Klokken er 3.58, og Mads Vraa kan ikke sove. Det er ikke et særligt tilfælde, Mads Vraa vågner hver nat omkring klokken fire om morgenen. Der ligger han og vender og drejer sig, og hvis han er heldig, får han igen et par timers søvn ved sekstiden om morgenen. I alt bliver det sjældent til mere end seks timers søvn for den 40-årige mand, der arbejder ved et pladeselskab i København.
Siden Mads Vraa var teenager, har han sovet dårligt, men han synes selv, at han har gjort sit for at komme problemet til livs. Tidligere på året overnattede han hos Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Hospital som led i en søvnundersøgelse, men de kunne ikke afklare, hvad der forårsagede hans søvnbesvær, og foreslog ham i stedet at kontakte en søvnpsykolog.
Mads Vraa synes efterhånden, at han har prøvet en del. Cd'er med regnvejrslyde, at gentage et vrøvleord for sig selv, en særlig type hovedpude og forskellige typer mørklægningsgardiner er blot nogle af eksemplerne. Intet af det har virket, og nu er han efterhånden ved at opgive at få en normal søvnrytme.
”Det fylder en del, når man ikke kan sove. Ikke kun fysisk, fordi jeg får hovedpine, men også psykisk. Det har særligt været i de perioder, hvor jeg har været i forhold. Min ekskæreste blev ked af det og kunne ikke forstå, hvorfor man kan have så store problemer med at sove. Hvis hun en nat havde fået seks timer søvn, var hun helt ødelagt. Så prøv at forestille dig, at det er sådan i mange dage, uger, måneder og år i træk,” siger Mads Vraa.
Og han er langtfra den eneste dansker, der har svært ved at sove. En opgørelse fra Statens Serum Institut i 2012 beskrev, at 380.000 danskere i løbet af 2011 havde indløst mindst én recept på sovepiller, og at cirka 45.000 personer slugte sovepiller dagligt.
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for Morgenavisen Jyllands-Posten dette forår viste, at 44 procent af de adspurgte danskere svarede, at de på det tidspunkt sov mindre end for 10-15 år siden. Hver fjerde svarede, at de sov for lidt i forhold til deres behov.
Men af en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fremgår det, at danskerne i 2009, hvorfra de seneste tal stammer, sov lige så meget som for 45 år siden.
Vi sover i gennemsnit næsten otte timer i døgnet, og det har vi gjort længe. Altså er der tilsyneladende et paradoks. Mængden af søvn er konstant, men mange oplever, at de har et problem.
Ifølge Poul Jennum, der er søvnprofessor ved Glostrup Hospital, er en af forklaringerne, at mange har urealistiske foretillinger om den gode søvn.
”At vi er så opmærksomme på sundhed og sygdomsfænomener som fedme, ADHD, depression, søvn og så videre gør, at vi også forventer, at der er nogen, der gør noget ved det, hvis vi for eksempel har hovedpine eller ikke kan sove,” siger Poul Jennum og fortsætter:
”Du kan jo ikke åbne en avis eller et blad, uden at der gøres opmærksom på en ny trend eller et problem inden for sundhed. Det skaber et fokus og en bekymring i befolkningen omkring ting i tilværelsen, som er ganske naturlige, som eksempelvis at sove dårligt i et par dage.”
I stedet for at tage sovemedicin fordi man ikke kan sove på grund af sine små børn, må man se det som et livsvilkår. Har man børn, har man travlt, og derfor bliver man også mere træt. Det bliver man også, hvis man er oppe mange gange om natten, fordi den lille ikke vil sove. Men det er ikke et sygdomstegn,” forklarer Poul Jennum.
Det er det heller ikke, hvis ens teenagere ikke sover nok. I hvert fald ikke, hvis det er, fordi de sidder for længe på Facebook eller med mobilen om aftenen.
”Informationsteknologien er noget, vi alle sammen er glade for. Måske særligt de unge mennesker. Men hvis det betyder, at det kniber for dem at få sovet, så er det måske ikke et samfundsproblem, men et spørgsmål om forældreansvar,” mener Poul Jennum.
Hos Scansleep, der ifølge egne oplysninger er Danmarks førende private søvninstitut, har de travlt, fortæller leder Torben Jager Petersen. Han mener også, at den teknologiske udvikling, hvor man svømmer i bærbare computere og smartphones, kan have indflydelse på, hvor meget og hvor godt man sover.
”Det er det her med at være på. Man kan arbejde sent, og det forventes hele tiden, at man svarer sin mail eller i hvert fald tjekker den. Det er en stressfaktor for den arbejdende del af befolkningen. De unge mennesker kan som regel ikke lægge sig til at sove, før deres venner gør det, og andre spiller computer med folk fra den anden side af Jorden. De ting tager noget af den tid, man ellers skulle have sovet.”
Ringer man ind til Scan-sleep med et søvnproblem, vil man først blive spurgt om, hvorvidt det skyldes en fysisk eller en psykisk belastning. Er det fysisk, skal man tale med en læge, og er det mentalt, kan man få en tid hos Torben Jager Petersen.
Han vil dernæst spørge, hvor længe man har haft besvær med at sove. Ofte har søvnproblemer rod i en belastning mod kroppen eller sindet. Det kan være familieforøgelse og små børn, der gør det svært at få sovet kontinuerligt, eller det kan skyldes depression eller sorg over et familiemedlems død. Søvnproblemet bliver dog først rigtig kritisk, når det ikke forsvinder, selvom det oprindelige problem er løst.
