Undgå at dehydrere i sommervarmen

Mennesket er afhængigt af vand, og når det er varmt, har vi behov for mere end normalt. Men i stedet for at gå og måle skal vi øve os i at mærke tørst. Så får vi automatisk stillet vores væskebehov, siger ekspert

At drikke vand er en af de måder, hvorpå vi får vand i kroppen. Særligt i varmt vejr er det vigtigt at få tilstrækkeligt med vand.
At drikke vand er en af de måder, hvorpå vi får vand i kroppen. Særligt i varmt vejr er det vigtigt at få tilstrækkeligt med vand. . Foto: Scanpix.

Når solen i denne sommertid vælger at forkæle os med sine varme stråler, er det ekstra vigtigt at få tilstrækkeligt med væske i løbet af dagen. Risikoen for at dehydrere er større, når temperaturen er høj. Og mens vi godt kan leve uden mad i flere dage, vil det have store omkostninger ikke at drikke nok, når det er varmt.

Hvert år hører man om mennesker, der indlægges og må have væskedrop, fordi de ikke har drukket nok og er blevet dehydrerede. En tilstand, der kendetegnes ved, at man bliver diffus i sin tale, forvirret og risikerer at blive bevidstløs. Særligt sydpå sker det også, at mennesker dør under de værste hedebølger.

Ifølge Preben Vestergaard, lektor på Professionshøjskolen Metropol, afhænger vores væsketab af tre faktorer: varme, luftfugtighed og aktivitet. Jo højere varme og luftfugtighed, der er, og jo mere aktiv man er, jo større væskebehov vil man have.

”Normalt siger vi, at man skal drikke mellem en hel og halvanden liter vand om dagen, men hvis vi er udenfor en sommerdag og oven i købet er aktive, kan det blive en helt anden snak, og der kan blive tale om et behov på litervis,” siger han.

Vi får vand ind i kroppen på tre måder. Dels gennem det, vi drikker, og dels gennem maden, men også når vi forbrænder i kroppen, danner vi vand tænk blot på, hvordan det kan dryppe fra et udstødningsrør. Men ud over at få vand ind, afgiver vi også vand fra kroppen. En ung gennemsnitlig mand vil således tabe cirka to en halv liter væske om dagen. Det vil han gøre gennem henholdsvis urin, afføring, sved og udåndingsluft, og det er dette tab, der skal dækkes ind igen. Det bliver det optimalt set med en halv til en hel liter væske gennem fødevarer, en til halvanden liter drikkelse og det resterende ved forbrænding, oplyser Preben Vestergaard.

Ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard bør ældre mennesker drikke en halv liter vand mere om dagen end andre. Årsagen til dette er, at ældres urin ikke koncentreres i samme grad som yngre menneskers, og derfor ryger der mere vand med ud, når de tisser, hvilket betyder et øget væsketab.

Ældre kan også have svært ved at mærke tørst og dehydrerer derfor oftere, men helt generelt er mange af os dårlige til at mærke efter, hvornår vi har brug for noget at drikke.

Derfor har et råd ofte lydt, at man særligt om sommeren skulle holde regnskab med, at man fik drukket nok. En måde at gøre det på kan være at have en fyldt en-liters vandflaske liggende i køleskabet, som man sørger for at have drukket en eller to af, inden dagen er omme.

Per Brændgaard har kendskab til rådet om altid at drikke lidt mere, end man egentlig har lyst til for at være sikker på ikke at få underskud på væskebalancen. Men han mener, at der er en meget bedre måde, hvorpå man kan sikre sig at få drukket den mængde vand, man har brug for.

”Vi kan undgå at få problemer med væskemangel, hvis vi bliver bedre til at mærke vores tørst. Når man siger, at folk ikke kan føle tørst, så passer det ikke, for kroppen kan sagtens føle den. Men vi har vænnet os til at ligge og stege i solen og tænke på sand i skoene og aftenens grillmad i stedet for at være i vores krop og have opmærksomheden rettet mod dens behov,” siger Per Brænd-gaard.

Netop fordi mange mennesker ofte befinder sig mere ”oppe i hovedet” end ”nede i kroppen”, er det ikke nemt at mærke efter, hvad kroppens egentlige behov er. Derfor kræver det øvelse at lære at scanne kroppen for tørstfølelsen, men det er ikke umuligt.

”Alle kan lære at drikke efter deres reelle tørst. Og det er i hver fald lettere at lære folk at mærke tørst og sult end at give dem tabeller og matematiske formler, som de skal bruge til selv at regne ud, hvor meget de skal drikke og som alligevel ikke kan bruges til noget, fordi behovet ændrer sig efter varme og aktivitet,” siger Per Brænd-gaard.

Opskriften hedder ”mindful drikning”.

”Det at få en bedre føling med sit tørstbehov handler om at få en øget opmærksomhed på sin krop, og det kan man blandt andet få ved hjælp af åndedrætstræning, der gradvis hjælper med at have fokus rettet mod kroppen, samtidig med at man er opmærksom på ikke at være alt for stresset,” siger ernæringseksperten.