Frihed, styrke og uendelig appetit på livet. Ungdommen er vidunderlig og fuld af muligheder. Men midt i ungdomsårenes opdrift slår krisen nogle gange ned, verden falder fra hinanden, og det kan være svært at samle den igen.
I serien "Ung i krise" har Kristeligt Dagblad gennem fire artikler sat fokus på nogle af de kriser, som rammer nogle unge og sender deres liv i en helt anden retning, end de havde forestillet sig.
I denne artikel kan du dykke ned i fire unge menneskes fortællinger om at blive ramt af en krise midt i ungdommen.
Min venindes død har påvirket mig helt ind i kernen af, hvem jeg synes, jeg er i verden
Sara Flint var en efterårsaften i 2013 standset op på sin cykel i et københavnsk vejkryds, mens hun ventede på grønt lys. Hendes telefon ringede, og hun tog opkaldet, mens hun balancerede på cyklen med den ene fod på kantstenen. Mens lyskurven skiftede til grønt, og cyklisterne susede videre omkring hende, væltede tårerne ud af øjnene på Sara Flint.
Hun havde netop fået besked om, at hendes veninde var død. 22 år gammel.
”Lige pludselig var alting på én og samme tid enormt skrøbeligt og enormt vigtigt,” husker hun.
Sara Flint var 23 år, da hun mistede en af sine bedste veninder. Amalie Avnsbjerg Haugaard, hed hun, og hun døde af kræft.
Men hvad gør det ved et ungt menneske, når døden rammer lige ved siden af, hvor man selv står? Og hvordan er det at miste en ven i en alder, hvor venskaber har stor betydning?
Rikkes forældre blev skilt: Uanset, hvor gammel man er, bliver ens base splittet op
Der er nogen, der siger, at børn af skilte forældre aldrig glemmer den situation, hvor den forfærdelige nyhed om skilsmisse blev serveret.
Rikke Højlund Nielsen, der i dag er 25 år, glemmer heller aldrig det øjeblik. Det var en lørdag i 2014. Hendes forældre troppede uventet op i hendes lejlighed i Herlev nær København, og moderen satte sig på sengen og sagde det. At de skulle skilles. Derefter spurgte hendes far konstaterende: Du griner?
Det var så fjollet, syntes hun. De her voksne mennesker, som havde tre børn sammen, og som havde levet sammen i mange år. Nu gav de pludselig op. Det var der egentlig ikke noget særlig morsomt i, men Rikke Højlund Nielsen kunne alligevel ikke lade være med at grine.
I 2015 var der over 16.000 skilsmisser i Danmark - det svarer til, at knap halvdelen af alle danske par bliver skilt. I kommuner, organisationer og forskningsøjemed arbejdes der dagligt med skilsmissers implikationer på hjemmeboende børn, og i medierne diskuteres ofte emner som 7/7-ordning og skiftedage.
Men hvordan står det til med de børn, som er flyttet hjemmefra, men som alligevel ikke kan undsige sig det forhold, at fundamentet slår revner, når forældrene går hver til sit? Og hvad gør det ved ungdommen, når sådan en krise rammer?
Læs Rikke Højlund Nielsens historie her
Spiseforstyrrelser rammer også unge mænd
I en gammel lejlighed på Nørrebro i København ligger der et bofællesskab. Beboerne har hver deres lille lejlighed i den store og et køkken til deling. Det er egentlig ganske lig mange andre bofællesskaber i de store byer, hvor unge mennesker deler huslejen. Men alligevel er noget anderledes. For bofællerne deler ikke køleskab.
Hver person har sit helt eget, der er låst inde i et større skab, og som ingen andre end de selv kan låse op. Det har de, fordi de mennesker, der bor her, alle lider af spiseforstyrrelser. Fordi det at dele køleskab med andre kan betyde et grænseoverskridende tab af kontrol, når man har et problematisk forhold til mad.
Et af køleskabene tilhører Stefan Eriksen. Han er 26 år og kommer oprindeligt fra Husum ved København, og så har han i omtrent otte år lidt af anoreksi og bulimi.
Og han er ikke alene. I Danmark er der ifølge Videnscenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade omtrent 75.000 mennesker, der lider af spiseforstyrrelser. Ud af de mange, som lider af anoreksi og bulimi, er kun omkring hver 10. mand, og det er måske en af forklaringerne på, at man i medier og litteratur sjældent møder netop dem. Mændene med spiseforstyrrelser.
Men hvordan er det egentlig at være en ung mand med et sygt forhold til mad? Og hvad gør det ved ungdommen, når sådan en krise rammer?
Læs Stefan Eriksens historie her
Sara blev psykisk syg som ung: Nu havde jeg ikke længere alle muligheder i verden
En morgen i 2007 vågnede dengang 24-årige Sara Hauge ved, at en dyb mandestemme sang fødselsdagssang for hende. Stemmen var fremmed, men den var i hendes eget hoved.
Stemmen havde sunget for hende mange morgener i træk. Og over længere tid havde et mylder af destruktive tanker hobet sig op - hun var efterhånden helt udkørt og modløs. Den her morgen stod det klart for hende, at et eller andet var helt galt. Så hun stod ud af sengen og ringede til sin læge.
Sara Hauge blev diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse, en diagnose, der senere blev ændret til paranoid skizofreni, og som hun også lider af i dag. Dermed er hun en af de mange danske unge, som hvert år rammes af en psykisk sygdom, og som tvinges til at standse midt i ungdommens ræs mod drømme og ambitioner og kigge på, mens de andre haster videre.