Torben Jager Petersen fik for nylig et opkald fra en yngre kvinde, som illustrerer pointen.
”Hun er mor til en lille dreng på 15 måneder, og fordi barnet skrantede meget i begyndelsen af sit liv, fik hun ikke sovet meget. Det gav hende nogle alvorlige søvnproblemer, men selv da barnet fik en normal døgnrytme, kunne hun ikke sove. Det påvirker hendes humør og livskvalitet i betydelig grad. Der kan vi hjælpe.”
Mads Vraa har ingen børn, så han kan ikke forklare sine søvnproblemer med dem. Han prøver også at gå i seng regelmæssigt, gerne ved 23-24-tiden, han dyrker motion flere gange om ugen, ryger ikke, drikker kun alkohol i moderate mængder, og så sætter han altid sin telefon på lydløs, inden han slukker lyset og lægger sig til at sove.
Han synes selv, at han følger søvnrådene ganske nøje, men han ønsker heller ikke et liv, hvor han kryber under dynen klokken 20 hver aften for at sikre sig otte timers søvn.
”Jeg vil jo gerne kunne få en øl med vennerne en aften, uden at det skal spo-lere hele dagen efter.”
Uanset om Mads Vraa hver aften tog et varmt bad, inden han gik i seng, placerede en maske over øjnene og altid luftede ud før sengetid, som et udsnit af de officielle søvnråd fra Region Hovedstaden lyder, ville det ikke nødvendigvis løse hans vanskeligheder med at sove, påpeger Torben Jager Petersen fra Scansleep.
”Ligesom søvnrådene er unødvendige, hvis man ikke har søvnproblemer, nytter de heller ikke, hvis man grundlæggende ikke kan sove. De folk, der kommer herind, følger alle søvnrådene, og alligevel kan de ikke sove. Det er også frustrerende.”
Filosof Arno Victor Nielsen sover godt. Det synes han i hvert fald selv. Han forklarer sin harmoniske søvn med det ”rytmiske liv”, han lever. Han har heller ikke længere små børn, så han ”farer” ikke rundt med ungerne til fodbold og ridning, som han selv beskriver det.
”Mit liv er ikke skemalagt, og jeg kan godt lide at komme før tiden, når jeg har aftaler. Det giver et hul i tilværelsen, og hvis man kan skabe sig de huller mellem sine gøremål, får man en rytme, fordi man hele tiden kan forberede sig på det næste, der kommer. Jeg tror, at kroppen stritter imod at blive lagt ind i et system, og det kan være forklaringen på, at vi sover dårligt.”
Mere overordnet pendulerer Arno Victor Nielsen mellem to begreber, når snakken falder på søvnproblemer anno 2014: rytme og takt.
”Rytme er at leve i en tid, hvor tingene er rytmisk inddelt med mellemrum og pauser, men i dag er der ikke længere hul mellem programpunkterne, der er taktstreger: Nu skifter vi fra det ene til det andet. Når du hører et program i radioen, er der intet mellemrum mellem indslagene. Så er vi her, og så er vi der. Bum bum bum,” siger Arno Victor Nielsen.
Og så er det, at vi får problemer med at sove, mener filosoffen.
Han er fra landet, og her kunne man tale med om rytme. Livet og søvnen blev dikteret af naturens og dyrenes rytme. Dyrene skulle have mad, når de var sultne, koen skulle malkes, når yveret var spændt, og sådan gik tingene deres gang. Indimellem var der rig mulighed for at sove til middag. Det var planlagt fra middag til halv to om eftermiddagen.
”I dag er vi mere styret af medierne, og hvis en film slutter to timer senere, end vi normalt plejer at lægge os til at sove, så ser vi den alligevel. Det skaber et urytmisk liv, og så er det klart, at vi ikke kan sove,” siger Arno Victor Nielsen.
Mikkel Venborg Pedersen er seniorforsker ved Nationalmuseet. Han har tidligere forfattet bogen ”I søvnens favn” fra 2009 om søvn og sovevaner på landet fra 1600 til 1850. Også han påpeger, at søvnen før i tiden i højere grad var præget af naturen og årstidernes gang.
”Forestillingen om, at vi skal sove otte timer om natten er en medicinsk forestilling fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor man talte om otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile. Det blev senere brugt af fagbevægelsen, og havde man ikke mulighed for det privilegium, havde man et søvnproblem. I gamle dage var det jo ganske almindeligt at sove i mindre træk. Det afhang af årstiderne, naturen og dyrene, der skulle passes.”
Det betød imidlertid ikke, at datidens danskere sov godt hver nat. Dengang var det bare ikke lyde og lys fra indkomne mails og sms'er, der forstyrrede søvnen, men smådyr eller ens sovefællers snorken, fortæller Mikkel Venborg Pedersen.
Søvnvaner er altså i høj grad præget af den tid, vi lever i.
”Den måde, vi forstår søvnen og søvnproblemer på, hænger sammen med de opfattelser og omgivelser, vi har i øvrigt. Før i tiden sov man eksempelvis i alkover, fordi man levede i et koldt klima, og i alkover kunne man holde varmen. Så fik vi mulighed for at varme husene op, og sådan ændrer tingene sig. I dag er det store problem, at vi har for mange apparater i soveværelset, derfor skal vi have iPhones, tv og så videre ud.”