Gertrud Højlund: Vi bliver nødt til at involvere os

”Det gode, skønne og smukke er det bedste at stræbe efter. Det er måske der, vi skal vende os hen, når ...

”Det gode, skønne og smukke er det bedste at stræbe efter. Det er måske der, vi skal vende os hen, når vi er udfordret af mørke kræfter,” siger Gertrud Højlund. Foto: Leif Tuxen

Jeg mener, at vi bliver nødt til at hive hovedet op fra tilbudsavisen og smørkagen og tænke over, hvor vi selv står. Det er en værdi i tiden, at der er mulighed for at træde i karakter.
Gertrud Højlund

Radiovært og debattør Gertrud Højlund mener, at de problemer, vi står over for nationalt og internationalt kræver, at vi griber lidt dybere i sækken med refleksion og træder i karakter

Gertrud Højlund synes ikke, at der er meget at fejre dette nytår. Derfor var hun mest til at skabe sig et rum til eftertænksomhed og havde planlagt at bestille et hotelværelse og holde nytårsaften med sig selv, et Netflix-abonnement og en flaske champagne - og sige til folk, at hun var bortrejst.

”Det hedder sig, at vi skræmmer de onde ånder væk med fyrværkeri, så derfor ville jeg også købe en raket. Men en god veninde kommer hjem fra udlandet, så nu skal jeg i stedet holde nytår med en flok gode venner. Og det har jeg også lyst til. Men jeg tror, at de fleste har det ambivalent med nytåret,” siger Gertrud Højlund.

Hun er journalist, 34 år, og har arbejdet som vært på Radio24syv i fire år. For nylig har hun haft et vikariat som vært på TV 2's ”Go' morgen Danmark”, og nu er hun på vej til et nyt job som vært på DR's P1 Debat, hvor hun begynder den 1. februar 2016. Hun er også debattør, holder foredrag om Grundtvig og er medlem af kommunikationsudvalget i Københavns Stift.

Gertrud Højlund håber, at 2016 bliver et år, hvor hun tillader sig selv at fordybe sig.

”Jeg synes, at verden er blevet helt ekstremt kompleks. Det stiller krav til os om at forsøge at komme bare to centimeter ned i lakken på den kompleksitet. Vi har en tid, der kræver, at man vil investere sin egen tid i at forstå den og gøre sig klogere. Der er ikke tid til det overfladiske, derfor bør man læse ordentlig litteratur, noget, der måske har overlevet tidens tand, og fagbøger - hellere om politik i Mellemøsten end hobbybøger.”

”Jeg er med på, at man indimellem må give slip og lade sig underholde, men der er så meget af det. Jeg tror, at 2016 bliver året, hvor mange fravælger underholdning og spørger sig selv, om det er relevant på et politisk og samfundsmæssigt niveau. Det er store krav, men det synes jeg også, at tiden kræver.”

Samtalen med Gertrud Højlund finder sted i et mødelokale, der har fået navn efter teologen, filosoffen og forfatteren Søren Kierkegaard, i Kristeligt Dagblads domicil på Vimmelskaftet i København. Kierkegaard var en ironiens mester, men også en alvorens, og det er alvoren, der farver hendes syn på året, der gik, og det, der skal komme.

”Nu skal vi lige have sagt farvel til annus horribilis 2015 og acceptere, at det blev, som det blev. 2015 var konsekvensernes år - præget af terror, terrorfrygt, Islamisk Stat (IS) og de flygtningestrømme, som IS og Syriens præsident, Assad, sendte ud i verden. Konflikterne i Irak og Syrien er ikke nye, men nu fik vi dem at føle i Europa. Året tydeliggjorde, at det 'ikke at gøre noget' også er at 'gøre noget'. Handling har konsekvenser, men det har også konsekvenser, når vi ikke handler. Jeg tror, at mange politikere sidder og tænker tilbage på dengang, vinduet var åbent i Syrien, og hvor man kunne gøre noget. De ventede, og nu ser det sådan ud.”

