Det har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, at så mange mennesker i Danmark lider af inkontinens det vil sige problemer med at holde på urin eller afføring.
Inkontinens er en lidelse, som på mange måder kan være medvirkende til at svække livskvaliteten hos den enkelte borger, og særligt landets ældste er hårdt ramt. Således antages det, at 20 procent af alle danskere over 65 år lider af inkontinens. Dobbelt så mange kvinder som mænd har lidelsen, og for kvinder over 75 år anslås det, at tallet er helt oppe på 50 procent.
På en nylig konference om inkontinens i Spaniens hovedstad, Madrid, lød en af konklusionerne, at alt for mange lider unødvendigt under sygdommen, fordi plejepersonale ikke er godt nok til at reagere på de borgere, der har lidelsen. Brita Aagaard, sundhedscenterleder i Horsens Kommune, deltog i konferencen, og hun er ikke i tvivl om, at indsatsen herhjemme kan forbedres.
Blandt andet er det et problem, at så få har kendskab til, at inkontinens kan forårsages af mange ting.
Inkontinens har ikke den helt store bevågenhed, når man tænker den bredt. Inkontinens har forskellige årsager, og vi skal blive bedre til at se på, hvad vi kan gøre for den enkelte. Hvad er årsagen til, at netop denne borger har inkontinens, hvor giver det god mening at træne, hvornår skal vi behandle, og hvornår skal vi bibringe viden om hjælpemidler til dem, hvor inkontinensen ikke kan kureres? Det er spørgsmål, som vi skal blive bedre til at stille, siger hun.
Brita Aagaard fremhæver, at der er dygtige forskere herhjemme, og i de fleste kommuner er der også vidende ansatte. Men det halter med at få bragt den nødvendige viden ud til de borgernære medarbejdere som sosu-hjælperne, sosu-assistenterne og sygeplejerskerne, der hver dag yder pleje til de ældre borgere enten i deres eget hjem eller på plejecentre.
LÆS OGSÅ: Mange frygter medicins bivirkninger
Det er også vigtigt at få kommunikeret ud til befolkningen, at det er muligt at få hjælp, når man lider af inkontinens.
Fordi inkontinens netop ikke skyldes det samme for alle, er det vigtigt at få en professionel udredning hos sin læge, som kan sætte et individuelt forløb i gang, siger hun og efterlyser også, at netop de praktiserende læger involveres mere.
Der ligger nogle globale anbefalinger til, hvordan inkontinens skal gribes an, og i Danmark handler det meget om, at vi får styrket samarbejdet mellem lægerne og de kommunale konsulenter, der har spidskompetencer på området. Når praktiserende læge, sygeplejerske og fysioterapeut indgår i et samarbejde med borgeren, så styrkes muligheden for at kunne bidrage med den helt rigtige indsats for netop den enkelte borger, siger Brita Aagaard.
På den nyligt overståede inkontinenskonference præsenteredes blandt andet et forskningsprojekt, hvorigennem man målrettet havde arbejdet for at finde individuelle løsninger til de inkontinente ældre i plejesektoren. Herved var det lykkedes at nedbringe brugen af bleer.
Der, hvor jeg selv er, er vi gået i gang med at se, om vi kan gøre noget anderledes, end vi hidtil har gjort. Om der er nogle mønstre hos den enkelte, som betyder, at vi kan få reduceret antallet af ble-bevillinger, siger hun og afviser, at bleer blot bruges, fordi de er en nem løsning.
Lovgrundlaget er, at der altid skal ske en individuel udredning, når en borger får en blebevilling. Det forudsætter, at en læge har konstateret, at her er der ikke noget at gøre. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det aldrig sker, men det er bestemt ikke det almindeligst forekommende, siger hun.
Ulla Due, der er fysioterapeut, ph.d.-studerende på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Herlev Hospital, næstformand i Kontinensforeningen og formand for Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi, medgiver, at der er al mulig god grund til at gribe behandlingen af inkontinente borgere individuelt an.
I den gruppe, hvor de ældre ikke er på plejehjemmet og er demente, kan vi gøre rigtig meget. Vi kan hjælpe dem til at drikke rigtigt, tisse rigtigt, holde sig i gang og få tømt blæren regelmæssigt. Og selvom man er gammel, kan man sagtens have gavn af sådan noget som bækkenbundsøvelser. Men vi skal tage udgangspunkt i den enkelte og også acceptere, at nogle ældre vil være i fred med deres inkontinens og helst bare have en ble på, siger hun.
Selvom man er gammel, kan det at være inkontinent være meget skamfuldt, og hvis man vil være med til at give ældre med inkontinens en god alderdom, er det vigtigt at lade dem vide, at de kan få hjælp til at tackle deres inkontinens.
Inkontinens er lidt tabuernes holdeplads, men fordi den indvirker på mange områder og kan medvirke til, at man står af både seksuelt, fysisk og socialt, er det så vigtigt, at vi får kommunikeret ud, at der er mange muligheder for at få hjælp, siger Ulla Due.