Svend Brinkmann: Sorg siger meget om vores liv

Nyt stort forskningssamarbejde skal afdække sorgens betydning for den enkelte og kollektivet. Det er interessant, hvordan sorg er gået fra at være et religiøst anliggende til noget psykologisk, siger professor Svend Brinkmann, der står i spidsen for projektet

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har for nylig været i vælten med sin seneste bog, "ståsteder", og skal nu stå i spidsen for et forskningsprojekt om sorg.
Psykologiprofessor Svend Brinkmann har for nylig været i vælten med sin seneste bog, "ståsteder", og skal nu stå i spidsen for et forskningsprojekt om sorg. Foto: Cathrine Ertmann, Scanpix.

Svend Brinkmann er kendt for sine stå-fast-principper og er aktuel med bogen "Ståsteder" om temaer som ansvar, kærlighed, tilgivelse og frihed. 

Nu skal den debatskabende psykolog dykke ned i endnu et emne, mange har en mening om - nemlig sorgen.

Frem til 2022 skal Brinkmann stå i spidsen for det store forskningsprojekt "Sorgens kultur" og i samarbejde med syv kolleger fra Aalborg og Aarhus universiteter undersøge, hvordan sorgen opfattes og praktiseres i dag.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse

Projektet har netop modtaget en bevilling på 12,6 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond og gennemføres på et tidspunkt, hvor sorg er på dagsordenen i den internationale sundhedsorganisation WHO.

Med forskningsprojektet ”Sorgens kultur” vil Brinkmann og de øvrige forskere se nærmere på de kulturelle rammer, som sorg udspiller sig inden for, herunder forestillinger om sorgens lidelse over det at miste og lykke over den kærlighed, man havde.

At følge den diskussion er væsentlig i en tid, hvor man søger at fjerne lidelsen fra tilværelsen, påpeger Svend Brinkmann, der arbejder på Aalborg Universitet.

"For mig er det væsentlige ved at undersøge sorg, at den fortæller noget om det at være menneske i vores tid. Derfor er det interessant at se på de kulturelle forestillinger om kærlighed og død, lykke og lidelse, som danner baggrund for, hvordan vi forstår sorg," siger Brinkmann til Kristeligt Dagblad.

"Sorg kan være en nøgle til at låse op for de bagvedliggende faktorer og strømninger i tiden og kulturen," fortsætter han.

Ifølge Svend Brinkmann er en afgørende anledning til projektet, at WHO forventes at føje kompliceret sorg til listen over psykiatriske lidelser i 2018. Det vil betyde, at sorg i højere grad kan betragtes som en sygdom, hvilket organisationer som Børn, Unge og Sorg længe har efterspurgt.

220.000 danskere rammes hvert år af sorg. 10-15 procent ender i en tilstand af kompliceret sorg. Kompliceret sorg opstår, når den første intense sorgfase ikke ophører efter cirka et halvt år. 

Når der kan stilles en diagnose for kompliceret sorg, kan det give mennesker, som lider ekstraordinært efter et tab, muligheder for adgang til hjælp. Men, betones det i meddelelsen fra Aalborg Universitet, diagnosen rejser samtidig spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem sorg som et almindeligt menneskeligt fænomen og sorg som psykisk forstyrrelse.

Svend Brinkmann er optaget af udviklingen i synet på sorg fra at være et religiøst anliggende over noget moralsk og eksistentielt til i stigende grad at være et psykologisk og måske psykiatrisk anliggende.

"De fleste oplever det at miste. Det er et eksistentielt grundvilkår. På den anden side varierer synet på sorg i forskellige kulturer og over tid. I dag lever vi en i en meget individualistisk tid, hvor sorgen gøres til noget meget personligt og måske snart medicinsk."

Projektet er delt op i tre dimensioner, oplyser professoren: 

1. Biologi: Sorg er noget meget biologisk og evolutionært, der knytter sig særligt til mennesket som art. Det handler om relationer mellem mennesker, der bliver kærlighedens pris.

2. Kultur: Sorg som en kulturelt betinget følelse skifter og varierer og er gået fra at være forbundet til tro og religion til at handle om den enkeltes sundhed.

3. Individet: Forskerne vil følge folk, der har mistet, over længere tid og blandt andet se nærmere på den enkeltes sorgpraksisser og ritualer.

"Mange mener, vi lever i et ritualfattigt samfund, hvor man er ladt alene med eksistentielle spørgsmål, herunder sorgen. For hvordan sørger man? Skabes der nye ritualer, og er der brug for dem?" siger Svend Brinkmann. 

Forskerne skal undersøge sorgprocesser både personligt og kollektivt. Det sidste kan eksempelvis være, når kongelige eller kendisser dør eller ved blomsternedlæggelse på ulykkessteder og mindesmærker.

I projektet inddrages erfaringer hos organisationer, der arbejder med sorg, heriblandt Børn, Unge og Sorg og Landsforeningen Spædbarnsdød. Vi er dog opmærksom på de mange forskellige både faglige og økonomiske interesser, der er i netop sorg, fortæller Svend Brinkmann.

Hvis du vil læse mere om sorg, kan du få adgang til Kristeligt Dagblads sorgpakke ved at klikke på linket neden for

Artiklen er opdateret klokken 15.00.