Tid i køkkenet skal give unge sunde madvaner

Et nyt stort landsdækkende projekt skal få de unge i køkkenet og i gang med at lave sund og god mad. - Arkiv Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Danmark

Vi skal derhen, hvor de føler en stolthed over det at kunne lave sund mad
Charlotte Siiger

Et nyt storstilet projekt sætter stærkt ind på at ændre unges usunde spisevaner via madlavning, læren om råvarer og økonomi samt fællesskaber omkring maden

Rigtig mange unge mennesker spiser ikke særlig sundt, og det er et stort problem, som nu skal adresseres. Sådan lyder baggrunden for et nyt landsdækkende projekt, der skal hjælpe unge med at forbedre deres madvaner og styrke deres evner til at indgå i fællesskaber omkring maden. For mad påvirker i den grad både krop og sind, og de vaner, vi får omkring mad som unge, forfølger os hele livet. Det fortæller Charlotte Siiger, der er lektor ved ernærings- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Det er hende, der skal lede det nye projekt, som skal sikre 20.000 unge færdigheder bag kødgryderne, og hun ser projektet ”Madfællesskaber for unge” som hårdt tiltrængt.

”Det her er et vigtigt tiltag, fordi vi skal ændre på unges rutiner og vaner så tidligt som muligt, når det kommer til mad. Har man et usundt forhold til mad i sine unge år, bliver det meget sværere at spise sundt senere,” siger hun.

Den påstand bliver blandt andet understøttet af en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Social science & medicine”. Der viste det sig for eksempel, at de unge, der konsumerede store mængder af sukker og mættet fedt, havde øget risiko for, at det fortsatte ind i voksenlivet, og dermed også for at få et dårligt helbred. Og den slags undersøgeler påviser vigtigheden af, at forældre prioriterer at lave sund mad og have deres børn med i køkkenet, for gør de det, bliver det naturligt for børnene, at mad er noget, man selv laver, mener Charlotte Siiger.

”Jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være svært at nå det hele i en travl hverdag, og her kan projektet forhåbentlig være med til at gribe nogle af dem, der ikke har fået de gode madvaner med sig hjemmefra,” siger hun.

Hun håber, at projektet vil nå unge på tværs af sociale skel, for det er ofte børn af ressourcesvage forældre, hvor der hverken er overskud eller råd til at lave sund mad, der rammes hårdt på helbredet, pointerer hun. I teenageårene bruges der meget energi på identitetsdannelse og på at blive accepteret i et fællesskab. Hvis de unge i den gruppe, man er en del af, ikke interesserer sig for at spise sundt, gør man det oftest heller ikke selv, forklarer Charlotte Siiger.

”Man kan hurtigt blive enig om, at det fede er at mødes på McDonald's eller at spise chips og slik til frokost. Sådan kan det være for unge fra alle sociale lag, men kommer man fra et hjem, hvor der er sund mad, er det knap så slemt at spise dårlig mad med vennerne i en periode. Er man derimod fra en baggrund uden sund mad, er man mere ilde stedt, fordi man så hverken får en sund tilgang via forældre eller venner. Derfor skal vi have skabt fællesskaber omkring god mad,” siger hun.

Adskillige undersøgelser, både danske og udenlandske, peger i retning af, at der først og fremmest skal sættes ind ved at lære de unge at lave den sunde mad selv og meget gerne sammen. At få de unge til at købe sund mad i stedet for fastfood er langtfra nok, for de skal have fingrene helt ned i råvarerne og se meningen med at bruge tid på god mad. I en ny dansk ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet var målet at finde ud af, hvad der motiverer unge til selv at lave mad, og hvordan deres madlavningspraksis indgår i deres hverdagsliv. Her blev konklusionen, at det er motiverende for unge at lave mad, når de har nogle at lave mad til eller sammen med.

Og det er den bold, ”Madfællesskaber for unge” vil gribe. Det og så at møde de unge der, hvor de er, og tage dem alvorligt.

”Vi skal derhen, hvor de føler en stolthed over det at kunne lave sund mad. Og især når vi taler om ressourcesvage unge, handler det om små skridt og om at møde dem på deres egne præmisser. Det kunne være at se på, hvordan kan vi gøre en burger bedre, og mødes omkring at lave og spise en sund burger i stedet for på grillbaren. Kommer man med en belærende facon, taber man dem på gulvet. Det med at tale om tidlig død og dårligt helbred dur ikke, for så langt tænker de fleste unge slet ikke. I stedet skal de selv have en finger med i spillet,” siger Charlotte Siiger.

Og det får de blandt andet, når 250 bachelorstuderende fra Metropols ernærings- og sundhedsuddannelse i fællesskab med 1300 produktionsskoleelever skal udvikle et 10-ugers læringsforløb om færdigheder inden for husholdning. Og projektet ”Madfællesskaber for unge” skal sætte ind på flere områder, for derudover bliver 72 unge frivillige, som er tilknyttet ungdomsråd forskellige steder i landet, madambassadører, der skal uddannes på Suhrs Højskole i at kunne igangsætte ungedrevne madfællesskaber. De skal efterfølgende føre madfællesskaberne ud i praksis, og det forventes at tiltrække mindst 20.000 unge rundtom i Danmark.