Synet af min krydderihylde får mig ned i gear

Et godt liv afgøres ikke kun af ydre ting, men i høj grad af ens egen indstilling til at leve, mener 42-årige Lise August, der er psykolog med stor viden om særligt sensitive

Hver morgen dyrker psykolog Lise August børneyoga med sin søn.
Hver morgen dyrker psykolog Lise August børneyoga med sin søn. Foto: Sten Herdel.

Hvad er det gode liv for dig?

At anstrenge mig for at tjene et godt formål. Og at føle en kærlighed til min søn, min mand og andre mennesker, som går dybere end egennyttige interesser. I denne tid bliver mange af os forført til at tro, at det gode liv handler om os selv og om at have det bekvemt og komfortabelt. Der er en reel fare for, at vi pakker os selv ind i bekvemmeligheden og ikke tager hensyn til andre. Anstrengelser skaber et flow af mening, hvor jeg glemmer tid og sted. Jeg finder en frihed og sødme i askesen. Få ting, orden og fokus på det helt essentielle er lig rigdom. Et godt liv afgøres ikke kun af ydre ting, men i høj grad af min egen indstilling til at leve. Husker jeg at være taknemmelig? Sigter jeg mentalt efter de rette mål? Er jeg nærværende, når min søn inviterer mig en tur til Jupiter i sin rumraket?

Hvornår har du det bedst med dig selv?

I øjeblikke, hvor jeg oplever en ægte kontakt til andre. Det kan indfinde sig, når jeg følger min søn i skole, midt i et foredrag, hvor et spørgsmål fra salen vækker genklang, eller når jeg tømmer opvaskemaskinen med min mand. Det er ikke afgørende, hvor jeg er. Det handler om oplevelsen af, at nu er vi her sammen. Lige nu. Vi er ved at lære noget af hinanden. Vi er åbne for livet og for hinanden.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

Jeg går en tur i naturen hver dag, og hver morgen dyrker jeg børneyoga med min søn. Da jeg var barn, elskede jeg at sjippe og køre hen ad en tre kilometer lang vej uden at røre cykelstyret en eneste gang. Den slags sjove ting savner jeg lidt. Min søn siger, at det nok vil gå over, hvis jeg starter til mødrefodbold.

Hvad er afslapning for dig?

Madlavning. Bare synet af min krydderihylde får mig ned i gear. Jeg elsker at opfinde gåder og quizzer, som min søn skal gætte, og når min mand bager boller. Rytmen i hverdagen er i virkeligheden det allervigtigste. Det er ofte brud på rytmen, som gør mig anspændt. At vende tilbage til rytmen er som at vende hjem til ild i pejsen efter en tur i blæsevejret.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Kærlighed til min mand. Hver gang jeg åbner køleskabet, husker jeg, at han har købt alle de lækre økologiske grøntsager. Uden ingefær, æblemos eller urtedrikken, som min søn og jeg drikker som ”snaps”, får jeg ret hurtigt abstinenser.

Hvad er din største last?

Jeg er ikke sikker på, at jeg ved det. Jeg er ret overbevist om, at det er svært at gennemskue sig selv. Hvis jeg hørte, hvordan andre i virkeligheden oplever mig - alt det, ingen normalt fortæller - ville jeg sikkert blive klogere. Men noget af det, jeg i øjeblikket kæmper allermest med, er at acceptere mine grænser. Jeg ville til tider ønske, at jeg kunne skrive lidt hurtigere, nå lidt flere ting på en dag, have endnu mere energi. Men sådan er det ikke. Når man som jeg holder af at anstrenge sig for et højere mål, er der til tider en meget lille afstand mellem passionen og lasten. Det er et dilemma, jeg ofte kredser om, fordi det ikke er entydigt. Accept er en dyd, jeg virkelig har stor respekt for, fordi jeg ikke altid mestrer den.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

At man får mere energi, når man husker at veksle mellem arbejde og sjov. Livet skal ikke være så alvorligt. Heller ikke arbejdslivet. Man skal blive ved med at lege, selvom man er blevet voksen. Sundhed går hånd i hånd med livsglæde og kærlighed. Når jeg indimellem vælger askesen, er det kærligheden til et højere mål, der driver værket.