Derfor skal du sørge for sure tarme

En læser undrer sig efter at have læst, at tarme er sundest, når de er sure. Hvad skal det dog betyde, spørger hun. Læs med her for at få svaret. Modelfoto. Iris

Et surt miljø i tarmene holder skadelige bakterier i skak

En læser undrer sig efter at have læst, at tarme er sundest, når de er sure. Hvad skal det dog betyde, spørger hun.

Det korte svar er, at et surt miljø i tarmene holder skadelige bakterier i skak. Det længere svar kan måske for nogle genopfriske minder om fodformet fermentering, da vi også gik med lilla ble.

Tidligere blev mælkesyregæring anvendt til at konservere både mælk og grøntsager, og hjemmefermentering er igen på vej på mode. Fermentering er i familie med fordærv, men med kontrollerede mikroorganismer og tidsindstilling udvikles smagfulde produkter som syltede grøntsager, sojasovs, salami og vin, ost og chokolade. Både ved fødevarefremstilling og i tarmene handler det om, at de gode bakterier skal have overtaget over de onde.

Bakterier spiser vi hver dag hver eneste gang, vi åbner munden. Nogle gange vælger vi at spise dem i mere kontrolleret form, for eksempel i en portion syrnet mejeriprodukt som yoghurt eller A38. Så jubler tarmene, for det er skønt at få sendt forstærkning ned til alle de gode bakterier, der allerede er i gang med at knokle på indersiden af dine tarme.

Denne type bakterier kaldes pre- og probiotika, men er bedre kendt som mælkesyrebakterier. De har været kendt og elsket i alverdens køkkener i årtusinder, dels for deres karakteristiske, syrlige smag, dels for den sundhedsfremmende effekt.

Probiotika defineres som levende mikroorganismer, som, når de er indtaget i tilstrækkeligt store mængder, har en sundhedseffekt hos værten, dig. Derudover skal det være mikroorganismer, som kan nå frem til det sted i din krop, hvor de skal udføre et stykke arbejde og virke. De små væsener skal derfor kunne overleve den lave pH og galdesaltene i din mavesæk og nede i dybet, dine tarme.

Måske har du ud over yoghurt og A38 smagt kefir, en slags kærnemælk fra Kaukasus, miso, en slags gæret sojabønnepesto fra Japan, og sauerkraut, fermenteret hvidkål fra Tyskland?

De mælkesyrebakterier, der dannes, når en fødevare tilsættes mikroorganismer og herefter gærer eller syrner, er nyttige for kroppen, fordi mælkesyrebakterierne blandt andet opbygger slimhinden i tarmen og stimulerer immunforsvaret, øger optaget af vitaminer og derudover øger surhedsgraden i tarmen.

Denne mælkesyre generer mange af de sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke kan trives i det sure miljø. Sådan holder en sur tarmflora de skadelige bakterier i skak.

Mælkesyrebakteriernes smag og sundhedsfremmende virkning udnyttes flere steder i verden. Allermest udbredt er den verdensberømte yoghurt, hvis mælkesyrebakterie oprindeligt stammer fra Bulgarien, og derfor er mælkesyrestammens navn Lactobacillus bulgarius.

Den karakteristiske smag fremkommer ved hjælp af mælkesyrebakteriernes mælkesyregæring. Antallet af levende mælkesyrebakterier i produkterne varierer ligesom effekten af den enkelte type mælkesyrebakterie.

Du skal spise de probiotiske bakterier hver dag, hvis du vil være sikker på en effekt. Stopper du med at spise dem dagligt, går der kun nogle uger, før de er ude af dit system igen.

Ufordøjelige kostfibre er også en af livretterne for de gode bakterier. Fibre fra forskellige fuldkornsprodukter, især rug, byg og havre, og grove grøntsager, men også fra frugt og andet grønt, kaldes også præ- eller prebiotika og bidrager med mange typer præbiotika, som fodrer de forskellige probiotiske bakterier.

Probiotikabakterierne kan også købes i koncentreret pilleform for at understøtte de gode bakterier, som tarmfloraen allerede består af, eller som er slået i stykker, for eksempel efter en madforgiftning, omgangssyge, rejsediarré eller ved brug af antibiotika.

Nogle af de produkter, som sælges på apoteker til forebyggelse af rejsemave, indeholder alt for få bakterier til at være virkningsfulde. 10 i 10. – det vil sige 10 milliarder eller 10.000.000.000 bakterier er ikke én bakterie for meget, så det må være, fordi tro flytter bjerge, at nogle bruger penge på produkter med kun få millioner, at bakterier virker.

Udnyt alle de prebiotika, du allerede har i dit eget køkken, fuldkorn, frugt og grønt og mejeriprodukter, til at skabe eller vedligeholde et surt miljø i dine tarme. Probiotika er ganeguf for de gode bakterier i tarmene, som vækster og koloniserer sig og derved ikke levner meget rum til de sygdomsfremkaldende eller skadelige bakterier.

På længere sigt forventes veldefinerede bakteriekulturer at kunne være medvirkende i behandlingen af en række sygdomme. Alle sygdomme stammer fra tarmen, sagde Hippokrates 400 år før Kristus. Nutidens forskning indikerer, at han kan have ret.