”Lige nu er situationen helt forfærdelig, men der er ingen, der siger, at det ikke er endnu værre om 10 år. Derfor må vi tænke over, om vi har et moralsk ansvar for at involvere os med de risici, det har, men også åbenlyse konsekvenser, hvis ikke vi engagerer os. Hvad med Yemen, Libyen, Mali og Nigeria? En terrororganisation som IS opstår ikke ud af ingenting, den blomstrer i det magtvakuum, som borgerkrigen i Syrien og det politiske tomrum i Irak har skabt. Så der er store bevægelser i verden, der vedkommer os, og som også udvikler sig, hvis vi ikke gør noget,” siger Gertrud Højlund.

Hun er ikke specielt optimistisk over udsigten til 2016.

”På den anden side er der i modgangstider noget, der bliver vakt - en bevidsthed og en selvbevidsthed. Folk vælger side og får aktiveret sig. Jeg mener, at vi bliver nødt til at hive hovedet op fra tilbudsavisen og smørkagen og tænke over, hvor vi selv står. Det er en værdi i tiden, at der er mulighed for at træde i karakter.”

”Det er også en alvorlig tid, og det er o.k. Det er ikke sjov og ballade det hele. Vi er inde i noget New Normal, og hvis nogle tror, at vi kan danse os gennem krisen, så tager de fejl. Som den trailer for udsendelsen 'Årets største øjeblikke' på TV 2, der nu er trukket tilbage, hvor nogle folketingspolitikere dansede til et nummer med Mø, mens der blev vist billeder af terrorangreb her og hisset. Hvis ikke man er klar over, at der er store alvorlige ting at tage stilling til, kommer det til at se dumt ud.”

”Vi har levet i 70 år i fred og fordragelighed og er kommet til at tage det for givet. Og vi har måske fået bildt os selv ind, at vi i særlig grad fortjener tryghed og lykkelige liv. Men sådan er det jo ikke nødvendigvis. Menneskelivet er jo ikke ren flødeskum.”

”Og hvis hele verden brænder længe nok omkring puslingelandet, så er der ingen lovning på, at det ikke også skal kunne mærkes her hos os. De problemer, vi står over for nu, kræver, at vi griber lidt dybere i sækken med refleksion, end man behøver at gøre, når der er medvind på cykelstien. Og det er måske også sundt nok.”

”Måske skal vi opruste på det, der hedder holdbarhed og soliditet i tankens verden. I modgangen ligger også muligheden for at blive sig livets mere dystre sandheder bevidst." Foto: Leif Tuxen

”Måske skal vi opruste på det, der hedder holdbarhed og soliditet i tankens verden. I modgangen ligger også muligheden for at blive sig livets mere dystre sandheder bevidst. Det tror jeg, mange kender til, når de rammes af noget svært. At træde i karakter og spørge, 'hvem er jeg i modgang?'. Det mener jeg, at vi som nation og EU-fællesskab må kigge på. Til sammenligning var der efter Anden Verdenskrig en intensitet i tænkningen, der kom af at skulle forholde sig til det grumme og svære,” siger Gertrud Højlund.

2015 var også et år, hvor debatten efter folketingsvalget i juni kom til at handle om, at Danmark er blevet delt i to, og at sammenhængskraften er truet.

”Det bliver en meget normativ debat om opsplittelsen, og at nogen har taget fejl og ikke har forstået noget. Jeg spørger mig selv, om ikke nogle mennesker har grund til at være mere utrygge ved de forandringer, der sker. Når krybben er tom, bides hestene. Nogle steder på arbejdsmarkedet er der grund til at være mere bekymret over, om nogle af de flygtninge, der kommer hertil, vil overtage deres job. I modsætning til djøfere og folk som mig, hvor der ikke står nogen syrere parat til at overtage,” siger Gertrud Højlund.

Selvom hun mener, at der er grund til bekymring over tidens mange uløste problemer, er hun også fortrøstningsfuld.

