Som tiden gik, mærkede jeg også et ja til blå mærker og lidt adrenalin

Dramatiker Nikoline Werdelin, 54 år, er aktuel med ”Visen om Sidsel” på Grønnegårds Teatret i København. Efter at hun har lært at sige nej, kan hun meget bedre mærke sit ja til arbejde og mennesker

Der er en del is i Nikoline Wedelins kummefryser i sommerhuset.
Der er en del is i Nikoline Wedelins kummefryser i sommerhuset.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er det liv, hvor jeg kan håndtere de udfordringer, jeg møder. Jeg tror det er Jung, der siger at ”lykke er at kunne klare det, man bliver budt”. Der er ting, man selv har indflydelse på - og så er der alt det andet. Dette ”alt det andet” er en nok så væsentlig del af et menneskeliv, og jeg tror, at en basal livsenergi og fantasi til at overkomme det uventede og svære er guld værd. Selvfølgelig giver det mig glæde at passe mine roser, mens hunden ligger i solen, og min mand klipper hæk, men det er jo heller ikke dér, det virkelig svære ligger. Det svære er at få fat i det gode liv, når der findes sygdom, og sår på sjælen. Ting, der gør os angste.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Når jeg sidder en vintermorgen med ild i pejsen og skriver på et teaterstykke. Når jeg læser, snakker med min mand, Ib, svømmer i havet eller sejler kajak. Når vi står på ski med hunden i de norske fjelde. Når jeg arbejder sammen med dedikerede mennesker og glemmer tid og sted. Det hele er betinget af fraværet af ulykker - og af, at jeg bearbejder de konflikter, jeg møder på min vej.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Jeg går lange ture med hunden hver dag. Jeg har en personlig træner, som pisker mig rundt i Søndermarken og Frederiksberg Have om vinteren. Jeg cykler sommetider 30 kilometer med naboen her på landet, og nogle somre får jeg sejlet rigtig meget i kajak. Min mand prøver at træne mig i tennis, og i nogle perioder er jeg flink til at løbe. Jeg kan ikke lide det, men jeg har lært, at de sværeste meter er de første fem. Og jeg får det godt, kropsligt og mentalt.

Hvad er afslapning for dig?

At gå tur med hunden i en stor hundeskov en dag, hvor det regner eller sner lidt. Og at sidde i sofaen i natkjole med tre kugler is og se en god serie på HBO. Jeg er også helt vild med at gå tidligt i seng med te og en bog. Og det er afslappende at gå rundt i haven her i sommerhuset og planlægge forskellige ting, der ikke bliver til noget - og at google haveredskaber, der ikke bliver brugt.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Der er altid sødmælk, yoghurt, æg, ost, piskefløde og Cola Zero.

Hvad er din største last?

Lige for tiden er det kiksen Double Oreos, og så er der en del Hansen Is med hjemmelavet nougat og Ben & Jerry's-isen New York Super Fudge Chunk i vores kummefryser her på landet. Og i køkkenskufferne ligger der et lille lager af Toms Guldkarameller med mintsmag og Irmas luksusflødeboller.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Følg impulsen. Det skulle nok forstås mest psykologisk, og det var på det tidspunkt et virkelig godt råd. Jeg havde brug for at hvile, for jeg var så træt. At trække dynen op over hovedet og være god ved det indre menneske, som ikke orkede at være tappert mere. Jeg skulle lære at sige nej. Resultatet var, at jeg efter en tid kunne mærke mit eget ja! Ja til at arbejde og ja til andre mennesker.

Mit ja til at elske dem, hjælpe dem, skabe noget sammen med dem, lære af dem og snakke med dem. Som tiden gik mærkede jeg også et ja til blå mærker og lidt adrenalin - altså at bruge alle mine ressourcer igen.