Et lille ord. En stor betydning. Sex er forudsætningen for hele vores eksistens. Uden sex fandtes vi mennesker ikke. Men sex er meget mere end artens forplantning og dermed overlevelse. Sex er også nydelse, kærlighed, magt og noget, man kan sælge for penge, status eller sikkerhed.
Gynækolog Ditte Trolle løfter med lige dele tørre facts og saftige oplysninger dyner hos både aber, escortpiger, præriemus, japanere og oldtidens præstinder. Det sker i bogen ”Sex”, der er den seneste i serien ”Tænkepauser”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag i samarbejde med DR, Morgenavisen Jyllands- Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Man skulle ikke tro, at det er nødvendigt at sige mere om sex i 2015, for alt i kulturen er gennemgribende seksualiseret. Alligevel presser spørgsmålet sig på: Hvordan forvalter mennesket sin stenalderhjerne i moderne tider? Hvad tænker folk om sex, hvorfor handler de, som de gør, og hvorfor vælger de de partnere, de gør? Ditte Trolle har undersøgt seksuelle adfærdsforskelle hos forskellige dyrearter, nationaliteter og køn i krydsfeltet mellem biologi og kultur. Og det er ikke kedeligt, kan hun meddele.
”Første gang vi mødes og eventuelt bliver tiltrukket af hinanden, spiller biologien den største rolle. Herefter lægger kulturen lynhurtigt sin klamme hånd på mødet og bestemmer, hvordan vi skal reagere på de biologiske impulser,” siger Ditte Trolle.
Hun har i mange år arbejdet som gynækolog på Skejby Sygehus og er desuden adjungeret lektor i sexologi ved Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet bogen ” Sex efter 50 - kærlighed, krop og kultur i en moden alder”.
Drift og kultur kæmper om menneskers valg og handlemåder. Tilværelsen er i høj grad styret af underlivet og omvendt. Ditte Trolle forklarer, at sex er der, hvor biologien råder mest over mennesker, men kroppen er altid kulturel, og kulturen stritter gevaldigt i alle retninger. Hvor biologien har en interesse i de bedst mulige gener og så stor variation som muligt, kommer kulturen ind i soveværelset med moralske påbud, organisering af samliv og tabuisering. Alder, køn, samfund, tid, opdragelse, erfaringer og religion eller mangel på religion spiller en lige så stor rolle i vores omgang med sex som vores medfødte biologiske adfærdsprogrammer. Ditte Trolle påpeger, at især kvinders seksualitet er påvirket af kulturen, men biologien forskelsbehandler også kønnene.
Evolutionært betragtet står mænd og kvinder med forskellige reproduktive udfordringer takket være forældreinvesteringen. Kvinder skal som minimum bære på fosteret i ni måneder inden fødsel og derefter helst amme. Manden skal som minimum have en udløsning.
Når det er sagt, findes der både i menneske- og dyreverdenen hanner, der bliver ved deres afkom og hjælper moderen med opvæksten, fortæller Ditte Trolle.
Monogami har dog aldrig været på naturens agenda. Alligevel ser man i naturen dyrearter, der tager parforholdet seriøst. Den lille nordamerikanske præriemus er faktisk så monogam, at selv efter partnerens død vælger enkemusen at leve videre alene.
Så idyllisk er det sjældent. Rigtig mange er på et eller andet tidspunkt sin partner utro, og mænd og kvinder er lige gode om det.
”At vi gider rigtig meget sex i begyndelsen af forholdet og knap så meget, når vi har kendt hinanden et stykke tid, kan forklares ud fra kedsomhed eller biologien. Enten skyldes det, at vi bliver trætte af det samme, eller også er det, fordi det biologisk set er fornuftigt at skifte sin sexpartner ud med jævne mellemrum. Kun således får naturen sin vilje og adgang til den store genpulje.”
I Japan er den naturlige seksualdrift helt ved at spille fallit på grund af samfundsstrukturen. Unge japanere under 35 år er hverken interesseret i parforhold, sex eller familiedannelse. Rapporter fra japanernes samliv siger nemlig, at asiaterne er væsentlig mindre tilfredse med deres sexliv, og op mod en tredjedel af de japanske unge lider af cølibat-syndromet. Det skyldes sandsynligvis et samfund, der ikke er indrettet til moderne børnefamilier.
”Det japanske samfund har i mange år været indrettet sådan, at man arbejder fra morgen til aften. Et familieliv er kun muligt, hvis man deler opgaverne imellem sig, så manden arbejder, og kvinden passer hjemmet. Når så kvinderne også vil på arbejdsmarkedet, så må det gå galt,” forklarer Ditte Trolle.
Hun påpeger, at selvom man skulle parkere stenalderhjernen en gang for alle og nøjes med en virtuel cyberkæreste, kan menneskearten takket være moderne teknologi overleve. Nye tider gør, at man ikke længere behøver at have sex med hinanden. Sæddonorer og rugemødre overflødiggør den naturlige akt mellem to mennesker. Og i fremtiden kan man måske på grund af stamcelleteknologien aflevere et par hudceller på et laboratorium og ni måneder senere hente en baby.
Heldigvis vil de fleste dog stadig gerne indgå i et fællesskab. Ditte Trolle mener, at vi er godt kørende i vores del af verden, selvom man stadig oplever en hel del, som hæmmer. Hun synes, at vi er på vej mod en mere rimelig balance mellem biologien og kulturen. Med balance mener hun, at så mange mennesker som muligt har et godt sexliv. I en undersøgelse fra Sverige, så man, at 70-årige var langt mere tilfredse med sexlivet nu end for 25 år siden.
”Det er især i den ældre gruppe, at opfattelsen og normerne omkring sex har ændret sig mest og stadig ændrer sig . Ældre og sex har været meget tabuiseret, men det lysner og er helt klart på vej frem.”
Gudskelov, for sex er vigtigt, mener gynækologen. Ditte Trolle understreger, at sex er et fantastisk godt middel til at komme tæt på hinanden, fysisk og følelsesmæssigt.
”Vi får ikke intimitet i så ren en form som under sexakten. Sex giver øget fysisk og psykisk velvære.”