Psykolog: Skift dine nytårsforsætter ud med store drømme

Mange begynder det nye år med de bedste intentioner om mere motion og sundere kost. Men nytårsforsætter er ...

Mange begynder det nye år med de bedste intentioner om mere motion og sundere kost. Men nytårsforsætter er svære at holde, fordi det er vanskeligt at ændre vaner. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Mange nytårsforsætter er halvhjertede, fordi de i virkeligheden ofte er lavet ud fra, hvad man tror, andre forventer af en
Jacob Mosgaard

Det kan være en god idé at skifte restriktive og svært opnåelige nytårsforsætter ud med ønsker eller drømme for andre værdier og en bedre tilværelse, lyder det fra psykolog

Dansemusikken er fortonet, jakkesættet og pailletkjolen er tilbage på bøjlerne, og nytårsraketterne er for længst fyret af.

Kort sagt: Nytårsaften er forbi, og det nye år med sit hverdagsliv er begyndt.

Er du en af dem, der har et eller flere nytårsforsæt, er du måske i gang med at praktisere dem, eller også er du, ligesom rigtig mange andre, allerede ved at indse, at barren for målet måske var sat for højt.

Over to millioner danskere laver hvert år nytårsforsætter, men rigtig mange må give fortabt, før de når målet. Nærmere bestemt viser adskillige repræsentative undersøgelser fra både Danmark, England og USA, at det kun lykkes for mellem 5 og 12 procent at overholde deres nytårsforsætter.

I Danmark er det så grelt, at kun hver 20. dansker formår at komme i mål. Men hvorfor? Det burde vel ikke være den største sag at få tabt 5-10 kilo, løbe en halv eller hel maraton, få sagt jobbet op eller gå på deltid? Eller måske bare helt generelt at leve sundere, sådan som det mest almindelige og meget brede løfte går ud på?

Jo, for de rutiner, vi har indarbejdet i vores hverdag, er opstået, fordi de gør livet mere praktisk, overskueligt og komfortabelt for os, forklarer psykolog Jacob Mosgaard. Derfor tror han heller ikke, at der findes nogen formfuldendt fælles opskrift på, hvordan det enkelte menneske kan overholde sine nytårsforsætter.

Selvfølgelig er der generelle råd om ikke at lave urealistiske mål, men i sidste ende handler det om at skubbe restriktive nytårsforsætter i retning af det, man kunne kalde nytårsdrømme eller nytårsønsker. Om at tænke over, om man lever efter sine værdier og finde den bagvedliggende mening med at ændre på tingene, mener Jacob Mosgaard.

”Forandringer kræver, selvfølgeligt afhængig af størrelse, at vi ændrer vores hverdag, vaner og liv i det hele taget, og selv en afgrænset ting som at ville tabe sig fem kilo eller løbe en halv maraton kan gøre det nødvendigt at skrue hverdagen helt anderledes sammen. Så der er virkelig tale om en udfordring af tingenes tilstand, og de små ting er ofte meget større, end man tror,” siger han.

Og netop derfor er det også vigtigt, at man ikke slår sig selv oven i hovedet for ikke at gøre alting på en måde, man tænker, er den optimale. For mens det er vigtigt indimellem at evaluere, om man er på vej ad de rette stier igennem livet på et større plan, er det også centralt at anerkende, at der kan ligge en stor tryghed og kærlighed i at gøre, som vi plejer.

”Mange nytårsforsætter er halvhjertede, fordi de i virkeligheden ofte er lavet ud fra, hvad man tror, andre forventer af en. Vil du reelt blive lykkeligere af at tabe dig fem kilo og spise flere gulerødder, eller er det andres holdning,” spørger Jacob Mosgaard retorisk og peger på, at forsætterne heller ikke behøver at være så handlingsorienterede i første omgang.

”Nytårsforsætter kommer ofte til at blive lidt tomme og banale. Man kunne i stedet gå efter at finde den bagvedliggende årsag til at ville lave forsættet og kigge på de drømme og ønsker, man har for sit liv. Lige så stille spore sig ind på, om man har gang i noget forkert. Det, at tænke over dårlige vaner, kan være godt i sig selv, også selvom det først bliver året efter, man er klar til at gøre noget ved dem,” siger han.

Og mens nogle coaches og psykologer generelt opfordrer til at komme i gang med sine forsætter her og nu i stedet for at udskyde dem til årsskiftet, ser Jacob Mosgaard nytåret som en fin anledning til at reflektere over tilværelsen. For om end nytårsforsættet som ritual er en smule tyndt, fordi det blot er nogle ord, vi siger til os selv, kan det alligevel være gavnligt, fordi ritualer rent psykologisk virker beroligende og meningsskabende for os, mener han.

Når ens drømme tager mere form, kan man lige så stille tage små skridt i retning af at føre dem ud i livet. Hvis det handler om et bedre familieliv, kunne en idé være at begynde med sørge for at kysse sin partner og være mere nærværende over for børnene i det daglige, foreslår Jacob Mosgaard.

Når man har fundet frem til handlinger, der fører en i den retning, man ønsker, er det en god idé at kigge dem efter i sømmene for at sikre sig, at de bliver til succesoplevelser. Vil man løbe en maraton for at nå sin bagvedliggende drøm om at få mere energi og overskud, skal man måske sigte efter et kortere løb i stedet.

Beslutter man at spise ristet rugbrød hver morgen, er det måske okay at spise noget andet i weekenden. Man skal gøre det til noget, hvor man opdager sine små fremskrift, fremfor hvad man ikke lykkes med, lyder opfordringen fra Jacob Mosgaard. Han foreslår også at tænke over, at det ikke kun er ens eget liv, men også de nærmeste, det handler om, hvis man vil ændre noget.

”Det kunne være fantastisk at finde fælles nytårsønsker eller drømme for familien eller parforholdet. Det gør det muligt at lægge planer sammen, og det hjælper, at flere forpligter sig. Det er også en fordel, fordi det giver mulighed for at tale med dem, der er vigtige for os i dagligdagens trummerum, hvor mange ikke får talt ordentligt sammen.”