Telefonen skal væk til fordel for samtale

Illustration: Rasmus

Illustration: Rasmus Juul

Den amerikanske psykologiprofessor Sherry Turkle opfordrer til at genoverveje brugen af mobiltelefonen og oplever, at flere er parate til at ændre vaner

Der er en ændring på vej i menneskers omgang med mobiltelefoner. I dag har fire ud af fem danskere en såkaldt smartphone, der fungerer som en lille, men hurtig og stærk computer. De sidste seks år er udbredelsen af telefonerne vokset markant, og menneskets forbundethed til den lille maskine har overrasket mange.

Ifølge den amerikanske psykologiprofessor Sherry Turkle, er der et opbrud på vej. Hun forsker i menneskers forhold til teknologi og konkluderer, at en voksende gruppe ikke længere er forelsket i et liv, hvor de altid er på nettet. Omkostningerne ved et liv, hvor man altid har telefonen, og dermed internettet, i lommen, er ved at gå op for flere, siger hun i et interview med Huffington Post.

Sherry Turkle er en anset professor, som er kendt for sin psykologiske forskning i forholdet mellem menneske og teknologi, som hun tog fat på før internettets udbredelse. I øjeblikket rejser hun rundt i USA og præsenterer sin nye bog, ”Reclaming Conversation” (Genoptag samtalen), som blandt andet handler om, hvordan man får samtalen tilbage og udvikler et afbalanceret forhold til telefonen.

Hun er ikke modstander af teknologi, men fortaler for samtalen. Nogle vil måske huske reklamerne fra teleselskabet Mobilix fra for ti år siden, som lød: Samtale fremmer forståelsen. Turkle ser udbredelsen af mobiltelefoner som en udfordring for netop evnen til at samtale. Telefonernes udbredelse har givet en tilværelse med masser af ord og snak, men ligesom bogaktuelle Per Schultz Jørgensen efterlyser den amerikanske professor samtale, som ikke er monolog.

I bogen gennemgår hun en række studier og deler observationer. Et eksempel er reglen om tre: Feltstudier blandt unge studerende har lært hende, at hvis en gruppe unge sidder sammen, kan man gribe telefonen og fordybe sig i den, så længe der er tre, som har øjenkontakt med hinanden i samtalen. At bruge telefonen ved sociale sammenkomster er udbredt i USA. Hun refererer til en undersøgelse foretaget af det amerikanske forskningsinstitut PEW Research Center, som viser, at knap ni ud af ti har brugt deres telefon ved den seneste social sammenkomst. Men næsten lige så mange, otte ud af ti, svarer, at den adfærd påvirker samtalen negativt, og hun kan henvise til andre studier, som viser, at dybden af samtalen påvirkes, når man mødes med telefonerne på bordet, så man altid er parat til tjekke beskeder.

Når man har telefonen ved hånden, udvikler man ikke den samme grad af empati i forhold til samtalepartneren, og man føler sig mindre forpligtiget på samtalen. Ganske ofte vil samtalen handle om noget, som er på telefonen, påviser hun.

Sherry Turkle skriver om en krise i menneskers evne til at udvise empati. Hun henviser til en større undersøgelse blandt unge collegestuderende, der viser, at deres evne til at udvise empati er faldet med 40 procent i løbet af de seneste 30 år og særligt de sidste ti år er dykket markant, hvilket Turkle kæder sammen med, at man ikke på samme måde er til stede over for andre, fordi man typisk altid har telefonen ved hånden.

I bogen holder hun sig ikke til at præsentere studier, men opfordrer forældre til at gribe ind. Gentænker man ikke omgangen med telefonerne, vil det skade evnen til empati, venskab og intimitet. Som klinisk psykolog argumenterer hun for, at børn skal udvikle evnen til at være alene: At kunne rumme sit eget selskab er en forudsætning for at kunne rumme andre og indgå i sociale relationer. Hun opfordrer forældre til, at de skal lære deres børn at kunne være i deres eget selskab uden skærme, for hvis de ikke kan det, så risikerer de at blive ensomme.

I USA kan børn komme på sommerlejre med udfordrende vandreture, hvor mobiltelefoner ikke er tilladt. Når Sherry Turkle bad børnene beskrive opholdet, fremhævede de ikke det fysiske, udfordrende program, men at de ikke havde deres mobiltelefoner med på lejren. Fraværet af teknologi stod tilbage som den vilde oplevelse. Men når børn ikke har adgang til telefon og computer, styrker det deres evne til at aflæse andre menneskers følelser. I en artikel i New York Times skriver Sherry Turkle om et studie lavet af psykologen Yalda T. Uhls, som fulgte børn på en sommerlejr, hvor de ikke havde telefon eller computer. Psykologen filmede børnenes interaktion og konkluderede, at ugen uden skærme styrkede børnenes evne til at aflæse følelser i deres venners ansigter.

Hun ser flere tegn på, at der efterspørges måder til at skabe afstand til telefonen på. I et interview med Huffington Post gengiver hun en samtale, hun har haft med en far til to piger. Hans ældste datter er 11 år. I hendes første leveår lavede han hver aften et karbad til hende, og han sad ved badekarret, og de talte sammen. Hendes lillesøster er to år og får også et dagligt karbad, nu sidder han på toilettet og tjekker telefonen, mens pigen er i badekarret. Han føler, at hans adfærd fratager ham noget i relationen til den yngste datter.

Den amerikanske professors råd er enkle: Skab zoner i hjemmet, hvor telefonen ikke har adgang: bilen, køkkenet eller måske soveværelset. Turkle fortæller, at Apples grundlægger, Steve Job, eksempelvis forbød familien at bruge telefoner, når man var samlet ved middagsbordet. Og skulle man komme forbi Sherry Turkles rækkehus i Boston, vil man se, at der i entreen står en stor krukke, hvor man kan efterlade sin telefon, så man kan tale sammen.