”Der er masser af håb, og mennesket er en fantastisk størrelse. Vi kan behandle hinanden helt forfærdeligt, men vi er også gode til at finde på løsninger. Det er os, der laver historien, og den er proppet med eksempler på, at man finder løsninger og finder dem i fællesskab. Derfor er det bekymrende, at vi betvivler fællesskaber så meget, som vi gør nu - for eksempel EU, men også det politiske fællesskab, som er Danmark.”

”Jeg forstår det godt, jeg er selv skeptisk over for det nuværende politiske system i Danmark. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at det kan ændres til det bedre af både politikere, borgere og medier. Der er kun vores hænder til at fikse de ting, der skal fikses, både nationalt og internationalt, og selvfølgelig kan de det. Men vi må indstille os på, at tingene kommer til at forandre sig. At vi i særlig grad skulle have gjort os fortjent til at leve i læ for verdens uhyggeligheder her i den danske andedam, kan jeg ikke finde noget belæg for.”

2016 kommer også til at blive et forpligtende år, mener Gertrud Højlund.

”Det kræver, at vi træffer de rigtige valg - både politikerne og de enkelte mennesker i borgerfællesskabet. Og at vi holder balancen og har en bevidsthed om, hvad der er vores værdier. Jeg så en undersøgelse af, hvor mange danskere der går ind for dødsstraf, og det var der et stigende antal, der gjorde. Men enten passer vi på livet og bevarer liv, eller også underminerer vi den primære værdi, som livet har.”

”Det er, som om vi er ved at gradbøje vores værdier, men det er vigtigt, at de er rodfæstede. Danskerne er så konkrete, men vi er nødt til at tænke mere abstrakt. Og hvis man mener, at menneskelivet har værdi, er vi nødt til at beskytte det, uanset hvilken form eller farve det kommer i. Man skal have respekt for det enkelte individ og ikke se folk som grupper og strømninger, men som ukrænkelige individer. Så jeg tænker, at vi skal opruste moralsk og åndeligt.”

”Når jeg har lyst til at efterspørge åndelig oprustning, handler det om flere ting. En af dem er, at der ligger en rigdom og robusthed i åndelighed, som jeg ønsker for alle. Det er i den kontekst, man må insistere på, at mennesket er andet end kemi, fysiske forbindelser og krop, der vandrer i verden. Mennesket er også idéer, følelser og abstraktion. Og hvert enkelt menneske har en større værdi end summen af sine enkelte dele.”

”Det betyder, at det enkelte menneske ikke kun må reduceres til arbejdskraft, økonomisk værdi og et middel for konkurrencestaten. Hvert enkelte menneske er mere end det, vi kan mere end det. Vi skal ikke tælles op og gøres til facit, for det er ikke er vores fysiske værdi, der er summen af os.”

”Dér, hvor jeg bliver mest rørt over mennesket, er ikke ved at kigge på bruttonationalproduktet, på et cv eller på en bankkonto, men på åndens konstante behov for at lade sig se. Jeg var for nylig i Marrakech i Marokko, hvor befolkningen er muslimsk. Og der kan man se, at når der lægges et billedforbud ned over menneskets muligheder for at udtrykke sig, så blomstrer krummelurer, mønstre og udskæringer i stedet for. Mennesket kan ikke lade være med at sætte aftryk i og bearbejde verden. Så smukt er menneskets ånd indrettet.”

”Jeg elsker, når jeg er i operaen. Der er ingen grund til det, alligevel er der mennesker, der har brugt så meget krudt på at mestre deres stemme og krop. Det gode, skønne og smukke er det bedste at stræbe efter. Det er måske der, vi skal vende os hen, når vi er udfordret af mørke kræfter. Vi har kunst, skøn musik, teater og litteratur, hvor mennesker udtrykker sig om sig selv og verden. Det er det, vi har brug for,” siger Gertrud Højlund og henviser til forsiden på det satiriske franske magasin Charlie Hebdo efter terrorangrebet i Paris i november:

”På en rød baggrund er tegnet en mand, der er gennemhullet af skud, som champagne strømmer ud af. Teksten lyder: De har våbnene. De kan rende os. Vi har champagnen.”