Vi vil gerne leve op til Dronningens nytårsforventninger

Når Dronningen siger, at vi skal forvente noget af vores medmennesker og os selv, så hører vi efter. Det kan blandt andre gavne flygtninge, mener fagfolk

Når Dronningen siger, at vi skal hjælpe flygtninge med at finde sig til rette i samfundet, så bliver der lyttet. -
Når Dronningen siger, at vi skal hjælpe flygtninge med at finde sig til rette i samfundet, så bliver der lyttet. - .

Budskaber trænger bare bedre ind, når det er regenten, der leverer dem.

Så da Dronningen i sin nytårstale fra Fredensborg Slot forleden sagde ”vi skal forvente noget af vore medmennesker, ligesom vi ønsker, at nogen skal forvente noget af os”, så er det sandsynligt, at mange danskere har taget hendes budskab til efterretning. På samme måde kan det få afgørende betydning for tonen i debatten om flygtninge og indvandrere, at Dronningen i talen gjorde det klart, at vi skal hjælpe de mange flygtninge, som lige nu kommer til Danmark fra blandt andet Syrien.

Det mener en række eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med.

Når Dronningen taler, så hører vi efter.

Jens Andersen, som er forfatter til biografien ”M - 40 år på tronen” om dronning Margrethe II, vurderer, at vi lytter mere koncentreret til vores dronning end til vores skiftende statsministre.

”Statsministrene er efterhånden så indhyllet i spin, at man ikke for alvor tror på de skiftende personer inde bag slipseknuderne og spadseredragterne. Dronningen derimod er vi fuldkommen trygge ved, ikke mindst som fortælleren ved årsskiftet. Dronning Margrethe taler fra hjertet, statsministrene fra hjernen og desværre - har man ofte på fornemmelsen - ikke altid fra deres egen,” mener Jens Andersen.

Ifølge ham er det Dronningens styrke at udfolde sig idépolitisk og tale i etisk-moralske, humanistiske termer.

”Her er det jo, at hendes kristne tro og medmenneskelige, næstekærlige budskaber trænger stærkt igennem i nytårstale efter nytårstale. Hun taler gerne til vores civilcourage-instinkt. Ofte med udfordrende kant, for eksempel ved at sige, at det er udansk ikke at åbne sin dør for den fremmede, der behøver hjælp. Hvad angår dette kronisk ømme punkt i dansk politik, har Dronningen alle dage været en stor retoriker, der ved, at hun som meningsdanner er nødt til at holde sig på måtten, men samtidig har hun aldrig været bange for at stå på måtten og gennem sproget og sin tro afsøge grænserne for sin ytringsfrihed. På det punkt er hun i verdensklasse som regent.”

Vært på tv-programmet”DR2 nu”og tidligere taleskriver for Folketingets skiftende formænd, Bente Dalsbæk, fremhæver ligeledes Dronningens evne til at trænge igennem til sit publikum.

”Generelt for Dronningens nytårstaler er, at de skal samle, mere end de skal sprede. Hun finder nogle værdier, som vi kan blive enige om, og får sagt det højt, som vi har behov for at diskutere. Hun er lidt som en mor, der får os til at høre efter. Hun får sendt nogle bølger ud i det store debathav uden at konkretisere det for meget,” siger Bente Dalsbæk.

Flygtninge og de fremmede, der har brug for hjælp, fyldte i år en stor del af regentens tale. Også denne gruppe af nyligt ankomne flygtninge opfordredes af majestæten til at tage ansvar for sig selv og gøre det bedste for at falde til i det nye land. Ikke noget nyt budskab i flygtningedebatten. Men, påpeger Bente Dalsbæk, Dronningen formår at gøre budskabet spiseligt.

