Vi er en generation af følelsesmæssige analfabeter

Viden om følelseslivet giver ifølge den erfarne psykolog Gry Stålsett bedre livskvalitet. Hvis vi sætter følelser på skoleskemaet, kan vi redde ægteskaber og forebygge psykisk sygdom, mener psykologen, der arbejder på det psykiatriske hospital Modum Bad i Norge

Gry Stålsett mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. Hun påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred.
Gry Stålsett mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. Hun påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred.

Da Gry Stålsett som relativt nyuddannet psykolog i 1993 kom til det private psykiatriske hospital Modum Bad i Norge, var en af de første erfaringer, hun gjorde sig i mødet med stedets patienter, at de kunne drage nytte af en grundlæggende viden om følelser.

”Mange patienter sagde 'følelser er noget møg'. Deres oplevelse var, at følelser er slidsomme. Og min oplevelse var, at det centrale i terapirummet altid var følelser. Derfor begyndte jeg at undervise patienterne i følelser. Jeg gav dem en slags følelsernes ABC. Vi terapeuter skal ikke sidde med kundskaben alene, vi skal dele ud af den, så vi sammen med patienterne kan arbejde med det, der er vanskeligt,” siger den norske psykolog Gry Stålsett.

Hun mener, at vi generelt ved alt for lidt om følelser.

”Det at lære om følelser, og hvordan man regulerer dem, er enormt vigtigt. Det giver en bedre livskvalitet og mindsker risikoen for at blive psykisk syg. Børn burde lære om følelser i skolen,” siger hun.

På samme vis finder Gry Stålsett det paradoksalt, at vi garderer os med forsikringer i rigt mål mod materielle katastrofer og ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred.

”Der er en uendelig lille chance for, at vores huse brænder ned, men det forsikrer vi os imod. I Norge bliver cirka halvdelen af alle ægtepar skilt, men vi forsikrer os ikke imod ægteskabsbrud ved eksempelvis at lære om følelser og kommunikation,” siger Gry Stålsett, der nu ikke blot holder patientforedrag på Modum Bad, men også underviser professionelle fra forskellige faggrupper i en grundlæggende viden om følelser.

Modum Bad, der ligger i Vikersund nord for Oslo, blev grundlagt som kurbad tilbage i 1857, og hundrede år senere, i 1957, blev det omdannet til et psykiatrisk hospital. I dag er det ikke bare et velrenommeret privat hospital, der modtager patienter fra hele landet betalt af det offentlige, men tæller også en forskningsenhed og en kursusvirksomhed. Man behandler, forsker og underviser i angst, depressive lidelser, spiseforstyrrelser, traumer, kompliceret sorg og alvorlige samlivsproblemer og tilbyder familiebehandling og rådgivning i forhold til eksistentielle spørgsmål.

Området er billedskønt med kig til bjerge og består ud over hovedbygningen af over 100 mindre huse og en stavkirke, der holder åbent 24 timer i døgnet. Flere af husene er i træ med små verandaer og gavle udført med kunstfærdige krummelurer og alle med poetisk klingende navne. Tæt ved Bakkehuset mellem Villa Sana og Villa Martha ligger det nyopførte Kildehuset, der er stedets kursus- og kompetencecenter.

Her er Gry Stålsett ved at gøre sig klar til at holde kurset ”Følelsernes ABC” for godt 30 fremmødte. Her er blandt andre psykologer, forskere, ledere, fysioterapeuter og pædagoger. Hun gør sine slides klar og retter lidt på sit headset.

”Både når det gælder forskning og terapi, er vi midt i en følelsesmæssig revolution,” indleder hun og forklarer, at følelser er begyndt at få en anden status i vores samfund.

Da Barack Obama førte præsidentvalgkamp, knyttede han forskeren og forfatteren Drew Westen til sit team, da han i sin bog ”The Political Brain” redegør for, hvordan vælgernes følelser kan have betydning for, hvor de sætter deres kryds på valgdagen. Barack Obama mente, at han for at vinde valget måtte forstå de amerikanske vælgeres følelser.

En anden af Drew Westens væsentligste pointer er, at ny hjerneforskning viser, at man ikke kan træffe rationelle beslutninger, hvis man er ramt følelsesmæssigt.

