Vi får fuldt belagt i præstegården denne jul

”Det bliver en jul ligesom i Bergmans 'Fanny og Alexander',” siger jeg. ”Men uden den onde præst,” siger fruen.

Kåre Gade er journalist og præstemand.
Kåre Gade er journalist og præstemand. Foto: Arkivfoto .

Jeg vågner ved, at min mobiltelefon brummer. Decembermørket ligger stadig tungt i soveværelset. Jeg famler efter brillerne og læser beskeden:

”Har I fundet ud af, hvad I vil give mine brødre?”

Jeg stønner og skriver:

”Ikke endnu. Jeg indkalder ældsterådet i aften. Promise.”

”Hvad sker der?” spørger fruen.

”Du er indkaldt til julegavemøde i aften,” siger jeg.

Vores førstefødte er i gavehumør. Faktisk har han været i gavehumør siden den 9. september, hvor han sendte en e-mail til resten af familien med den for årstiden let overrumplende titel ”Jul!” Siden er e-mail-tråden vokset, i takt med at han med vedholdende opdateringer har sikret sig, at ingen i den udvidede familie er i tvivl om, hvem de giver hvad og hvorfor.

Bortset fra hans forældre. Vores kalenderlys er otte dage bagud, men det er ingenting sammenlignet med os selv.

I løbet af dagen modtager vi yderligere fire julegaverelaterede beskeder.

”Jeg får stress af hans rykkere. Vi er nødt til at få det overstået,” siger jeg over aftensmaden.

Det føles kun som et øjeblik siden, det var os, der sad og koordinerede gavelister på vegne af familien, men der har tilsyneladende fundet et generationsskifte sted. Jeg begynder at skrive navnene på dem, der kommer og holder jul i præstegården. Da jeg er to tredjedele gennem listen, slipper papiret op.

”Du skulle have lavet mindre afstand,” siger fruen. ”Og du skal også huske at lave plads til de to, der har fødselsdag mellem jul og nytår.”

For første gang i flere år kommer alle drengene hjem i julen. Plus deres svensktalende kærester. Plus diverse løsgående tanter og mostre.

”Det her kommer til at tage hele aftenen,” siger jeg.

I virkeligheden tager det kun en halv time. Takket være den ældstes distribuering af ønskelister, en iPad og et kreditkort er gaverne købt over internettet på rekordtid. Ikke så hyggeligt som at tage en dag fri for sammen at besøge julepyntede butikker, varme sig med et glas gløgg undervejs og lade sig inspirere til spændende og originale gaver, der passer perfekt til deres modtagere.

Men klart konkurrencedygtigt i forhold til at trække lod om, hvem der skal gennemføre et desperat sidste øjebliks-indkøb af gaver, der hverken er særligt originale eller står på ønskelisterne, og som bliver byttet, så snart butikkerne åbner igen. Hvilket er den løsning, vi har brugt de seneste 25 år.

Jeg sender listen over, hvad vi har købt, til den ældste.

”Det føles ligesom at aflevere sin selvangivelse,” siger jeg og læner mig tilbage.

”Vi skal også have købt et par ekstra dyner og nogle luftmadrasser,” siger fruen.

”Og lave en værelsesfordeling,” siger jeg.

”Og en plan for, hvem der skal lave mad de forskellige dage,” siger hun.

”Så kan pigerne lave rustikke retter fra deres hjemstavns sneklædte granskove. Det bliver en jul ligesom i Bergmans 'Fanny og Alexander',” siger jeg.

”Men uden den onde præst,” siger hun.

”Ja, vi gider ikke have, at den onde præst kommer,” siger jeg.

Og minder mig selv om, at jeg i år skal huske at købe en gave til fruen.