der i indtil 3 timer, hvorefter man tager sig et lille Hvil inden frokost,” skrev en læge på et badehotel i Skagen.
Svinkløv Badehotel er bygget af Carl Kronborg i 1925. Det var den gang, hvor det var populært blandt velstillede danskere at opholde sig længe ved havet og badning blev anset som en slags kur. ”Efter 9-10 Timers Søvn anbefales det om Morgenen mellem 9 og 10 at gaa ned til Strandbredden og opholde sig der i indtil 3 timer, hvorefter man tager sig et lille Hvil inden frokost,” skrev en læge på et badehotel i Skagen. Foto: Leif Tuxen
Svinkløv Badehotel ligger i et fredet landskab med strand, klitplantage og klithede. I disse dage lyser røde hyben op i landskabet.
Svinkløv Badehotel ligger i et fredet landskab med strand, klitplantage og klithede. I disse dage lyser røde hyben op i landskabet. Foto: Leif Tuxen
Lise Emborg købte Svinkløv Badehotel for 22 år siden. Hun går på pension og stedet vil blive drevet videre af en fond, som har ansat en bestyrer. For Lise Emborg har det afgørende i livet på hotellet været mødet med gæsterne.
Lise Emborg købte Svinkløv Badehotel for 22 år siden. Hun går på pension og stedet vil blive drevet videre af en fond, som har ansat en bestyrer. For Lise Emborg har det afgørende i livet på hotellet været mødet med gæsterne. Foto: Leif Tuxen
Der er ikke et digitalt booking system på hotellet. Vil man bestille et værelse, skal man ringe og med blyant bliver reserveringen noteret. For Lise Emborg har det en værdi at man kan tale med potentielle gæster og afstemme forventninger, inden de ankommer.
Der er ikke et digitalt booking system på hotellet. Vil man bestille et værelse, skal man ringe og med blyant bliver reserveringen noteret. For Lise Emborg har det en værdi at man kan tale med potentielle gæster og afstemme forventninger, inden de ankommer. Foto: Leif Tuxen
Snart går hotellet i vinterdvale og der er meget, som skal gøres. Gennem årene har Lise Emborg opbygget et fællesskab af omkring 40 frivillige, som hjælper med de mange praktiske opgaver fra strygning af gardiner til maling.
Snart går hotellet i vinterdvale og der er meget, som skal gøres. Gennem årene har Lise Emborg opbygget et fællesskab af omkring 40 frivillige, som hjælper med de mange praktiske opgaver fra strygning af gardiner til maling. Foto: Leif Tuxen
Da Lise Emborg trådte til som leder, mødte hun en afventende holdning fra flere stamgæster. De frygtede, at hun ville forandre det gamle hus. Der er brugt megen energi i løbende at vedligeholde og forny huset i respekt for arv og tradition.
Da Lise Emborg trådte til som leder, mødte hun en afventende holdning fra flere stamgæster. De frygtede, at hun ville forandre det gamle hus. Der er brugt megen energi i løbende at vedligeholde og forny huset i respekt for arv og tradition. Foto: Leif Tuxen
Lise Emborg oplever at gæsterne på hotellet får tid til sysler, som de måske ikke når i hverdagen som uforstyrret læsning over en kande te uden anden lyd end den, som høres fra havet.
Lise Emborg oplever at gæsterne på hotellet får tid til sysler, som de måske ikke når i hverdagen som uforstyrret læsning over en kande te uden anden lyd end den, som høres fra havet. Foto: Leif Tuxen
Spændingen stiger for hver runde Sepuence. Mobiltelefoner og computer lever en tilbagetrukket tilværelse på havet og mange gæster finder sammen om et spil som her, hvor der spilles Sequence.
Spændingen stiger for hver runde Sepuence. Mobiltelefoner og computer lever en tilbagetrukket tilværelse på havet og mange gæster finder sammen om et spil som her, hvor der spilles Sequence. Foto: Leif Tuxen
Der er 40 ansatte på Svinkløv Badehotel. I kælderen under hotellet hersker en fokuseret travlhed, mens aftenens retter tilberedes. Stedets nye forpagter Kenneth Hansen er kok og har været køkkenchef.
Der er 40 ansatte på Svinkløv Badehotel. I kælderen under hotellet hersker en fokuseret travlhed, mens aftenens retter tilberedes. Stedets nye forpagter Kenneth Hansen er kok og har været køkkenchef. Foto: Leif Tuxen
Så er hovedretten klar til at blive serveret. Den stegte torsk er fra Thorup lidt længere mod vest.
Så er hovedretten klar til at blive serveret. Den stegte torsk er fra Thorup lidt længere mod vest. Foto: Leif Tuxen
Når man træder ind i restauranten, bemærker man fraværet af musik. På menukortet gør værten klar at man skal sætte tid af til at vente på maden og beskriver stedet som stressfri zone.
Når man træder ind i restauranten, bemærker man fraværet af musik. På menukortet gør værten klar at man skal sætte tid af til at vente på maden og beskriver stedet som stressfri zone. Foto: Leif Tuxen
Fuldmånen lyser over det gamle grå hotel og det klare månelys får flere gæster ud på trappen for at forevige aftenen.
Fuldmånen lyser over det gamle grå hotel og det klare månelys får flere gæster ud på trappen for at forevige aftenen. Foto: Leif Tuxen
Den største udfordring for Svinkløv Badehotel i fremtiden bliver at bevare roen og nærheden til gæsterne i en tid, hvor stadig flere ønsker at opholde sig på det lille hotel, mener Lise Emborg, som takker af efter 22 år som ejer.
Den største udfordring for Svinkløv Badehotel i fremtiden bliver at bevare roen og nærheden til gæsterne i en tid, hvor stadig flere ønsker at opholde sig på det lille hotel, mener Lise Emborg, som takker af efter 22 år som ejer. Foto: Leif Tuxen