”På den måde er det skel, vi har haft mellem rationelt og irrationelt, ikke længere så entydigt. Det ene afhænger af det andet. Eksempelvis vil en leder, der oplever at blive følelsesmæssigt afvist, inden han går ind til et møde, træffe dårligere beslutninger, end hvis han ikke var blevet afvist forinden. På samme vis ville han score lavere i en intelligenstest. Det er altså sådan, at for at kunne træffe rationelle beslutninger må vi kunne hente informationer fra vores følelser,” siger Gry Stålsett.

Hun omtaler følelser som informationssystemer.

”Følelser er altså ikke irrationelle, men ganske logiske. Det handler om at kunne aflæse de informationer, der ligger i dem, og 'knække' logikken i vore egne følelsesmæssige reaktioner. Det kan man bedre gøre, hvis man har en grundlæggende viden om følelser,” siger hun.

Gry Stålsett påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred. Hun mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. -
Gry Stålsett påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred. Hun mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. - Foto: Leif Tuxen

Gry Stålsett beder kursusdeltagerne om at forestille sig, at de sidder til et møde på deres arbejde og er meget optaget af samtalen med deres kollegaer.

”Du og en kollega er uenige, og midt i diskussionen rejser han sig op og forlader mødelokalet. Så bliver du måske frygtelig vred, fordi du føler, at han forsøger at undslippe diskussionen. Her kan man lære, at følelser har en tidsdimension,” siger hun.

Med det mener hun, at der kan være både fortid, nutid og fremtid i en følelse. Og i situationen, hvor kollegaen forlader mødebordet, er det væsentligt at lokalisere, om tyngden af vredesfølelsen ligger i fortid, nutid eller fremtid.

”Lad os antage, at tyngden er i fortiden: Hver gang du diskuterede med din mor, så endte det med, at hun afviste dig ved at forlade middagsbordet eller smække med døren. Det kan betyde, at du i denne situation bliver uforholdsmæssigt vred på din kollega, der måske blot gik på toilettet eller måtte gå, fordi han fik voldsomt ondt i maven. Så selvom din vrede her kan virke irrationel, er den bestemt af en logik, hvis årsag du finder i fortiden. Ligger tyngden omvendt i fremtiden, kan vreden rejse sig voldsomt, hvis du eksempelvis er træt og nervøs, fordi du skal til eksamen i morgen. Så har du muligvis en kort lunte og overreagerer,” siger hun.

Tyngden i reaktionen kan også være i nutiden, og så handler det reelt om, at kollegaen før har anvendt den strategi at forlade et møde pludseligt for at undvige en konfrontation.

”Så er vreden måske berettiget,” siger hun.

Gry Stålsett smiler og ler meget. Også da hun tager imod på sit kontor i Villa Sana, der er badet i lyset fra både solen og den smeltende sne i det naturskønne område, hvor det charmerende gule træhus er placeret. Her har hun samtaler med patienter, her forbereder hun kurser, som hun blandt andet holder for store medie- og erhvervsvirksomheder som NRK og SAS, der gerne vil forbedre deres ansattes trivsel. Og her holder hun sig opdateret, når det gælder den nyeste forskning i menneskets følelsesliv.

”Siden 1960'erne har vi vidst, at alle mennesker er født med en række universelle grundfølelser. Før det troede man, at vi mennesker var født som helt ubeskrevne tavler, tabula rasa, men det har vist sig, at vi alle er født med et ganske veludviklet følelsesapparat, som vi orienterer os efter helt fra starten,” forklarer hun og oplister de ti grundfølelser, som hjerneforskere, psykologer, antropologer og spædbørnsforskere verden over er enige om, er de centrale følelser, vi alle er født med: interesse, glæde, vrede, tristhed, angst, jalousi, skam, skyld, hengivenhed og afsky.

Har vi ikke andre følelser end de ti?

”Hvilke andre følelser kan du komme på?”, spørger hun og smiler påfaldende skælmsk. Jeg har faktisk umiddelbart svært ved at komme på andre. Men det lykkes mig efter en rum tid:

Sorg, forelskelse, kærlighed?

”Sorg er sammensat af flere af grundfølelserne og kan give sig til udtryk i vrede, tristhed, hengivenhed, skyld, skam og jalousi. På samme måde med kærlighed og seksualitet, der kan rumme både hengivenhed, glæde, vrede, jalousi, skyld, skam og afsky.”

