Hvorfor siger man både ”lille gris” og ”smågrise” på dansk?
Det er et af spørgsmålene i dag, hvor der er undervisning i dansk for de 15 landbrugsmedarbejdere fra Rumænien og Ukraine, som alle arbejder her på svinefarmen Onsild-gaard ved Hobro. De er i gang med at lære de danske ord, der har at gøre med husdyr, og da de lige er begyndt på danskundervisningen, får de forklaret på engelsk, at det handler om ental og flertal.
Underviseren, Oana Elena Chirila, er selv fra Rumænien og har gennem flere års undervisning og tolkning i Danmark specialiseret sig i at undervise i erhvervsrettet dansk i landbruget. Projektet her, hvor man underviser direkte ved stalddøren, er et samarbejde mellem Landboforeningen Agri Nord og UCplus, Center for Uddannelse i Farsø. Og ifølge underviseren er der store fordele ved at gøre det på den måde.
”Her på gården er der mere stabilitet end på holdene på sprogskolen. De bor her og skal ikke med offentlige transportmidler ind til skolen efter arbejde. De har en masse fagligt til fælles, som vi kan arbejde med, og jeg prøver at få lidt humor ind i undervisningen, så vi også har det sjovt sammen, så de får lidt andet end arbejde ind i deres hverdag,” siger Oana Elena Chirila.
Hun har selv været ude at arbejde på forskellige gårde for bedre at kunne forstå, hvad hendes elevers arbejde går ud på.
Lærken hænger i luften og ja, det lugter af gylle på gården, der rummer 3500 svin, som kan høres indimellem her i kantinen, hvor undervisningen foregår. Ejeren bor ikke på gården, der er ansat en værkfører, så der er ikke mange danskere at tale med i hverdagen. Klokken er 15, og medarbejderne kommer til sprogundervisning to gange om ugen med deres mappe under armen, hvor de tager skoene af, smiler imødekommende og siger ”hej” på dansk.
En af eleverne er Jana Sludkocska fra Ukraine. Hun har gået fem et halvt år på universitet derhjemme og læst til landbrugsteknolog. Hun ville gerne til Danmark og se, hvordan kulturen i landbruget er her. Hun er meget begejstret for at lære dansk, men da det kun er fjerde gang, de har undervisning, må hun svare på engelsk.
”Det handler om vilje at lære sproget, og det er rigtig godt, at vi får undervisning her, hvor vi kan gå og øve os i stalden på det, vi har for til næste gang,” siger Jana Sludkocska.
Når den sidste gris er fodret om aftenen, er det tid til at spise og måske foretage et opkald via Skype til familien derhjemme, og så er det tid til at sove. Det kan blive en trist hverdag for mange af de udenlandske medarbejdere, som kommer til Danmark for at arbejde i landbruget. Mange tager derfor hjem efter et par år. Det fik Agri Nord til at handle for cirka fem år siden, fortæller hr-konsulent Vittus Bernlow.
”Problemet er, at når de har været her et par år, så får de hjemve, og så mister landmanden en rigtig dygtig medarbejder. De kommer her for at tjene penge og prioriterer ikke at komme på sprogskolen i begyndelsen, som de ellers har ret til i tre år. Når de har været her et par år, så finder de ud af, at de vil til at lære dansk. Så kan det være for sent, og de er røget ud af systemet. Mange landmænd vil faktisk gerne have nogle medarbejdere, som kan tale dansk, og nogle landmænd betaler selv for undervisningen. Så prøver vi at hjælpe dem og få samlet et hold medarbejdere fra forskelige gårde, så de kan møde nye venner og få noget dansk kultur oveni,” siger Vittus Bernlow, som har opgivet at skaffe danske medarbejdere til landbruget og ser, hvordan udviklingen er gået i forhold til at bruge medarbejdere fra Østeuropa.
”Jeg underviste de første udenlandske praktikanter på en landsbrugsskole i 1992. Nu sidder jeg og rekrutterer driftsledere og laver personalemøder en gang om måneden, så alle lærer noget om mentalitet og bliver bedre til at forstå hinanden. Vi laver lønsedler for mange af landmændene, og jeg vil tro, at 30-40 procent af landbrugsmedarbejderne i Nordjylland i dag er fra Ukraine, Rumænien samt Polen, Letland og Litauen,” siger Vittus Bernlow, som i øvrigt er gift med Oana Elena Chirila, som underviser her.
Hvad er forskellen på en kylling og en killing, bliver der spurgt. Og så begynder Oana Chirila at tegne på tavlen. Når de 15 kursister på dette hold er igennem de første moduler her på gården, bliver de testet på sprogskolen i Farsø, og det viser sig ofte, at de på den måde bliver motiveret til at tage flere moduler der. Og det betyder noget for landbruget i fremtiden, at de lærer dansk, siger værkføreren Mogens Poulsen på Onsildgaard, som sidder og arbejder i rummet ved siden af kantinen.
”Vi har valgt at sige, at hvis de vil arbejde her, skal de følge danskundervisningen. Vi kan se en fordel ved at få bygget en god organisation op og få udviklet nogle ledere og mellemledere, som vi kan kommunikere med på dansk på møderne.”
