Danskerne er blevet dus med havens fugle

I danske haver og altankasser fodres fugle som aldrig før. Det sker ikke blot for at hjælpe fuglene, men også fordi mennesker er fascinerede af fugle og spejler sig i deres frie liv i naturen

Musvit, rødhals, skovspurv og dompap. Danskerne er fascinerede af fugle.
Musvit, rødhals, skovspurv og dompap. Danskerne er fascinerede af fugle. . Foto: Scanpix.

I en have i Rødovre ved København er der året rundt et muntert liv af fugle. Her er gråspurve, skovspurve, der kan kendes på en lille plet på halsen, musvitter, blåmejser og store, tykke skovduer. Også skader, rødkælke og halemejser kommer en gang imellem på besøg.

Der er også dækket fint op i den vildtvoksende have til fuglene: Her er et foderbræt med solsikkefrø, tre steder ophæng til mejsebolde, seks nødde-dispensere med jordnødder og hasselnødder, både frithængende og sat på vinduer, mejsebolde, der hænger fra taget under udhuset, i træer og på en stang, fedtklokker med insektrester til at tiltrække mere sjældne småfugle som gærdesmutten, og et fuglebad, hvor fuglene kan vaske sig og drikke vand.

For den 34-årige Kirsten Skovgaard Jørgensen, der flyttede hertil i sommer med sin kæreste, er fuglenes selskab en daglig glæde.

”Jeg sidder og bliver glad af at kigge på dem om morgenen, når jeg spiser morgenmad. Og jeg sidder længe og kigger på dem om eftermiddagen, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg har fået en lille fuglebog, så jeg kan lære dem at kende. Jeg har altid boet inde i byen og aldrig haft have før. Men jeg har altid syntes, at dyreliv og fugle er fantastiske, så jo mere jeg kan få mast ind i hverdagen, jo bedre,” siger Kirsten Skovgaard Jørgensen, der er uddannet biolog og ansat som miljømedarbejder i Frederiksberg Kommune.

Fascinationen og optagetheden af fuglenes liv og deres ve og vel er hun ikke alene om. Havemanden Søren Ryge Petersen udtrykte det for nylig i dagbladet Politiken på denne måde: ”Heldigvis kommer fuglene på visit”.

For så er der da det at fornøjes over i en ellers grå og trist havetid. Det er, som om naturen er rykket tættere på den danske befolkning. Et af de steder, man mærker til det, er i naturstøtteforeningen Fugleværnsfonden, der næste år er 50 år gammel og ejer og forvalter 21 naturområder i Danmark.

”Vi er generelt blevet mere optagede af naturen, og nogle kaster sig over fugle og fuglefodring. Fuglenes levevis er spændende at se på, og de er nemme og tilgængelige at iagttage, når de er i haven,” siger Kristian Dammand Nielsen, der er direktør for Fugleværnsfonden.

Her oplever man en stærkt stigende interesse for at støtte fondens arbejde fra både fonde og private, deriblandt testamentariske gaver, og fra frivillige, der gerne vil hjælpe til i fuglereservaterne i den fri natur.

”Danskerne er blevet mere opmærksomme på, at der også må private kræfter til for at beskytte naturen. Man har bemærket, at myndighederne har slækket lidt i forhold til naturbeskyttelse både på det statslige og det kommunale område. Det skyldes ikke kun skiftende regeringer, men også at vi har haft en finanskrise,” siger Kristian Dammand Nielsen.

Samme tendens er også gældende for Dansk Ornitologisk Forening, Dof, der både er en forening for folk, der gerne vil opleve fugle, samt en naturbeskyttelsesorganisation. Her er antallet af medlemmer siden 2009 steget med otte procent til de nuværende 16.238, oplyser Dof's presseafdeling.

Det er ikke kun om vinteren, at der sørges for foder til fuglene i de danske haver og altankasser. Det opdagede brugsforeningernes hovedorganisation, Coop, tidligere i år.

”Vi kan se, at der er en stigende interesse for at købe foder i foråret og sommeren. Da vi for eksempel havde tilbud på vildtfoder i Superbrugsen i foråret, medførte det en stigning i salget på 300 procent,” siger kategorichef Jesper Stanley, Coop.

Hos Vivara Naturprodukter, Vallensbæk Strand, der blandt andet udvikler, forsker i og sælger fuglefoder af rene sorter, også økologiske, inden for fedt og frøblandinger, kan man konstatere, at folk er blevet mere bevidste om korrekt fuglepleje.