Tilbage i konferencelokalet lader Gry Stålsett, som om hun trækker en tørresnor ind med rent og tørt vasketøj. Hun trækker godt til, indtil hun står med en imaginær skjorte i hånden. ”Forestil dig,” siger hun henvendt til kursusdeltagerne, ”at denne tørresnor hedder tristhed. De stykker tøj, der hænger på den, repræsenterer hver især en oplevelse, der har gjort dig trist. Når du føler dig trist, er det denne snor, du trækker i, og du kommer i kontakt med alle de tidligere erfaringer af tristhed, du har gjort dig. Når du omvendt er glad, trækker du i den snor, hvor alle de glade minder hænger. På samme måde gælder det de øvrige grundfølelser. Den stemning, du er i, afgør, hvilke minder du først får fat i. Du trækker simpelthen den snor ind, der matcher din aktuelle sindstilstand.”

Eksemplet giver hun for at give kursusdeltagerne en forståelse af, at følelser har deres egen hukommelse.

”Det kan have stor betydning for, hvordan vi tænker om vores liv, for vores selvbillede og selvfølelse. Hvis man kun har adgang til to-tre følelser, vil det påvirke, hvordan man tænker om sig selv og sin historie i en negativ retning. Hvis du er trist og skal fortælle mig om dit liv, så vil jeg ikke få hele fortællingen om dit liv, men en fortælling, der er farvelagt af tristhed. I en terapeutisk situation vil vi så arbejde med at udvide paletten af følelser, men vi burde alle arbejde med det forebyggende,” siger hun.

Gry Stålsett mener, at vor tids analfabetisme er manglende sprog for, hvad vi føler.

”Mange har vanskeligt ved at skelne mellem følelser. Man føler sig måske urolig, men ved ikke, om det skyldes skyld, skam, jalousi eller angst. Hvis vi derimod har et sprog for, hvordan forskellige følelser er, fungerer og føles i kroppen, så kan vi bedre aflæse os selv, vore medmennesker og de situationer, vi er i, og dermed reagere mere hensigtsmæssigt.”

”Jeg plejer at sige, at vi i dag alle er ramt af den japanske syge,” siger hun og forklarer, at de forskere, der beskæftigede sig med at kortlægge de universelle grundfølelser, i en periode var udfordret af én enkelt nationalitet, der ikke reagerede på samme vis som alle andre folkeslag: japanerne. De udgjorde i lang tid en stor gåde, da de i forsøg ikke viste de samme ansigtsudtryk, som mennesker fra alle andre kulturer samstemmende gjorde, når de blev konfronteret med billeder og film af mennesker, der udtrykte de forskellige grundfølelser. Gåden blev løst, da nogle forskere kom på den idé hemmeligt at filme japanerne, når de blev disponeret for disse film og billeder. Man fandt da ud af, at de viste akkurat samme ansigtsudtryk som alle andre, når de ikke vidste, de blev iagttaget. Gry Stålsett forklarer det med, at den japanske kultur på mange områder er bundet op på at kunne holde masken udadtil.

”I dag ser vi en lignende facadekultur også i Vesten. Vi skal holde masken og ikke vise, hvordan vi har det, især ikke hvis vi er kede af det,” siger hun.

Det hænger sammen med, at der i dag er sket et skifte i, hvilke psykiske lidelser vi kæmper med. Hvor skyld tidligere har spillet en større rolle, er skammen i dag blevet mere central. Hvor skylden gør, at man føler, at man gjorde noget forkert, får skammen én til at føle, at man er forkert. Derfor har skammen den effekt, at den lægger låg på følelserne. Når man skammer sig over noget, så fremmedgør det i høj grad én fra ens følelser. På den måde får man generelt sværere ved at mærke og tale om sine følelser.

Gry Stålsett øser af sin erfaring fra det terapeutiske rum:

”Hvis jeg stiller skamfulde patienter spørgsmålet: 'Hvis du viser den følelse til andre, hvad tror du så, de vil tænke om dig?', så vil vældig mange svare: 'Så vil andre tænke, at jeg er dum, ulækker og ikke god nok.' Her er det skammen, der er på færde og siger: 'Jeg er forkert!'.”