”Mange af dem har ikke noget at tage sig til efter arbejde klokken 15, og de sidder i et fremmed land uden deres familie. Jeg ved ikke, om vi har et ansvar for at få dem bedre integreret, men vi håber på, at de på den måde får noget sammenhold, og vi får nogle bedre medarbejdere på lang sigt,” siger værkføreren.
Der kommer nu rugbrød, leverpostej, kaffe, Nutella, ost og andre fødevarer fra køleskabet på bordet. De skal ikke bare vide lidt om, hvorfor vi danskere spiser rigtig meget at disse ting. De skal også lære at handle og skal nu skiftes til at lege købmand og lave små dialoger. Alt er nyt, de er generte og meget forsigtige.
”Jeg vil gerne købe kaffe.”
”Hvad koster det?”.
”Fem kroner.”
”Er der andet?”, spørger købmanden, og de morer sig, da alle sætninger kommer i en blanding af rumænsk, ukrainsk, dansk og engelsk. En pakke pålæg til 20 kroner er dyr. Hvad har det med dyr at gøre? En af de modige til at svare er Jonus Balan fra Rumænien. Han kom alene her til gården for to år siden, men bor nu her med sin kone og barn, som går i børnehave, fortæller han på dansk.
”Vi er meget glade for at være her i Danmark, hvor alle vores drømme bliver opfyldt. Min kone har også arbejdet med rengøring. Men nu er hun hjemme, da hun skal føde vores andet barn,” siger han stolt.
Han går på sprogskole i forvejen, hvor han har fået nye venner, som han dyrker sport med, men han vil også gerne være med her på holdet og få lidt mere fat i det danske sprog.
”Der er stor forskel på at gå på sprogskolen, som har mere teori og så at være med på dette hold, hvor vi arbejder med mere praktiske ord fra vores hverdag,” siger Jonus Balan, som er i gang med at se på billeder med nogle af de andre af en traktor med en harve og en plov og prøver at sige ordene. De taler også om de forskellige kornsorter og hjælper hinanden med at oversætte fra deres eget sprog. Rug som i rugbrød, siger Oana Elena Chirila og peger på pakken.
”Rugbrød smager ikke godt,” siger en af dem, som har prøvet.
Nogle tager billeder med deres mobiltelefon af billeder i en børnebog om landbrug, så de kan huske ordene. Underviseren beder dem tage den med ro:
”De er så ivrige og stiller mange spørgsmål. Det er et af de bedste hold, jeg har haft. Men jeg må indimellem sige til dem, at de skal være helt rolige. Vi skal nok nå at komme derhen, hvor vi skal ifølge sprogskolen, Det første modul tager seks måneder - de har op til halvandet år til det, men det er nogle rigtig gode elever, det siger jeg også til dem, så jeg tror, vi kan nå det modul på seks måneder,” siger Oana Elena Chirila.
I Agri Nord ser de flere muligheder for at arbejde videre med integration af denne gruppe.
”Hvis vi ikke får ægtefællerne med i det her, så sidder de derhjemme og keder sig og får hjemve og trækker ham hjem igen. Vi har nogle steder taget kvinderne med i sprogundervisningen, og vi har nu mange, som har slået sig ned med deres familie, købt hus og får en god løn i udkantsområderne. De vil gerne være her, og med tiden vil vi se, at det er dem, som sidder med i skolebestyrelsen og andet, da de har den gnist til, at når de får børn, så vil de også sørge for, at de kommer godt af sted,” siger Vittus Bernlow.
Sidste år lavede han sammen med sin kone en faglig gruppe, som var rimelig gode til dansk. De ville overraskende gerne se en dansk kirke og møde en præst. De ville også gerne møde en personalechef i Kvickly og høre om, hvordan de leder og fordeler arbejdet der.
”De vil gerne forstå den flade struktur, som vi har, som er så anderledes end det hierarki, som de kender hjemmefra. Så var vi i Ertebølle og se bondesamfundet og besøgte herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland. De vil gerne høre om, hvordan vi er kommet dertil, hvor vi er i Danmark,” fortæller Vittus Bernlow.
”Et føl udtales, som når I skal købe øl,” siger Oana Elena Chirila.
Det skaber interesse i klassen, som er i gang med at se på husdyrene på det uddelte papir med billeder, som de bliver bedt om at læse op fra på skift.
En hungris hedder en so. Når der er flere, hedder det søer. En hangris hedder en orne. Når der er flere, hedder det orner.
Oana Elena Chirila kigger på en af pigerne, som venter sig og siger:
”Når et menneske skal have baby, så føder de, men en so farer. Derfor hedder det farestalde, dem I arbejder i,” forklarer hun.
”De små grise hedder pattegrise, fordi de patter hos modergrisen.” Hun må oversætte patter til engelsk ”tits”, og der grines.
Så tager Oana Elena Chirila et boldtræ, som står bag hende.
”I må love mig, at I ikke siger patter til en pige, hvis I skal omtale hendes bryster, så kan i godt regne med, at I får med denne her,” siger hun og svinger det i luften.