”Vi har ikke mærket til finanskrisen og har aldrig haft faldende salgstal, kun vækst. Foderet, vi sælger, ligger lidt i den dyre ende, men forbrugerne forstår godt, at man ikke kan give næringsfattig mad til fugle,” siger Jan Lydersen, der er regionsansvarlig for Vivara i Norden.

Kunderne beskriver han som hr. og fru Jensen, der har have eller altankasse.

”Jeg tror, at interessen for fugle hænger sammen med, at folk er blevet mere bevidste om, at når vi tager noget fra naturen, skal vi også give noget tilbage. Man er også blevet mere opmærksom på, at når der bygges mere tætte huse end før, og når man ikke ønsker at få ødelagt isoleringen under taget, så må der sørges for andre redemuligheder til fuglene,” siger Jan Lydersen.

I Naturbutikken på Vesterbrogade i København, der hører under Dansk Ornitologisk Forening, sælges der blandt andet specialbyggede redekasser til småfugle som musvit, mejse, gærdesmutte og gråspurv, men også til nat-ugle, perleugle og vendehals.

”Vi mærker en voksende interesse for området i forhold til for 10 år siden. Men nu kan man også købe fuglefoder og redekasser i supermarkeder og byggemarkeder. Det er dog ikke altid, at de har dem i de rigtige størrelser og mål,” siger Franck Ishøi, seniorkonsulent i Naturbutikken, der også peger på en sammenhæng mellem omsorgen for fuglelivet og en natur, der har det hårdt.

Michael Stoltze, der er biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm, forstår godt, hvorfor fodring af fugle og opsætning af redekasser er så udbredt i de danske haver.

”Det er en rar fornemmelse at fodre fugle, og så har man dem i nærheden. Mange gør det, jeg gør det, og min gamle mor, der bor på plejehjem, fodrer gråspurve med mejsekugler og frø på sin altan. Når mennesker fodrer fuglene, betyder det, at bestanden af småfugle bliver større, og der bliver flere af de almindelige arter, men der kommer også flere størr,e altædende fugle som skader, krager og alliker,” siger Michael Stoltze.

Han mener, at fascinationen af fuglene har et psykologisk aspekt.

”Vi spejler os lidt i fuglene, som vi opfatter som både gode, onde og søde. Vi tager parti for mejsen, fordi den er utrolig yndig, og solsorten, fordi den synger så smukt. Skaden kan vi ikke lide, fordi den tager småfuglenes æg i deres reder. Men solsorten skal nok overleve alligevel. Det er meget menneskeligt, at vi synes, nogle fugle er gode og søde og andre onde. Men vi skal huske at tænke på, at naturen er ligeglad. Og at fuglene gør, hvad de kan for at overleve og videreføre arten,” siger han og peger på endnu et aspekt.

”Vi forestiller os også at være en fugl og drømmer om det frie liv og at kunne flyve - det tænder os meget. De forskellige fuglearter forbindes også med symboler. Ørnen med styrke og magt, lærken med frihed, storken med frugtbarhed, spætten med flid og vibeparrets flugt med kærlighed.”

”I digtningen fylder fugle meget som i sangen 'Se, den lille stær, den er åh, så fornøjet'. Det er også det, der gør, at nogle har et særligt forhold til fugle og kan blive helt tossede med dem. De gør folk glade. Når vi sidder inde i vinterkulden og skutter os, og sneen fyger udenfor, ser vi fuglene spise på foderbrættet. Men vi gør det for vores egen skyld.”

Michael Stoltze minder om, at fugle er natur, der kommer tæt på mennesker.

”Det er tidstypisk i vores syn på natur, at vi betragter begrebet natur som noget positivt. Det er en stor fejl, for naturen er på godt og ondt ladet med alt muligt, og den er også barsk. Uden natur var vi der ikke, og det er også naturen, der gør, at vi forsvinder.”

Tilbage til haven i Rødovre, hvor Kirsten Skovgaard Jørgensen håber, at gærdesmutten vil finde vej til fedtkuglerne med insekter.

”Gærdesmutten er den smukkeste fugl i verden. At høre den synge gør mig så glad. Og under taget bor gråspurvene, som pipper. Fuglenes pippen og sang synes jeg er de dejligste lyde - meget bedre end bilstøj.”