Hvorfor fylder skammen mere i dag end tidligere?

”Vi lever i et konkurrencesamfund, er underlagt en produktionskultur samt en compair and despair-kultur, hvor du hele tiden sammenligner dig med andre, hvor du skal præstere, være oplagt, altid have det godt og få tingene gjort på jobbet. Det at være lykkelig er idealet. Derfor oplever mange, at de ikke har overskud til at gå igennem en skilsmisse eller en eksistentiel krise. De har ikke tid til at sørge, ligge søvnløs og have det skidt. De orker ikke at gå på arbejde og vise, hvordan de virkelig har det, da det opleves skamfuldt, og flere beder derfor om hjælp til at 'mestre dem selv' med antidepressiver eller sovemedicin. Så kan de undgå at mærke sig selv,” siger hun.

Derfor er det ifølge Gry Stålsett vigtigt, at vi prioriterer at lære mere om vores følelser, så vi ikke oplever det som uoverskueligt eller skamfuldt eksempelvist at reagere følelsesmæssigt på en livskrise.

”Har vi et sprog for vores følelser, kan vi på en helt anden måde påvirke vores hverdag og afstemme vores reaktioner,” slår hun fast.

Gry Stålsett fremhæver et indholdsmættet citat af den østrigske psykolog Viktor E. Frankl, der efter tre år i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig grundlagde en eksistentialistisk psykoterapeutisk retning. I citatet indfanger han den kraft, der ligger i at være bevidst om egne reaktioner. Måske kan vi ikke ændre den situation, vi er i, men vi kan selv bestemme, vores reaktion på den:

”Mellem en påvirkning og svaret på denne påvirkning er der et rum. I det rum har vi magt til at vælge vores svar. I vores svar ligger muligheden for vores vækst og vores frihed.”

Derfor mener Gry Stålsett også, det er helt oplagt at sætte følelser på skoleskemaet i grundskolen.

”Børnene skal lære de centrale følelser at kende og at kunne skelne mellem dem, og de skal vide, hvordan de føles i kroppen. De skal for eksempel lære, at en følelse som skam er positiv, hvis den er velreguleret, for så hjælper den dig til at navigere socialt og forholde dig til egne og andres grænser. Hvis du ikke kan regulere skammen, bliver du enten skamløs eller føler for megen skam,” siger hun og samler op:

”Det handler om at lære at læse og forstå egne og andres følelser. På den måde kan vi påvirke vores hverdag, trivsel og helbred betydeligt.”

Gry Stålsett påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred. Hun mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. -
Gry Stålsett påpeger det paradoksale i, at vi forsikrer vores huse mod brand, men ikke investerer tilsvarende i vores mentale helbred. Hun mener, at mange ægteskaber kunne reddes, hvis parrene lærte mere om følelser og kommunikation. - Foto: Leif Tuxen
I det gule hus, Villa Sana (th.), har psykolog Gry Stålsett kontor. Her har hun samtaler med patienter og holder sig opdateret, når det gælder den nyeste forskning i menneskets følelsesliv. Lige nu arbejder hun blandt andet på en grundbog om følelser, der er planlagt til at udkomme senere på året. -
I det gule hus, Villa Sana (th.), har psykolog Gry Stålsett kontor. Her har hun samtaler med patienter og holder sig opdateret, når det gælder den nyeste forskning i menneskets følelsesliv. Lige nu arbejder hun blandt andet på en grundbog om følelser, der er planlagt til at udkomme senere på året. - Foto: Leif Tuxen
Privathospitalet Modum Bad er beliggende i et billedskønt område med kig til bjerge og består ud over hovedbygningen af over 100 mindre huse. Flere af dem er i træ med små verandaer og gavle udført med kunstfærdige krummelurer og alle med poetisk klingende navne. Her Villa Martha, hvor hospitalets center for familie og samliv holder til. -
Privathospitalet Modum Bad er beliggende i et billedskønt område med kig til bjerge og består ud over hovedbygningen af over 100 mindre huse. Flere af dem er i træ med små verandaer og gavle udført med kunstfærdige krummelurer og alle med poetisk klingende navne. Her Villa Martha, hvor hospitalets center for familie og samliv holder til. - Foto: Leif Tuxen