Før i tiden sendte man kanariefugle ind i kulminerne for at tjekke, om der var ilt nok. Kanariefugle er mere sensitive over for giftige gasser end mennesker, så ved at observere deres tilstand kunne minearbejderne blive klar over, om klimaet var sundt nok. Denne bog er en kanariefugl. Den kan hjælpe jer til at tænke over, om klimaet i jeres parforhold er, som I vil, at det skal være.
For en del år siden modtog jeg følgende SMS fra en ven: ”Jeg skriver fra dette nummer”. Nummeret var imidlertid nyt og ukendt for mig, og da han ikke fortalte, hvem han var, vidste jeg ikke, hvem der skrev. Kort efter skrev han: ”Hvordan går det med kærligheden?” Det var et meget frimodigt spørgsmål, og da jeg ikke vidste, hvem der stillede det, svarede jeg ikke. Ikke desto mindre satte spørgsmålet en del tanker i gang hos mig.
Denne SMS mindede mig om betydningen af at få stillet spørgsmål til parforholdet. Når det giver mening, er det, fordi kærligheden og parforholdet har så stor betydning for os og ikke mindst vores børn. At passe på parforholdet er en af de bedste ting, vi kan gøre for vores børn, fordi de lever i den atmosfære, som vi skaber i mødet med hinanden. Desuden er parforholdet den relation, der betyder allermest for voksnes psykiske trivsel, sundhed og tilfredshed i tilværelsen, og når relationen ikke fungerer, bliver vi triste, vrede og skygger af os selv.
Når vi har det rigtig svært med vores partner, svækkes vores immunforsvar, og vores psykiske helbred og effektiviteten på arbejdet reduceres også. Par- eller familieproblemer er desuden en af de temaer, som allerflest går til psykolog med, hvilket er med til at tydeliggøre to ting: 1. Vi vil meget gerne have et godt forhold til vores partner og 2. Det kan være rigtig svært at lykkes med det. Ifølge tal fra Danmarks Statistik ender omkring 46% af alle ægteskaber i skilsmisse, hvilket blot er ét eksempel på, at det ikke er nemt at bevare glæden ved hinanden over tid.
Denne bog forsøger ikke at forklare, hvorfor så mange ender med at gå fra hinanden. I stedet forsøger den at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for at forebygge mistrivsel og brud. Bogen handler ikke om at få et lykkeligt eller fantastisk parforhold, for sådanne standarder er i bedste fald urealistiske og i værste fald skadelige, fordi ambitionsniveauet ender med at stresse os. I stedet handler bogen om, hvad vi kan gøre for at få et kærligt parforhold, der er godt nok. Et forhold, som vi grundlæggende er tilfredse med og trives i.
Bogen sætter særligt fokus på, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet, mens vi stadig godt kan lide hinanden. Det er langt nemmere at renovere et hus, der mangler maling og en kærlig hånd, end et hus, hvor der er gået råd i de bærende konstruktioner. Sådan er det også med parforholdet. Det er, når vi stadig godt kan lide hinanden, at vi har de bedste betingelser for at (gen)skabe en god kontakt og bevare glæden ved hinanden.
Vi tager vores bil til syn, tager årligt til tandlægen og prøver at bevæge os og spise nogenlunde sundt. Det gør vi, fordi vi har lært, at det er fornuftigt at forebygge, før noget går galt; før bilen går i stykker, før der kommer huller i tænderne og kroppen siger stop. På trods af at vi efterhånden er blevet relativt gode til at tænke forebyggende på mange områder, er vi endnu ikke begyndt at tænke tilstrækkeligt forebyggende, når det gælder vores parforhold.
Bogen er derfor et forsøg på at inspirere til handlinger og holdninger, tanker og adfærd, før det er for sent. Mange af de par, jeg møder i terapi, har næsten opgivet at få det bedre, og det er trist. For det er muligt at reducere risikoen for skilsmisse, og det er i mange tilfælde muligt at bevare et godt parforhold eller få det bedre med hinanden – hvis man ellers gør noget i tide.
Hvis man putter en frø i kogende vand, vil den straks hoppe op af vandet for at sikre sin overlevelse. Hvis man derimod putter den i lunkent vand og langsomt skruer op for temperaturen, vil den gradvist vænne sig til den stigende varme og derfor forblive i vandet. Til sidst vil den dø. Sådan kan det desværre også gå i vores parforhold. Hvis vi langsomt og gradvist over tid oplever stigende grader af konflikt, utryghed eller afstand, kan vi komme til at vænne os til det.
”Det er nok bare sådan, et parforhold er”, kan vi komme til at tænke. Det kan være farligt, for forholdet kan – ligesom frøen – ende med at dø, fordi man ikke får gjort noget i tide. Det er derfor godt at tage temperaturen på ens parforhold en gang imellem, og denne bog kan være anledningen til dette.
Bogen er ikke en facitliste til det gode parforhold, for en sådan findes ikke. Til det er et parforhold – ja, livet – alt for kompleks. Men at læse en bog om parforhold kan alligevel godt give viden om, hvad der fremmer, og hvad der hæmmer en god relation til sin partner, og derfor kan det at læse en bog som denne være med til at fremme et godt parforhold. Ligesom man bliver bedre til engelsk af at læse engelske bøger, kan man blive en bedre partner og styrke sit parforhold ved at læse om denne tematik.
Også kærligheden er et sprog, man kan øve sig i og blive bedre til – en kunst, man kan forfine. Alligevel er hensigten med denne bog ikke kun at give større viden eller velmente redskaber. Ambitionen er først og fremmest at sætte nye tanker, refleksioner og processer i gang i jeres specifikke liv og parforhold. Dette gøres ved at henvise til erfaringer fra mit arbejde som psykolog og til teori, forskning, sange, metaforer, cases mv. Det er væsentligt at nævne, at personerne i disse cases naturligvis er anonymiserede.
Desuden vil der løbende igennem bogen blive stillet en række spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at man får det største udbytte af bogen, hvis man med jævne mellemrum standser sin læsning og forsøger at besvare nogle af disse – og allerhelst skriver svarene ned. Det er ikke en bog, der skal læses hurtigt. Snarere tværtimod. Jeg vil anbefale, at den læses over lang tid, og at man tager sig tid til at tænke over spørgsmålene og måske endda viser dem til sin partner.
Bogen vil tre ting: den vil gerne ansvarliggøre, provokere og normalisere. Med det første mener jeg, at man som læser selv må tage initiativ og gøre noget, hvis man ønsker at bevare et godt forhold. Dette er særligt i fokus i kapitel 1, men det er også en rød tråd igennem hele bogen. Med provokere menes der, at bogen udfordrer nogle gængse forestillinger om, hvordan et parforhold bør være. Bl.a. udfordres vor tids idealer om, hvad vi bør føle i et parforhold. Sidst men ikke mindst forsøger bogen at normalisere det faktum, at det kan være udfordrende at leve i et parforhold – uanset hvor meget vi passer på det og anstrenger os. Af den grund slutter bogen også af med et kapitel om eksterne faktorer, hvis formål er at normalisere og forstå de udfordringer, som vi alle møder.