Mit livs øjeblik: Da min fars profeti om materialisme gik i opfyldelse

Efter forgæves at have stået i en timelang kø for at få svinekød i et fattigt Kina lærte forfatter og debattør Xinxin Ren Gudbjörnsson en livslektie om, at materiel rigdom ikke gør hende mere tilfreds. Det kom til at forme hendes karriere og livsstil

”I dag føler jeg mig næsten fri for materielt hysteri, ” siger forfatter og debattør Xinxin Ren Gudbjörnsson.
”I dag føler jeg mig næsten fri for materielt hysteri, ” siger forfatter og debattør Xinxin Ren Gudbjörnsson. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Vi splittede altid familien op, når vi tog ud for at købe mad. Alle i Kina var meget fattige dengang, og der var lange køer til de få ting, der var at få, og derfor gik én efter mel, en anden efter grøntsager - og denne kolde vinterdag i 1986 var det mit lod at hente svinekød.

Det var ikke morsomt. Jeg frøs, køen var flere timer lang, og jeg var kun otte år, men sådan var det. Da det endelig blev min tur, fik jeg at vide, at der ikke var mere kød, og der kom heller ikke mere den dag. Min familie var meget heldig, for vi fik ofte kød, og jeg var meget kødglad, så min skuffelse var næsten ubærlig.

Om aftenen talte vi om, hvad der var sket, og jeg brokkede mig. Så sagde min far noget, der fik stor betydning for mit liv. Han sagde: Du ærgrer dig nu, men vær sikker på, at ligegyldigt hvor rig du bliver, og hvor meget kød du får, så vil du aldrig være helt tilfreds. Og så kom han med et eksempel, som jeg dengang tænkte, var helt absurd:

”Lad os sige, at vi fik så mange penge, at vi havde råd til en privatchauffør. Så ville vi sikkert skændes om, hvornår vi skulle ringe efter ham, og hvem der skulle gøre det.”

Jeg havde stået i kø hele dagen, og så talte han om privatchauffør!

Som 12-årig rejste jeg til Danmark for at bo med min biologiske mor, men i mine 20'ere var jeg igen på besøg hos min far i Kina. Det var gået ham så godt, at han havde en privatchauffør, og en aften endte vi faktisk med at diskutere, hvornår vi skulle ringe efter ham. Jeg tænkte ikke over sammentræffet, før det senere slog mig: Min fars profeti var jo blevet opfyldt.

På det tidspunkt gik jeg på Copenhagen Business School, CBS, og havde store planer om at tjene mange penge, men oplevelsen hos min far fik mig til at tænke over, hvad jeg egentlig havde lyst til at arbejde med. Jeg troede nu på hans ord om, at det ikke er materielle goder, der skaber tilfredshed i livet. Det havde vist sig at være sandt i min egen familie, og det er sandt for hele Kina, som generelt brokker sig langt mere i dag, end dengang de fleste måtte leve uden varmt vand og uden fjernsyn eller andre af de luksuriøse ting, der i dag er blevet hverdag.

Mit hovedfokus blev i stedet at prøve mig selv af og lave mange forskellige ting frem for at specialisere mig, og jeg blev blandt andet underviser. Livet har for mig egentlig altid handlet om at opnå friheden til at få store oplevelser og skifte spor, når jeg vil, og det er også sådan, min fars tankegang er. Men jeg havde glemt det i min iver efter at opnå noget, jeg kunne vise frem.

I dag føler jeg mig næsten fri for materielt hysteri. Jeg har ingen gæld, jeg lejer min lejlighed og køber ikke store ting. Det er slet ikke mig at stå i kø for at få den nye iPhone, og det føler jeg har givet mig en større tilfredshed med mit liv, og jeg føler mig mere tilfreds end mange af de venner, der gik pengevejen og gældsatte sig i store huse. Jeg tror, det først og fremmest skyldes, at jeg uden det materielle ræs har fået friheden til at gøre, hvad jeg vil.