”Der er blevet råbt og skreget om flygtninge og indvandrere i årevis. Og der har været meget retorisk armlægning om, hvem der kunne være mest skinger. Jeg tror, mange i befolkningen gerne vil have pænere gavepapir om de pointer, der bliver leveret. Og det giver Dronningen. Hun sætter projektør på nogle af de emner, som vi har behov for at få en dialog om. Hun opfordrer til samtale frem for råb og skrig, og det er vigtigt.”

Flygtninge var også på dagsordenen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nytårsdag holdt sin nytårstale. ”Vi skal tage ordentligt imod de flygtninge, der kommer til Danmark, men vi skal lære af fortidens fejl og undgå, at flygtninge bliver gjort til klienter”, lød det fra Statsministeriet.

Nytiltrådt biskop i Viborg Stift og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, havde både forventet og håbet, at nytårstalerne fra både statsministeren og Dronningen ville komme til at berøre flygtningestilstrømningen i en tid, hvor der aldrig før har været så mange flygtninge i verden.

”For mig var det en vigtig pointe i begge taler, at vi både skal hjælpe og respektere de flygtninge, der kommer til landet. De flygtninge, jeg har talt med, har netop været meget frustrerede over, at de ingenting måtte, og at der ikke var nogen forventninger til dem. De sad bare rundt om i asylcentrene og visnede. Der ligger en respekt i, at nogle forventer noget af dig som menneske,” siger han.

Dronningen brugte i sin tale tid på at takke alle, der har engageret sig i hjælpearbejdet med flygtninge. Og man skal ikke undervurdere, hvor meget hendes taknemmelighed betyder for de organisationer og frivillige, der arbejder med flygtninge og på asylcentrene, mener biskoppen.

”For de mange frivillige betyder det rigtig meget, at der i almindelighed kommer større fokus på deres arbejde. Jo flere der kommer i berøring med flygtningene, jo mere kan det være med til at ændre den uhyggelige holdning, som har præget debatten, hvor vi har omtalt flygtninge som tal i statistikker og som problemer i stedet for at se dem som mennesker. De er mennesker, og de er overladt til os. Vi står med deres livsskæbne i vores hånd. Derfor tror jeg også, at jo flere der engagerer sig, jo mere human en politik vil vi få på det område,” siger han.

Røde Kors driver en række af de store asylcentre i Danmark og møder dagligt de flygtninge, som både Dronningen og statsministeren altså omtalte i deres nytårstaler - og vil stille krav til. Generalseketær i Røde Kors, Anders Ladekarl, mener som udgangspunkt, at det er udmærket at stille krav til sine medmennesker. Men lige hvad angår flygtninge, skal man træde varsomt.

”Der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til landet. En har været ved at drukne i Middelhavet og er dybt traumatiseret, en anden er analfabet mens en tredje har en universitetsuddannelse og blot venter på at komme i gang. Nogle kan man stille krav til, andre kan man ikke.”

Også han understreger, at det har stor betydning, når Dronningen i sin tale klapper frivillige og sociale organisationer på skulderen.

”Det er uden tvivl en kæmpe motivationsfaktor, at der i de højere lag er opbakning til vores og de frivilliges arbejde. Og det betyder noget for samfundsdebatten, at Dronningen italesætter det, jeg tror mange tænker. Den politiske tone har længe været så hård, at folk har holdt deres mund om, at de synes, vi skal hjælpe de flygtninge, der kommer hertil. Nu har Dronningen banet vejen for, at mange igen tør sige højt, at de gerne vil hjælpe, og det er vigtigt,” siger Anders Ladekarl.

Læs hele Dronningensnytårstale på

Bente Dalsbæk, uddannet jurist. Hun underviser i taleskrivning og kommuniktation. Bente Dalsbæk er gift med politikeren Naser Khader. Billedet er taget på Christiansborgs ridebane.
Bente Dalsbæk, uddannet jurist. Hun underviser i taleskrivning og kommuniktation. Bente Dalsbæk er gift med politikeren Naser Khader. Billedet er taget på Christiansborgs ridebane.